Ja, der er en forskel. Isotonicitet indebærer en biologisk kompatibilitet, mens isoosmoticitet indebærer lighed i kemisk og/eller fysisk sammensætning. Opløsninger, der er isoosmotiske i forhold til biologiske væsker/blod, er ikke nødvendigvis isotoniske, da tonicitet henviser til en given cellemembran :
Den 0,9 % natriumchloridopløsning siges at være isoosmotisk med fysiologiske væsker. I medicin anvendes udtrykket isotonisk, der betyder lige tonus, almindeligvis i flæng med iso-osmotisk. Udtryk som isotonisk og tonicitet bør imidlertid kun anvendes med henvisning til en fysiologisk væske. Iso-osmotisk er faktisk et fysisk udtryk, der sammenligner det osmotiske tryk (eller en anden kolligativ egenskab, f.eks. frysepunktsdepression) for to væsker, hvoraf ingen af dem er en fysiologisk væske, eller som kun under visse omstændigheder kan være en fysiologisk væske. F.eks. er en opløsning af borsyre, der er iso-osmotisk med både blod og tårevæsken, kun isotonisk med tårevæsken. Denne opløsning forårsager hæmolyse af røde blodlegemer, fordi borsyremolekyler passerer frit gennem erytrocytmembranen uanset koncentrationen. Isotoniforhold giver således en følelse af fysiologisk kompatibilitet, hvor iso-osmoticitet ikke behøver at være det. Som et andet eksempel kan en kemisk defineret elementær diæt eller enteral ernæringsvæske være iso-osmotisk med indholdet af GI-kanalen, men vil ikke blive betragtet som en fysiologisk væske eller egnet til parenteral brug.