… synes at have en vis relevans for problemet. Philip Steadman var i 1974 den første til at foreslå at låne metaforen fra elektriske netværk til at styre den beregningsmæssige syntese af arkitektonisk form. Han fandt en overraskende lighed mellem en specielt konstrueret grafisk repræsentation af arkitektoniske grundplaner og elektricitetens fysik, som den kommer til udtryk i Kirchhoff’s lov om elektrisk strømning. En lignende metafor blev præsenteret af Arvin og House, som lavede en analogi med mekaniske fjedre og anvendte “princippet om dynamisk bevægelse og geometrisk deformation på stive og ikke-stive objekter med henblik på at simulere realistisk adfærd og visuelle effekter” (Arvin & House, 2002). Topologiske designmålsætninger som f.eks. tilknytninger mellem rum og relationer mellem dem kan udtrykkes ved hjælp af styrken af en fjeder, der er forbundet til barycentret i et rum. I stedet bekræfter mange forskere, at den mest almindelige tilgang til syntesen af nye designløsninger er ved at se på casestudier, fordi man mener, at det aktuelle problem, der undersøges, ikke er fundamentalt forskelligt fra et lignende problem, som man tidligere har mødt. Normalt begynder den indledende designfase med en omhyggelig analyse af de foreløbige kravdokumenter, som gør det muligt at definere det nødvendige antal funktionelle rum. Desuden skal designeren tænke på en løsning, der er forenelig med standardlovene, både arkitektoniske og bymæssige, og omdanne ideen til et “randbetingelsesvolumen”, hvor det er muligt at allokere de tidligere definerede rum. På dette tidspunkt starter processen med at søge efter den bedste designløsning ved at foreslå flere layoutkonfigurationer. En mulig metode er at definere en relationsmatrix, der gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af forholdet mellem funktioner og rum. Designeren tildeler en værdi til en specifik rumlig relation. Dette rumlige forhold kan f.eks. opdeles i en fempunktsskala som f.eks. “tæt nærhed nødvendig”, “tæt nærhed ønskværdig”, “adskillelse ønskværdig”, “stor adskillelse ønskværdig” og “ingen rumlig relation”. Værdien angives i skæringspunktet mellem rækkerne (figur …