Ernst Haeckel var en flittig tysk naturforsker og fortaler for darwinismen; han blev så påvirket af Darwins Om arternes oprindelse (1859), at han skiftede fra en karriere som læge til en karriere som zoolog. I 1862 var Haeckel blevet professor i sammenlignende anatomi. I sit arbejde om embryologi opfandt han udtrykket “ontogeny recapitulates phylogeny”, hvilket betyder, at et dyrs embryonale stadier følger et evolutionært mønster. Hans bog Anthropogenie (1874) var berygtet, da den indeholdt plancher, der viste disse stadier, men blev til sidst anset for at være rent spekulativ, og hans teori mistede popularitet, hvilket tærede på hans omdømme.
Denne litografiske planche fra Ernst Haeckels Kunstformen der Natur (1899-1904) viser, hvorfor netop denne titel havde indflydelse på kunst og design i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv om han var evolutionsbiolog og den første til at bruge udtrykket “økologi”, var han også en dygtig kunstner, og blandt over 1.000 graveringer valgte Haeckel 100 til at illustrere sine stiliserede Kunstformen. Tavle 8 viser Discomedusae, hvor den centrale figur er Desmonema annasethe (Cnidaria: Scyphozoa), som Haeckel opkaldte efter sin afdøde hustru Anna Sethe.