En Rasmussen-undersøgelse viser, at 71 procent af amerikanerne mener, at politisk korrekthed er et problem i dag.
Hvornår handler det at være politisk korrekt mere om høflighed og høflighed?
Hvornår går det over i censur?
Hvornår er det berettiget? Hvornår er det ikke berettiget?
Tænk på de skældsord, du finder på nettet, fulde af personlige angreb og bigotteri.
Så vi bad medlemmer af vores e-mail-gruppe om at uddybe.
Benignt i starten
At være politisk korrekt startede sandsynligvis som en godartet foranstaltning for høflighed og høflighed.
Nu har college- og universitetscampusser kvalt debatten og den frie tanke med studerende, der er lammet af en livstid med politisk korrekt grød.
Har du hørt udtrykket “triggerord”, hvor studerende kræver beskyttelse mod det, de ikke kan tolerere?
Det er intet andet end umodenhed, uforskammethed, intolerance og en neddæmpning af ytringsfriheden.
Politisk korrekthed er blevet en metode til at presse andre til at dæmpe deres verbale udtryk uden at udøve moralsk autoritet.
Men moralsk autoritet demonstreres bedst i stedet for at blive krævet.
Politisk korrekthed er en dårlig erstatning for smag, selvbeherskelse og respekt for sig selv og andre, som normalt skal læres hjemme ved eksemplet, når man vokser op.
Rob Richardson, Jacksonville Beach
Jeg tror ikke, at P.C. er et problem, men mere en tilpasning. Det opstod i min levetid samt i forbindelse med vedtagelsen af loven om borgerrettigheder.
Hvide mænd som mig tilpassede sig ved at afholde sig fra etniske vittigheder, ikke flere minstrel-shows. På plakater fra Anden Verdenskrig stod der: “En smutter på læben kan sænke vores skib”. Da PC kom til, kunne en overtrædelse sænke en karriere eller et venskab, så vi tilpassede os, og vores samfund er blevet bedre af det.
Jack Knee, Nocatee
Politisk korrekthed handler om at tænke sig om, før man taler.
Brug et korrekt sprog. Ikke at bruge slang eller skældsord.
Nancy Watson, St. Johns
Personligt føler jeg, at vi har bevæget os ind på censurens område. Alle synes at være fornærmede over ting, som tidligere var accepteret. Man kan ikke klæde sig ud som tre blinde mus, fordi det fornærmer handicappede, man kan ikke sige “blue lives matter”, fordi det fornærmer afroamerikanere. Man kan ikke støtte Donald Trump, ellers bliver man beskyldt for at være racist.
Vi har særlige områder reserveret på universitetscampusser, så man ikke behøver at lytte til andre synspunkter. Talere bliver råbt ned, eller invitationer bliver trukket tilbage til taler, fordi en gruppe personer ikke ønsker at lytte til en andens synspunkt. Folk bliver fyret fra job, fordi de bidrager til en sag, som andre måske ikke støtter, eller udtrykker et synspunkt, der er upopulært.
Vi har grundlæggende set en nedlukning af diskursen og deling af synspunkter, der bidrager til forståelse af andre synspunkter og tolerance blandt forskellige mennesker. Nu frygter folk at udtrykke sig, fordi man er garanteret for, at nogen vil tage anstød.
Talefrihed garanterer ikke, at man ikke bliver fornærmet. Hvis du bare overvejer at lytte til et alternativt synspunkt, kan du måske komme ud af en diskussion med et mere tolerant synspunkt. Noget, som dette land desperat har brug for.
Lisa Elwell, Ponte Vedra Beach
Jeg er enig i afstemningen, Når grupper forsøger at fortælle mig, hvordan jeg skal tænke, er det på tide at sige sin mening, for når det sker, er man allerede ved censorshi’ps dør. PC er aldrig berettiget, da det kvæler den frie tanke. Love er på plads for at holde civil adfærd på plads. Som menneske er vi ikke alle beregnet til at komme sammen, hvilket er grunden til, at folk vælger, hvem de ønsker at omgås med. Jeg har ikke brug for, at andre fortæller mig, hvem jeg skal omgås.
Tom Craighead, Jacksonville
Politisk korrekthed begyndte efter min mening som en bevægelse, der skulle øge bevidstheden om negative og sårende indgroede holdninger til minoriteter, kvinder, handicappede og andre grupper, f.eks. overvægtige. Bevægelsen virkede: Rassemæssige vittigheder blev f.eks. dræbt, så meget, at den eneste humoristiske stereotype, der er tilbage, er den dumme hvide blondine, en videreudvikling af “lille idiot”- eller “dumme polak”-vittigheder.
Men pendulet svingede for langt og skabte en generation af universitetsstuderende med “trigger”-følsomhed over for enhver antydning, ægte eller indbildt, af upassende humor eller tanker. Disse studerende overreagerer nu på passager i klassikere som “Huck Finn”, “Othello” og “Købmanden i Venedig”, som kan udløse disse hårtriggers.
Disse “udløste” collegestuderende, som burde være nogle af de mest dristige og liberale tænkere, er i stedet så intolerante, at Chris Rock og Jerry Seinfeld og andre nægter at optræde foran collegestuderende.
C. J. Smith, Jacksonville
Politisk korrekthed? En definition, tak. Spørg en forskelligartet gruppe af personer, og du vil finde en bred vifte af forskellige definitioner. På grund af forskelle i, hvad visse personer og/eller grupper anser for at være politisk korrekt, er vi bange for at “sige tingene som de er”, selv på en civiliseret og høflig måde. Derfor eskalerer de problemer, som vores samfund står over for, og som er skadelige for vores samfund og land som helhed.
Lad os se det i øjnene, vi kan ikke løse problemer eller nå frem til fornuftige og retfærdige konklusioner, hvis vi ikke er i stand til åbent og ærligt at diskutere og tage fat på de reelle underliggende årsager/årsager til problemerne/spørgsmålene.
Men det afhænger jo af, hvordan man definerer “politisk korrekthed”.
Dertil kommer, at vi i “politisk korrekthedens” navn har mistet vores humoristiske sans. Vi er nødt til at være meget forsigtige, for det, som én finder humoristisk, kan en anden finde stødende.
Men det afhænger igen af, hvordan man definerer politisk korrekthed.
Delores C. Stine, Jacksonville