Hawaii Islands Hamakua-kyst er en fest for sanserne med sine frodige skråninger, vandfald og eklektiske småbyer.
4. november 2013
Derek Paiva,
Hamakua-kysten har længe været Big Islands brødkurv, og det er man stolt af.
Forud for den vestlige kontakt boede, dyrkede og fiskede tusindvis af hawaiianere i de enorme Waipio- og Waimanu-dale, de betagende nordligste landemærker på den 50 sømil lange kyststrækning. I 1800-tallet grundlagde John Palmer Parker Parker Ranch på græsmarker højt over Hamakuas grønne tropiske regnskove, mens der tættere på kystens havklipper voksede talrige indvandrersamfund langs et bælte af sukkerplantager og forarbejdningsfabrikker fra Hilo (på kystens sydligste ende) til Honokaa, forbundet af jernbanespor og snesevis af broer, der spænder over raviner.
Akres af sukkerrørsstængler, som blev svinget af passatvinden, dominerede en stor del af Hamakuas landskab, indtil denne industris langsomme nedgang i slutningen af det 20. århundrede. Fremkomsten af en altid ressourcestærk, altid opfindsom og diversificeret landbrugskultur har siden da genvundet voksende dele af disse landbrugsmæssigt rige tidligere sukkerrørsmarker og har produceret et væld af afgrøder og produkter. I dag spænder Hamakua’s høst fra det forventede (macadamianødder, papaya, mango, bananer) til det uventede (kaffe, te, tomater, honning, salat, eukalyptus) og, uden tvivl, de mest velsmagende gourmet-svampe og gedeoste på Hawaii.
Og selv om færre end hundrede indbyggere stadig bor i Waipio, er deres bånd til dalens landbrugsarv stadig lige så stærke og levende som nogensinde. Mange er tarobønder og fortsætter med at dyrke, pleje og undervise i at bygge loi kalo (vandløbsvandede taroterrasser) på samme måde som deres forfædre i dalen gjorde.
Mens Hamakua Coast er misundelsesværdigt imødekommende for alt, hvad der er dyrkning, er den også en fest for alle sanserne. Hele kysten ligger på de frodige, nordvestlige skråninger af den 13.803 fod høje Mauna Kea-vulkan, hvis enorme tilstedeværelse genererer pålidelige eftermiddags- og aftenregnskyl, der fodrer jorden og de utallige vandfald, samt skyfri morgener på de bemærkelsesværdigt naturskønne 40 miles af Hawaii Belt Road mellem Hilo og Honokaa.
Da de små byer på kysten har overlevet langt efter sukkerets ophør, kan de desværre virke endnu mindre, idet mange indbyggere for længst har forladt hovedgaderne til fordel for de omkringliggende landbrugsarealer. Dette giver dog mere glæde ved at afdække deres skjulte vidundere – et lille bageri i Paauilo, der fremstiller lækre hjemmelavede småkager, et af USA’s mindste postkontorer i Ninole, et landskab med skyer.
Det hele er der på Hamakua-kysten og venter på folk med et eventyrhjerte, der bare skal hele (komme) på besøg.