Din lever er det store, uregelmæssigt formede organ, der sidder i den øverste højre del af din bughule lige over din mave. Den spiller en central rolle i over 500 forskellige funktioner, der understøtter dit daglige helbred og velvære, herunder forarbejdningen af fedtstofferne i din kost og produktionen af LDL- og HDL-kolesterol. Når det først er sket, vil en dårlig funktion i din lever typisk føre til vægttab, ikke vægtøgning. Vægtforøgelse kan dog spille en betydelig rolle i begyndelsen af dårlig leverfunktion og de ledsagende sundhedsproblemer.
Normal leverfunktion
Din lever spiller en rolle i forarbejdningen af kostfedt ved at producere et stof kaldet galde, som opbevares i din galdeblære og kommer ind i din blodbane under fordøjelsen af maden, hvor det nedbryder fedt til molekyler, der er små nok til at passere gennem foringen af din tarmvæg. Når du fordøjer dette fedt, spiller din lever en yderligere rolle i forarbejdningen af det ved at danne fedtholdigt kolesterol og et andet fedtstof kaldet triglycerid og derefter sende disse stoffer ud i din blodstrøm.
Men blandt sine mange andre ansvarsområder har din lever også:
- Hjælper din krop med at behandle medicin og andre stoffer
- Hjælper med udskillelse af medicin og stof-relaterede toksiner
- Hjælper med at lagre det overskydende sukker i din kost
- Producerer stoffer, der hjælper din krop med at modstå infektioner
- Faciliterer kontrollen af den normale koagulering af dit blod
- Hjælper med at kontrollere din blodbanes forsyning af de protein-underenheder, der kaldes aminosyrer
Hvad sker der, når regeringen bliver din læge…
Den begyndende fedtlever
Omkring 10 til 20 procent af amerikanerne har en tilstand, der kaldes ikke-alkoholisk fedtleversygdom eller NAFLD. Som navnet antyder, forekommer denne tilstand hos folk, der ikke drikker meget, og indebærer en unormal ophobning af fedt inde i levercellerne. At have fedt i leveren er ikke farligt i sig selv, og i langt de fleste tilfælde har personer med NAFLD ingen leverskader eller deraf følgende problemer med leverfunktionen. En fedtlever kan dog stadig være en direkte eller indirekte trussel mod dit helbred.
F.eks. kan fedtophobning i leveren mindske kroppens normale reaktioner på et stof kaldet insulin, som produceres i bugspytkirtlen og hjælper med at kontrollere mængden af glukose eller sukker i din blodstrøm. Til gengæld kan resistens over for insulinets virkninger i sidste ende udløse udbruddet af type II-diabetes. Uforarbejdet fedt i din lever kan også skade dit helbred ved at komme ind i din blodstrøm og øge dine chancer for at udvikle alvorlige hjerte-kar-problemer. Desuden er de fleste mennesker, der udvikler NAFLD, overvægtige eller meget overvægtige og skal håndtere de ekstra sundhedsmæssige komplikationer, der er forbundet med at bære på høje niveauer af overskydende kropsfedt.
Hvad mere er, er der ca. 2 til 5 procent af de amerikanske voksne, der har en mere alvorlig form for NAFLD, kaldet nonalkoholisk steatohepatitis eller NASH. Over en periode på flere år eller årtier kan NASH føre til en gradvis ardannelse i dit levervæv, kendt som fibrose. Til gengæld kan fibrose føre til et mere alvorligt problem kaldet skrumpelever, som er karakteriseret ved yderligere ardannelse, hærdning af levervævet, tarmblødning, tab af muskelvæv, unormal tilbageholdelse af kropsvæsker og tab af normal leverfunktion. Selv om lægerne ikke ved præcist, hvad der forårsager NASH, forekommer det hyppigst hos overvægtige og fede personer samt personer, der er i 40’erne eller ældre. Så mange som 20 procent af de overvægtige amerikanske voksne har en eller anden form for NASH.
Følgerne af dårlig leverfunktion
Et af de klassiske symptomer på dårlig leverfunktion er et fald i din normale appetit, der fører til vægttab. Andre problemer i forbindelse med lidelsen omfatter vedvarende lav energi eller træthed, urin med en unormalt mørk farve, afføring med en usædvanlig lys farve, afføring med en farve, der ligner tjære eller blod, vedvarende kløende hud, oppustethed i maven, mavesmerter, kvalme og gulfarvning af din hud og øjenhvide, kendt som gulsot. Ud over NASH omfatter tilstande, der kan føre til dårlig leverfunktion og begyndende vægttab og andre symptomer, alkoholrelateret fedtleversygdom eller skrumpelever, alkoholrelateret hepatitis, hepatitis, der ikke er relateret til alkoholforbrug, en forstørret lever, akut eller kronisk leversvigt, en levercyste, leverkræft og to tilstande kaldet Gilbert’s syndrom og Wilson’s sygdom.
Ud over fedme omfatter faktorer, der kan bidrage til forekomsten af leverrelaterede lidelser, alkoholisme, tatovering eller piercing, diabetes, høje triglyceridniveauer i blodet, ubeskyttet sex, direkte kontakt med en anden persons kropsvæsker eller blod, brug af en nål, der allerede er brugt af en anden person, håndtering af kemikalier eller andre giftige stoffer og brug af medicin, kosttilskud eller urter, der skader leveren.
Din læge kan vurdere din leverfunktion ved at bestille en blodprøve, der kaldes et leverpanel. Denne test måler bl.a. dit blodniveau af galdepigment kaldet bilirubin, dit blodniveau af et protein kaldet albumin og dit blodniveau af tre specialiserede proteiner (enzymer) kaldet ALT, ALP og AST. Hvis du har dårlig leverfunktion, kan dine bilirubin- og leverenzymniveauer stige eller forblive de samme; dine albuminniveauer kan falde eller forblive de samme.
Potentielle årsager til vægtøgning
De fleste mennesker tager på i vægt, når de indtager flere kalorier, end de arbejder af under deres daglige aktiviteter og motionsrutiner. Hvis du har nået den midaldrende alder, kan normale reduktioner i kroppens energiforbrug – eller stofskifte – øge dine chancer for at tage på i vægt ved at reducere det antal kalorier, du forbrænder på en given dag. Ud over at indtage for mange samlede kalorier kan du øge din vægt ved at spise en kost, der indeholder for mange kulhydrater, eller ved regelmæssigt at drikke betydelige mængder alkohol.
Nogle mennesker tager på i vægt som følge af problemer eller ændringer i deres endokrine system, som styrer produktionen af forskellige vigtige hormoner. Endokrinrelaterede sygdomme, der kan føre til vægtøgning, omfatter unormalt lav funktion i skjoldbruskkirtlen (hypothyroidisme), en reproduktionsforstyrrelse kaldet polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og en binyrebarkforstyrrelse kaldet Cushings syndrom eller Cushings syndrom. Vægtforøgelse kan også forekomme i forbindelse med de normale hormonelle skift, der følger med overgangsalderen.
Medicin, der er kendt for at øge dine chancer for uønsket vægtforøgelse, omfatter antiinflammatoriske kortikosteroider, visse antidepressiva, lithium, phenothiaziner, cyproheptadin og beroligende midler. Du kan også potentielt tage på i vægt, hvis du holder op med at ryge, har angst eller depression eller har en medicinsk tilstand – såsom præeklampsi, nyresvigt eller hjertesvigt – som får dig til at tilbageholde væske i dine kropsvæv. Derudover kan du også opleve midlertidig vægtøgning som følge af væskeophobning i forbindelse med den månedlige menstruation. Hvis du tager meget på i vægt i løbet af en meget kort periode, kan du have væskeophobning i forbindelse med et eller andet alvorligt medicinsk problem. I nogle tilfælde kan vægtøgning i forbindelse med rygestop ikke helt forklares med et øget kalorieindtag.
Slutninger
Så, hvad kan vi tage med os af alt dette? For det første kan overdreven kropsvægt spille en betydelig rolle i starten af dårlig leverfunktion. Desuden kan denne uønskede vægt føre til en lang række andre sundhedsproblemer, herunder hjertesygdomme og diabetes. Alligevel er det ikke alle med dårlig leverfunktion, der er overvægtige, og det er ikke alle mennesker, der er overvægtige, der har dårlig leverfunktion. Hvis du har NASH, kan du potentielt kontrollere tilstanden og reducere din risiko for de mest alvorlige komplikationer ved at dyrke en betydelig mængde regelmæssig motion, spise en afbalanceret kost, der understøtter dit generelle helbred og velvære, gennemgå dit medicinforbrug med din læge og reducere dit alkoholindtag eller helt undgå alkohol.
Interessant nok kan nogle af disse samme grundlæggende trin hjælpe dig med at undgå at tage uønskede kilo på eller hjælpe dig med at tabe uønsket vægt, som du har ophobet gennem årene. Hvis du oplever en vægtøgning, der ikke synes at stamme fra så almindelige kilder som overspisning, aldring, overgangsalder, overdrevent kulhydratforbrug, overdrevent alkoholforbrug eller mangel på fysisk aktivitet, så spørg din læge til råds. Han eller hun kan hjælpe med at afdække kilden til dine problemer og desuden foreslå passende tiltag for at forbedre dit helbred og/eller undgå langsigtede sundhedsrisici.