Alai

Græsk mytologi >> Græske guder >> Himmelguder >> Stjerneguder >> Eosphoros & Hesperos (Eosphoros & Hesperos)

EOSPHOROS (Eosphoros) og HESPEROS (Hesperos) var guderne for stjernen (aster planeta) Venus. De blev oprindeligt betragtet som to forskellige guddomme – den første, hvis navn betyder “Daggry-bringer”, var gud for daggry-stjernen, mens den anden, “Aften”, var stjernen for skumringen. De to stjernegudinder blev senere kombineret.

I antik græsk vasemaleri var Eosphoros-Hesperos som en ungdommelig mand enten i form af en buste omgivet af sin stjernes lysende kugle eller som en bevinget gud, der holder en fakkel og er kronet med en skinnende aureol.

FAMILIE

PARENTER

ASTRAIOS & EOS (Hesiod Theogony 378, Apollodorus 1.8, Nonnus Dionysiaca 6.18 & 37.70)
KEPHALOS & EOS (Hyginus Astronomica 2.42)

OFFSPRING

ENCYCLOPEDIA

HE′SPERUS (Hesperos), aftenstjernen, kaldes af Hesiod en søn af Astraeus og Eos, og blev selv af de gamle betragtet som den samme som morgenstjernen, hvorfor både Homer og Hesiod kalder ham for lysbringeren, heôsphoros (Il. xxii. 317, xxiii. 226; jf. Plin. H. N. ii. 8; Mart. Capell. viii. § 882, &c., ed. Kopp.) Diodorus (iii. 60) kalder ham en søn af Atlas, som var glad for astronomi, og engang, efter at han havde besteget Atlasbjerget for at observere stjernerne, forsvandt han. Han blev tilbedt med guddommelige æresbevisninger og anset for at være den smukkeste stjerne på himlen. (Eratosth. Catast. 24.) Hyginus (de Sign. Coel. 2) siger, at nogle kaldte ham en søn af Eos og Cephalus. Romerne betegnede ham med navnene Lucifer og Hesperus for at karakterisere ham som morgen- eller aftenstjerne.

Kilde: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology.

ALTERNATE NAMES

N.B. Grækerne kaldte også selve stjernen for Aster Aphrodition eller gudinden Afrodites stjerne. Romerne fulgte trop, da de kaldte den Venus’ stjerne, idet Venus var det romerske modstykke til Afrodite.

KASSISK LITTERATUR CITATER

PARENTER AF EOSPHORUS

Eosphorus’ børn

Pseudo-Hyginus, Fabulae 65 (trans. Grant) (romersk mytograf C2nd A.D.) :
“Ceyx, søn af Hesperus (også kaldet Luciferus).”

Pseudo-Hyginus, Fabulae 161 :
“Apollos sønner . . . Philammon af Leuconoe, datter af Luciferus .”

Ovid, Metamorphoses 11. 270 ff (trans. Melville) (romersk epos C1st f.Kr. til C1st e.Kr.) :
“Her herskede Lucifers søn , kong Ceyx, uden blodsudgydelser eller magt, og i hans kongelige ansigt strålede hans fars glans, skønt han på det tidspunkt, i modsætning til ham selv, sørgede i sorg over sin brors tab…
“Hans navn Daedalion. Vi to var brødre, børn af den stjerne, der vækker daggryet og forlader himlen sidst . Min vej var fred, og fred var min stræben, og omsorg for min kære hustru. Min brors valg var grusom krig.'”

Ovid, Metamorfoser 11. 560 ff :
“Ceyx i sin hånd, der engang havde holdt scepteret, klamrede sig til en planke og bad forgæves til sin hustrus far og sin egen om hjælp… I den morgengry lyste Lucifer svagt og mærkeligt; himlen kunne han ikke forlade, men tilslørede sin sorg i et tæt tag af grædende skyer.”

HESPERUS & HESPERIDERNE

Diodorus Siculus, Library of History 4. 26. 2 (trans. Oldfather) (græsk historiker C1st f.Kr.) :
” Men vi må ikke undlade at nævne, hvad myterne fortæller om Atlas og om Hesperidernes race. Beretningen lyder således : I det land, der er kendt som Hesperitis, var der to brødre, hvis berømmelse var kendt i udlandet, Hesperos (Hesperus) og Atlas. Disse brødre ejede flokke af får, der udmærkede sig ved deres skønhed og havde en gyldengul farve, hvilket er grunden til, at digterne, når de omtaler disse får som mela, kalder dem gyldne mela. Hesperos avlede en datter ved navn Hesperis, som han gav sin bror i ægteskab, og efter hvem landet fik navnet Hesperitis; og Atlas avlede ved hende syv døtre, som blev opkaldt efter deres far Atlantides og efter deres mor Hesperides.”

HESPERUS & DEMETERENS VANDRINGER

Callimachus, Hymn 6 to Demeter 8 ff (trans. Mair) (græsk digter C3rd B.C.) :
“Hesperos (Hesperos) fra skyerne markerer tidspunktet for dens komme : Hesperos, som alene overtalte Demeter til at drikke, hvilken tid hun forfulgte de ukendte spor af sin stjålne datter .”

EOSPHORUS MORGENSTJERNENS GUD

Aesop, Fables 211 (fra Babrius 114) (oversat af Gibbs) (græsk fabel C6th B.C.) :
“Der var en lampe, der var fuld af sin egen olie, og som en aften pralede over for alle tilstedeværende med, at han var lysere end Eosphoros (Morgenstjernen), og at hans pragt skinnede mere iøjnefaldende end noget andet i verden. En pludselig vindpust blæste i lampens retning, og dens ånde slukkede dens lys. En mand tændte lampen igen og sagde til den: “Lys, lampe, og vær tavs! Stjernernes pragt slukkes aldrig.””

Quintus Smyrnaeus, Fall of Troy 2. 182 ff (trans. Way) (græsk epos C4th A.D.) :
“O’er precipitous crests of mountain-walls leapt up broad heaven bright Eosphoros (the Morning-Star) who rouseth to their toils from slumber sweet he binders of the sheaf.”

Pseudo-Hyginus, Astronomica 2. 42 (trans. Grant) (romersk mytograf C2nd A.D.) :
“Planets. Det er os tilbage at tale om de fem stjerner, som mange har kaldt vandrende, og som grækerne kalder Planeta (Planeter) …. Den fjerde stjerne er Venus , Luciferus ved navn. Nogle siger, at det er Juno’s . I mange fortællinger er det optegnet, at den også kaldes Hesperus . Den synes at være den største af alle stjerner. Nogle har sagt, at den forestiller Aurora og Cephalus’ søn, som overgik mange i skønhed, så han endda konkurrerede med Venus , og som Eratosthenes siger, kaldes den af denne grund Venus’ stjerne. Den er synlig både ved daggry og solnedgang, og derfor er den med rette blevet kaldt både Lucifer og Hesperus.”

Ovid, Metamorfoser 4. 665 ff :
“Lysende i daggryet var Lucifer (Morgenstjernen) steget højt op, stjernen, der vækker verden til at arbejde.”

Ovid, Metamorfoser 8. 1 ff :
“Lucifer (Morgenstjernen) afslørede den lysende dag, og natten flygtede.”

Ovid, Metamorphoses 11. 97 ff :
” morgen Lucifer (Morgenstjernen) samlede stjernehæren og forlod himlen.”

Ovid, Metamorphoses 11. 270 ff :
“Stjernen, der vækker daggryet og forlader himlen som den sidste.”

Ovid, Fasti 3. 877 ff :
“Lucifer (morgenstjernen) varsler den opstigende Aurora (daggryet) .”

Ovid, Fasti 6. 473 ff :
” afgår, og den vagtsomme Luciferus (Morgenstjernen) forlader de østlige bølger.”

Virgil, Georgikerne 1. 288 ff (trans. Fairclough) (romersk bukolisk C1st f.Kr.) :
“Ved tidlig solopgang bedugger dagstjernen (Eous) jorden.”

Virgil, Georgikerne 3. 324 ff :
“Lad os skynde os til de kølige marker, når Lucifer (Morgenstjernen) begynder at stige op, mens dagen er ung, mens græsset er højaktuelt, og duggen på det spæde blad er mest sød for kvæget.”

Cicero, De Natura Deorum 2. 20 :
“Yderst forunderlige er bevægelserne af de fem stjerner (Stellae), der fejlagtigt kaldes planeter eller vandrende stjerner (Stellae Errantes) . Laveste af de fem Stjerner (Stellae) og tættest på Jorden er Venus’ stjerne, som på græsk kaldes Phosphoros (lysbringer) og på latin Lucifer, når den går forud for Solen, men når den følger efter den Hesperos; denne planet fuldfører sin bane på et år og gennemløber dyrekredsen med en zigzagbevægelse som stjernerne (Stellae) over den, og den er aldrig længere væk end to tegn fra Solen, selv om den nogle gange er foran den og nogle gange bag den … .
Denne regelmæssighed i stjernerne (Stellae), denne nøjagtige punktlighed i al evighed på trods af den store variation i deres løb, er for mig uforståelig uden rationel intelligens og hensigt. Og hvis vi observerer disse egenskaber hos Stellae, kan vi ikke undgå at indskrive selv dem blandt guderne.”

Seneca, Hercules Furens 125 ff (trans. Miller) (romersk tragedie C1st A.D.) :
“Nu lyser stjernerne få og svage på den synkende himmel; den besejrede nat trækker sine vandrende bål ind, når den nye dag er født, og Phosphorus fører den lysende hærskare bagud; det iskolde tegn højt i nord, Arcas’ bjørne, med deres syv stjerner, med den hvirvlende pol, kalder på daggryet. Nu, opbåret af sine azurblå heste, titan titter frem fra Oetas kam; nu rødmer de rå bremser, berømt af de thebanske bacchanter, berørt af daggryet, rødt, og Phoebus’ søster flygter bort, for at vende tilbage igen. Hårdt slid opstår, sætter alle bekymringer i gang, åbner alle døre.”

Seneca, Ødipus 504 ff :
“Mens de lyse stjerner på den gamle himmel skal løbe i deres baner; mens Oceanus skal omslutte den indespærrede jord med sine vande; mens fuld Luna (Månen) igen samler sin tabte glans; mens Lucifer (Morgenstjernen) skal varsle morgengryet.”

Statius, Thebaid 6. 237 ff :
“Nu havde Lucifer (Morgenstjernen) ni gange jaget den dugfriske Astra (stjernerne) fra himlen, og lige så ofte skiftede han sit rytme og varslede om natten månens ild – dog bedrog han ikke den bevidste Astra, men findes den samme i sine skiftende opgange.”

Nonnus, Dionysiaca 38. 287 ff (trans. Rouse) (græsk epos C5 e.Kr.) :
” “Når du begynder din kurs, så gå tæt forbi siden af Kerne, og tag Phosphoros (Morgenstjernen) som guide til at lede vejen for din vogn, og du vil ikke gå på afveje; tolv cirkulerende Horai (Horae, Timer) vil på skift lede din vej.” . . . Horai (Timerne) bragte Helios’ brændende heste fra deres østlige krybbe; Eosphoros (Morgenrøden) kom dristigt til åget og fastgjorde hestenes hals i de lyse yokestraps til deres tjeneste.”

Nonnus, Dionysiaca 37. 70 ff :
” opfordrede Euros, den østlige vind, til at bringe ham en brise til at blæse på hans rene og hjælpe ham. Da Bromios kaldte, hørte Morgenstjernen Eosphoros, der ligger tæt på, hans appel og sendte sin bror til Lyaios (Lyaeus) , for at få den rene til at brænde op med sin friskere ånde.”

Nonnus, Dionysiaca 6. 18 ff :
“Hun skyndte sig med hurtig fod til Astraios (Astraeus), spådommens gud, hus; hendes hår flød uflettet bag hende, og klaserne rystede de ustadige vinde. Eosphoros så hende og bragte hende nyheden… Han rejste sig og gik hen til døren for at møde Demeter. Mens de skyndte sig gennem salen, førte Hesperos (aftenstjernen) Deo til en stol ved siden af sin fars sæde; med samme hengivenhed bød Aetai (vindene), Astraios’ sønner, gudinden velkommen med forfriskende kopper nektar, som var blandet i skålen… Derefter forberedte den gamle et stort smørrebrød, for at han ved sine borde kunne fordrive Demeters hjerteskærende bekymringer . . . Eosphoros (Morgenstjernen) flettede blomsterkranser i buketter, der endnu var stolte af morgenduggen; Hesperos holdt faklen, som er ejet til at give lys om natten, højt oppe og snurrede rundt med dansende ben, mens han kastede sin svungne fod højt op – for han er Erotes (Kærlighedens) ledsager, der er veløvet i brudedansens springende traceri.”

HESPERUS GOD OF THE EVENING STAR

Callimachus, Hymn 4 to Delos 303 ff (trans. Mair) (græsk digter C3rd B.C.) :
“Hesperos of the curling locks looks down upon thee.”

Virgil, Georgics 1. 246 ff (trans. Fairclough) (Roman bucolic C1st B.C.) :
“Der , siger menneskene, er enten den livløse nats stilhed, og mørke, der altid bliver tykkere under nattens slør; Aurora (daggryet) vender tilbage fra os og bringer dem dagen tilbage, og når den opstigende sol først ånder på os med gispende heste, er der glødende Vesper, der antænder sine aftenstråler .”

Vergil, Georgikerne 4. 434 ff :
“Som til tider vogteren af en fårefolde på bakkerne, når Vesper (aftenstjernen) bringer studene hjem fra græsning.”

Seneca, Medea 874 ff :
“Nu, o Fæbus, fart på din vogn uden tøjlekontrol; lad det venlige mørke sløre lyset og lad Hesperus, nattens fortrop, dykke dybt ned i denne frygtindgydende dag.”

Seneca, Ødipus 739 ff :
” målte deres liv med en enkelt dag; født efter Lucifers (Morgenstjernens) bortgang , gik de til grunde før Hesperus (Aftenstjernen) stod op.”

Seneca, Phaedra 749 ff :
“Sådan som han er nattens budbringer, der bringer de første skygger tilbage, Hesperus (aftenstjernen), frisk badet i havet; og når skyggerne igen er blevet drevet bort, Luciferus (morgenstjernen) også.”

Statius, Thebaid 6. 580 ff :
“Når stjernelyset glitrer på et roligt hav, og den spraglede himmel spejler sig bævrende i dybet. Lysende er enhver stjerne, men mere lysende end de andre skyder Hesperus sine stråler, og lysende som han flammer på de høje himle, så lysende er hans spejlbillede i de mørkeblå bølger.”

Statius, Thebaid 8. 159 ff :
“Mørk Vesper (aftenstjernen) fører allerede månens heste frem.”

Nonnus, Dionysiaca 12. 3 ff :
“Disse ved brynene af den vestlige Okeanos (Oceanus) tog skib til deres far Helios’ (Solens) palæ. Da de nærmede sig, sprang Hesperos (aftenstjernen) op og gik ud af hallen for at møde dem. Selene (Månen) selv sprang også ud newrisen og viste sit lys, mens hun drev sit kvæg.Søstrene standsede deres frugtbare skridt ved synet af den livgivende Vognmand. Han havde netop afsluttet sin kurs og var lige kommet ned fra himlen. Lysende Phosphoros var klar til den ildøjede kusk, nær hans vogn og fire. Han lagde de varme yokestraps og den stjerneklare pisk væk og vaskede i den nærliggende Okeanos-bæk de ildfodrede hestes kroppe våde af sved. Føllene rystede de dryppende maner på deres nakker og trampede med funklende hove på den skinnende mangetrug.”

Nonnus, Dionsyiaca 26. 144 ff :
“Hesperos skinner blandt stjernerne og lyser himlen op, Hesperos, forkynder af det dystre mørke, der følger, når lyset svigter.”

Nonnus, Dionysiaca 6. 18 ff :
“Hun skyndte sig med hurtig fod til Astraios’ (Astraeus) hus… . Eosphoros så hende og bragte nyheden … . Hesperos førte Deo hen til en stol ved siden af sin fars sæde … . Eosphoros flettede blomsterkranse i buketter, der endnu er stolte af morgendug; Hesperos holdt faklen, der skal give lys om natten, i vejret og snurrede rundt med dansende ben, mens han kastede sin svungne fod højt – for han er Erotes (Kærlighedens) eskorte, der er veløvet i brudedansens springende tracery.”

EOSPHOROS-HESPEROS BRYLLINGSGUDEN

Eosphoros-Hesperos, planeten Venus, var gudinderne Afrodites og Heras stjerne og blev som sådan undertiden regnet blandt Theoi Gamelioi (ægteskabsguderne). Seneca medtager ham i en ægteskabshymne.

HESPERUS’ KULT

ANTISK GRÆSK KUNST

KILDER

GREEKISK

ROMANSK