Dette billede fra NASA viser Jorden set fra rummet. Billedet er en kombination af data fra to satellitter. MODIS-instrumentet (Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer) om bord på NASA’s Terra-satellit indsamlede data om jordoverfladen i løbet af 16 dage, mens NOAA’s GOES-satellit (Geostationary Operational Environmental Satellite) producerede et øjebliksbillede af Jordens skyer.
Mens Jorden ser ud til at være rund, når den ses fra et udsigtspunkt i rummet, er den faktisk nærmere en ellipsoide. Men selv en ellipsoide beskriver ikke Jordens unikke og evigt skiftende form fyldestgørende.
Vores planet er mere buttet ved ækvator end ved polerne med omkring 70.000 fod. Dette skyldes den centrifugalkraft, der skabes af jordens konstante rotation. Bjerge, der hæver sig næsten 30.000 fod, og havgrave, der dykker over 36.000 fod (i forhold til havniveauet), forvrænger Jordens form yderligere. Selve havniveauet er endda uregelmæssigt formet. Små variationer i Jordens tyngdefelt forårsager permanente bakker og dale i havets overflade på over 300 fod i forhold til en ellipsoide.
Dertil kommer, at Jordens form hele tiden ændrer sig. Nogle gange er denne ændring periodisk, som det er tilfældet med daglige tidevand, der påvirker både havet og jordskorpen; nogle gange er ændringen langsom og konstant, som det er tilfældet med de tektoniske pladers drift eller jordskorpens tilbagespringning, efter at et tungt islag er smeltet; og nogle gange ændres planetens form på voldsomme, episodiske måder under begivenheder som jordskælv, vulkanudbrud eller meteornedslag.
The National Geodetic Survey måler og overvåger vores planet, der er i konstant forandring. Geodæsi er videnskaben om måling og overvågning af Jordens størrelse og form, herunder dens tyngdefelt, og bestemmelse af placeringen af punkter på Jordens overflade.