Formål: Dette forsøg undersøgte og sammenlignede den antihypertensive effekt af telmisartan og valsartan, to angiotensin II-receptorblokkere, anvendt i monoterapi ved deres maksimale anbefalede dosis hos hypertensive patienter.
Metoder: Vi undersøgte 70 forsøgspersoner (32 mænd og 38 kvinder) i alderen 47,6 +/- 12,2 år (gennemsnit +/- SD) med let til moderat essentiel hypertension; de blev tilfældigt tildelt monoterapi med enten telmisartan (80 mg) eller valsartan (160 mg) i form af en enkelt daglig tablet ved opvågning. Blodtrykket blev målt ved ambulant overvågning hver 20. minut i løbet af dagen og hver 30. minut om natten i 48 på hinanden følgende timer før og efter 3 måneders behandling. Fysisk aktivitet blev samtidig overvåget hvert minut ved hjælp af aktigrafi ved håndleddet for at beregne nøjagtigt døgn- og natmiddelværdierne for blodtrykket for hver enkelt forsøgsperson.
Resultater: Der var en meget signifikant blodtryksreduktion i løbet af 24 timer med begge lægemidler. Blodtryksreduktionen i 24-h-middelværdien var signifikant større for valsartan 160 mg (18,6 og 12,1 mmHg for henholdsvis systolisk og diastolisk blodtryk) end for telmisartan 80 mg (10,8 og 8,4 mmHg; P < 0,001 mellem behandlingsgrupperne). Der var også en højsignifikant reduktion (P < 0,001) på 6,5 mmHg i 24-h-middelværdien af pulstrykket kun efter valsartanadministration. Trough : peak-forholdet og glathedsindekset var lidt højere for systolisk, men ens for diastolisk blodtryk, for telmisartan sammenlignet med valsartan.
Konklusioner: På trods af en kortere halveringstid var 160 mg/dag valsartan mere effektivt til at sænke blodtrykket over 24 timer end 80 mg/dag telmisartan. Desuden var valsartan også mere effektivt til at sænke det arterielle pulstryk, en observation, der kan have vigtige terapeutiske implikationer i betragtning af de stigende beviser for, at pulstryk kan være en risikofaktor for fremtidige kardiovaskulære hændelser.