Practice Pointers
Vitamin B12-mangel forårsager makrocytisk anæmi, træthed, tab af appetit og humørforstyrrelser. Den kan også forårsage alvorlige neurologiske og neuropsykiatriske sygdomme som paræstesier, ataksi og hukommelsestab. Absorptionen af B12-vitamin kan være nedsat i mavesækken, hvor intrinsisk faktor produceres, eller i det terminale ileum, hvor intrinsisk faktor bundet til B12-vitamin absorberes. Medicin som f.eks. metformin (Glucophage) eller antacida kan også forringe absorptionen. En lille mængde vitamin B12 absorberes ved passiv diffusion uden intrinsisk faktor.
Traditionelt er vitamin B12-substitution blevet administreret intramuskulært, fordi absorptionen gennem mave-tarmkanalen er mangelfuld. Denne rute er imidlertid mindre bekvem for patienterne end oral medicinering og er muligvis ikke dækket af sygesikringen. Da en lille mængde B12-vitamin absorberes ved passiv diffusion, er megadoser af oral B12-vitaminmedicin blevet anvendt som et omkostningsbesparende og mere behageligt alternativ til intramuskulær B12-administration.1
Vidal-Alaball og kolleger søgte efter randomiserede kontrollerede forsøg, der sammenlignede oral med intramuskulær administration af B12-vitamin. De fandt to forsøg med i alt 93 patienter, som blev fulgt i mellem 90 dage og fire måneder. Alle patienterne havde B12-vitaminmangel, defineret som et B12-vitaminniveau på mindre end 244 pg pr. mL (180 pmol pr. L). Nogle patienter havde tilstande, der forårsager malabsorption fra tarmen, men ingen patienter med inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki var inkluderet i nogen af undersøgelserne. I den ene undersøgelse blev der anvendt en daglig oral dosis på 2.000 mcg, og i den anden undersøgelse blev der anvendt en oral dosis på 1.000 mcg dagligt i 10 dage, derefter ugentligt i fire uger og derefter månedligt resten af livet. I begge undersøgelser var højdosis oral B12 lige så effektiv som intramuskulær injektion med hensyn til at opnå neurologisk og hæmatologisk respons.
Vitamin B12 fås i håndkøb i form af tabletter (100, 500, 1.000 eller 5.000 mcg) og sugetabletter (50, 100, 250 eller 500 mcg).