Alai

Indledning

Jorden er et levested og en genpulje, tjener som en platform for menneskelige aktiviteter, landskab og kulturarv og fungerer som leverandør af råmaterialer. En sund, frugtbar jord er kernen i fødevaresikkerheden. Disse funktioner er værd at beskytte på grund af deres socioøkonomiske og miljømæssige betydning.

De aktuelle oplysninger tyder på, at jordbundsforringelsen i de seneste årtier er steget og vil stige yderligere, hvis der ikke gribes ind. Jordforringelsen er drevet eller forværres af menneskelig aktivitet, og de forventede klimaændringer vil sammen med enkelte ekstreme vejrbegivenheder, der bliver hyppigere, sandsynligvis også have negative virkninger på jorden.

Otte vigtige aspekter af jordforringelse i Europa er blevet identificeret, herunder nedgang i biodiversitet, forurening, erosion og nedgang i organisk materiale.

Alle disse problemer har betydelige økonomiske og miljømæssige konsekvenser og kan i sidste ende bringe fødevareproduktionen i fare. I denne forbindelse har FFC’s European Soil Bureau Network derfor oprettet en arbejdsgruppe for oplysnings- og uddannelsesinitiativer vedrørende jordbund.

Hvad er de vigtigste årsager til jordbundsforringelse i Europa?

Jorden er en af klodens uvurderlige ressourcer, men den forringes fortsat i Europa.Mineralpartikler, vand, luft, organisk materiale og levende organismer, som jorden består af, udfører tilsammen vigtige funktioner, som er grundlaget for vores samfund.

Jorden er langt den mest biologisk mangfoldige del af Jorden. Jordbiologien spiller mange grundlæggende roller i leveringen af vigtige varer og tjenester fra økosystemerne.

De 8 vigtigste hovedaspekter, der i rapporten identificeres som drivkræfter for jordforringelse, er:

• Nedgang i biodiversiteten som følge af jordforurening, erosion, forsaltning og forsegling; jordens biodiversitet afspejler blandingen af levende organismer i jorden. Disse organismer interagerer med hinanden og med planter og smådyr og danner et net af biologisk aktivitet.
• Jordpakning forårsaget af maskinbrug fører til en reduktion af den biologiske aktivitet, porøsitet og permeabilitet. Det reducerer vandlagring og -ledning og gør jorden mindre gennemtrængelig for planterødder, kan påvirke vandets infiltrationskapacitet og øge risikoen for erosion ved at fremskynde afstrømningen.
• Forurening, som efter 200 års industrialisering er et udbredt problem i Europa: omkring 3 millioner steder, hvor der foregår eller tidligere har fundet potentielt forurenende aktiviteter sted, mens omkring 80 000 steder allerede er blevet behandlet i de senere år, mens mange industrianlæg har forsøgt at ændre deres produktionsprocesser for at generere mindre affald. Det er vigtigt at skelne mellem lokal jordforurening (som følge af intensive industrielle aktiviteter eller bortskaffelse af affald) og diffus jordforurening, der dækker store områder (til dels på grund af landbrugskemikalier), idet de hyppigste forurenende stoffer er tungmetaller og mineralolie;
• Erosion forårsaget af vind eller vand, hvor ca. 16 % af det samlede landareal i Europa (undtagen Rusland) var berørt i 1990’erne;
• Jordskred, der skyldes opgivelse af jord og ændret arealanvendelse, hyppigere i områder med eroderbar jord eller lerholdig undergrund;
• Tab af organisk materiale, et problem, der hovedsagelig skyldes uhensigtsmæssig forvaltning af kunstvandede landbrugsjorde. Omkring 45 % af jordbunden i Europa indeholder ifølge rapporten kun mellem 0 og 2 % organisk kulstof, især i Sydeuropa, men også i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Norge og Belgien;
• Forsaltning og forsuring, som hovedsagelig stammer fra vandingsvand og gødning;
• Jordforsegling, når landbrugsjord eller ubebyggede arealer anvendes til byspredning, industriudvikling eller transportinfrastruktur. Jordforsegling forårsager negative virkninger på eller fuldstændigt tab af jordens funktioner og forhindrer jorden i at opfylde vigtige økologiske funktioner. Gas-, vand- og energitilførsler reduceres, hvilket f.eks. påvirker jordens biodiversitet. Jordbundens evne til at tilbageholde vand og genopfyldning af grundvand reduceres, hvilket medfører en række negative virkninger som f.eks. større risiko for oversvømmelser.

Er der andre potentielle trusler mod jordens integritet?

Desertificering eller produktion af biobrændsel og forsuring er andre potentielle trusler mod jordens integritet, der er taget i betragtning i denne rapport.

• Der er tale om ørkendannelse i Middelhavsområdet, da mange jordtyper sammen med det varme, tørre klima i regionen allerede udviser mange aspekter af nedbrydning, dvs. lavt SOC-indhold, tilbøjelig til erosion og lav frugtbarhed.
• Forsuring fører til betydelige skader på vandløb og søer gennem sænkning af pH-værdien og øgede aluminiumkoncentrationer, hvilket kan påvirke vandlevende organismer, grundvand og den tilhørende drikkevandsforsyning. Det er en proces, som naturligt er irreversibel i forhold til menneskers levetid.
• Med hensyn til biobrændstoffer er der bekymring for, at en øget produktion heraf kan føre til uhensigtsmæssig arealforvaltningspraksis og øget jordforringelse. På globalt plan kan en stor efterspørgsel efter biobrændstoffer resultere i konkurrence mellem biobrændstof- og fødevareproduktion. For at vurdere virkningerne af ændringer i arealanvendelsen som følge af biobrændstofproduktion har FFC udarbejdet retningslinjer for kvantificering af ændringer i mængden af organisk kulstof i jordbunden og biomasse. Dette er en vigtig faktor i bæredygtighedsvurderingen. Retningslinjerne følger retningslinjerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) for nationale opgørelser over drivhusgasser og understøttes af omfattende globale data, der er behandlet af FFC.

Hvad er de vigtigste årsager til jordbundsforringelse?

Den udbredte jordbundsforringelse, der fører til en forringelse af jordens evne til at udføre sine sekosystemtjenester, skyldes i vid udstrækning en ikke-bæredygtig udnyttelse af jorden. Dårlig arealforvaltning som f.eks. skovrydning, overgræsning, byggeaktiviteter og skovbrande er blandt hovedårsagerne til denne situation.

Dette har markante lokale, regionale, europæiske og globale konsekvenser. Jordbundsforringelse bidrager til fødevaremangel, højere råvarepriser, ørkendannelse og ødelæggelse af økosystemer.

Hvordan er forholdet mellem jordbundsforringelse og klimaændringer?

Klimaændringer kan også forværre jordbundsforringelsen, understreges det i rapporten, som hænger sammen med hyppigere og mere alvorlige tørkeperioder. Bortset fra intropiske økosystemer indeholder jorden ca. dobbelt så meget organisk kulstof som vegetationen over jorden. Der er en voksende erkendelse af jordbundens, især tørvens, rolle som kulstoflager og dens rolle i styringen af de terrestriske strømme af atmosfærisk kuldioxid (CO2).

Mens klimaet er en af de vigtigste jordbundsdannende faktorer og styrer en lang række pedogene processer, kan jordbunden også påvirke det globale klima. Jordbunden på de nordlige breddegrader lagrer enorme mængder organisk kulstof, hvoraf en stor del er påvirket af permafrost og permanent eller sæsonbestemt frosset. I øjeblikket er omkring 500 Gt kulstof lagret i permafrostpåvirket jord i den nordlige cirkumpolare region, og store udledninger af drivhusgasser herfra kan have en dramatisk indvirkning på det globale klima, selv om den nøjagtige sammenhæng er kompleks og kræver yderligere forskning.

Medmindre der gennemføres passende procedurer for arealforvaltning, vil øgede og mere alvorlige tørkeperioder medføre, at jordbundens vandbindingsmekanismer falder sammen, hvilket fører til erosion, ørkendannelse og øget risiko for oversvømmelser.

Kan jordforringelse have en indvirkning på menneskers sundhed?

Dårlig jordkvalitet kan påvirke menneskers sundhed på flere måder og føre til specifikke sygdomme eller generel sygdom. Patogener (f.eks. stivkrampe), parasitter (f.eks. krogorm) og koncentrationer af giftige grundstoffer (f.eks. aluminium, arsenik, cadmium og kobber) i jorden kan føre til en forringelse af det generelle helbred. Mange af sammenhængene mellem jordbund og sundhed er imidlertid uklare og kræver yderligere forskning.

Hvilke omkostninger er der forbundet med jordbundsforringelse?

Det er dokumenteret, at størstedelen af omkostningerne bæres af samfundet i form af skader på infrastrukturer som følge af sedimentafstrømning og jordskred, øget behov for sundhedspleje for mennesker, der er berørt af forurening, behandling af vand, der er forurenet gennem jorden, bortskaffelse af sedimenter, værdiforringelse af jord omkring forurenede områder, øget kontrol med fødevaresikkerheden og omkostninger i forbindelse med jordens økosystemfunktioner.

Spiller EU en rolle i sin jordbundsbeskyttelse?

De kvantitative vurderinger af fremtidige tendenser i jordbundens karakteristika og egenskaber er begrænsede. Ud over de mange politikker og love vedrørende vand, luft, affald, kemikalier, industriforurening, naturbeskyttelse, pesticider og landbrug findes der ingen specifik EU-lovgivning, der specifikt tager sigte på beskyttelse af jordbunden.

Som reaktion på denne situation vedtog EU-Kommissionen i 2006 en temastrategi, der har til formål at tage hensyn til alle truslerne og sikre, at EU’s jordbund forbliver sund for fremtidige generationer. Strategien omfatter en fælles og omfattende tilgang til jordbundsbeskyttelse med fokus på jordbundens funktioner, der er struktureret efter tre linjer: identifikation af problemet, forebyggende og operationelle foranstaltninger, der er rettet mod hver af de otte identificerede hovedtrusler. En vigtig søjle i denne strategi er målrettet forskning, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden.

FFC-rapporten understreger, at den fælles landbrugspolitik har en vigtig rolle at spille bl.a. ved at tilskynde til landbrugspraksis, der bevarer jordens frugtbarhed. En anden søjle i den tematiske jordbundsstrategi er målrettet forskning med henblik på at udvikle det videngrundlag, der er nødvendigt for at udvikle de politikker, der er nødvendige for at løse dette problem: Biosoil, EcoFINDER, ENVASSO, geoland2, RAMsoil og mange andre projekter. Der fokuseres især på at finde frem til passende indikatorer for jordens integritet. I ENVASSO-projektet blev der f.eks. identificeret et sæt af 27 prioriterede indikatorer med basis- og tærskelværdier, som kunne defineres nøje og gennemføres relativt let for at danne et EU-dækkende referencegrundlag, der kunne bruges til at vurdere den nuværende og fremtidige jordbundstilstand.

På den anden side er jordbunden i køreplanen, der har til formål at omdanne Europas økonomi til en bæredygtig økonomi inden 2050, identificeret som en vigtig naturressource med særlig fokus på fødevaresikkerhed og vandforvaltning (både oversvømmelser og tørke).

I Europa-Kommissionens tematiske strategi blev der i øvrigt konstateret en markant mangel på bevidsthed om jordbundens betydning og behovet for jordbundsbeskyttelse, og det blev understreget, at der er behov for foranstaltninger til at forbedre viden og udveksling af oplysninger om bedste praksis for at udfylde dette hul.

Er der i sidste ende blevet vedtaget en EU-forordning om jordbundsbeskyttelse mod forringelse? ), men da Kommissionen noterede sig, at forslaget havde været under behandling i næsten otte år, uden at der var kvalificeret flertal for det i Rådet, besluttede den i april 2014 at trække forslaget til et jordrammedirektiv1 tilbage. Blandt andet fordi et flertal af medlemsstaterne støtter forslaget, og fordi en række lande hævder, at jordbundsforringelse ikke har grænseoverskridende konsekvenser, og at jordbundslovgivning derfor kun bør være et spørgsmål om national kompetence (subsidiaritetsprincippet). Europa-Kommissionens generaldirektorat for miljø afholdt en EU-konference for interessenter inden for jordbundsområdet i Bruxelles den 5. december 2016 med det formål at fremlægge en oversigt over jordbundsrelateret lovgivning på EU-plan og nationalt plan og en gapanalyse2.

1 Se:http://ec.europa.eu/environment/soil/process_en.htm
2http://ec.europa.eu/environment/soil/public_events_en.htm