Originalartikel
Jacob Rosenblit, Cláudia Regina Abreu,
Leonel Nulman Szterling, José Mauro Kutner, Nelson Hamerschlak,
Paula Frutuoso, Thelma Regina Silva Stracieri de Paiva,
Orlando da Costa Ferreira Júnior
Evaluering af tre metoder til måling af hæmoglobin i en bloddonorsituation
Hemoterapitjeneste, Hospital Israelita Albert Einstein, São Paulo, Brasilien
ABSTRACT
KONTEKST: Hæmoglobinniveauet (Hb) er den mest anvendte parameter til screening af bloddonorer for tilstedeværelse af anæmi, en af de mest anvendte metoder til måling af Hb-niveauet er baseret på fotometrisk påvisning af cyanmetahemoglobin, som et alternativ til denne teknologi har HemoCue udviklet en fotometrisk metode baseret på bestemmelse af azidmetahemoglobin.
MÅL: At evaluere ydeevnen af tre metoder til bestemmelse af hæmoglobin (Hb) i en blodbank.
DESIGN: Prospektiv undersøgelse, der anvender blodprøver til at sammenligne metoder til Hb-bestemmelse.
SETTING: Hæmoterapitjenesten på Hospital Israelita Albert Einstein, en privat institution i det tertiære sundhedssystem.
SYSTEM: Der blev indsamlet serielle blodprøver fra 259 personer i perioden fra marts til juni 1996.
MÅLINGER AF Hb: Testpræstationer og deres sammenligninger blev vurderet ved analyse af variationskoefficienter (CV), lineær regression og gennemsnitlige forskelle.
RESULTATER: CV’et for de tre metoder var: Coulter 0,68 %, Cobas 0,82 % og HemoCue 0,69 %. Der var ingen forskel mellem den gennemsnitlige Hb-bestemmelse for de tre metoder (p>0,05). Coulter- og Cobas-metoderne viste den bedste overensstemmelse, og HemoCue-metoden gav en lavere Hb-bestemmelse sammenlignet med både Coulter- og Cobas-metoderne. Metodepar med HemoCue synes dog at have smallere overensstemmelsesgrænser (± 0,78 og ± 1,02) end Coulter- og Cobas-kombinationen (± 1,13).
KONKLUSION: De tre metoder giver god overensstemmelse ved bestemmelse af hæmoglobin.
Nøgleord: Hæmoglobin. Metoder: Hæmoglobin. Kvantificering. Udstyr.
INDLEDNING
Hæmoglobinniveauet (Hb) er den mest anvendte parameter til screening af bloddonorer for tilstedeværelse af anæmi. Denne måling foretages normalt under den klinisk-epidemiologiske samtale, der går forud for bloddonation.
På nuværende tidspunkt er en af de mest anvendte metoder til måling af Hb-niveauet baseret på fotometrisk påvisning af cyanmetahemoglobin, som er en stabil forbindelse, der er afledt af Hb. Desuden er der kommercielt tilgængelige færdige reagenser samt cyanmetahemoglobin-standardopløsning til kalibrering.
Som et alternativ til denne teknologi har HemoCue udviklet en fotometrisk metode baseret på bestemmelse af azidmetahemoglobin,1 som er standardiseret i forhold til ICSH-metoden (International Committee for Standardization in Hematology).2 Azidmetahemoglobin måles ved 570 nm. For at kompensere for turbiditet, f.eks. på grund af lipider, foretages en anden måling ved 880 nm.3 Fordelen ved denne teknologi er, at den er enkel og hurtig og ikke kræver sofistikeret hæmatologisk udstyr. Systemet er designet til at bruge kapillært, venøst eller arterielt blod. Desuden er instrumentet lille og bærbart, hvilket gør det muligt at anvende det i mobile blodindsamlingsenheder og på lægekontorer.
Flere undersøgelser udført på amerikanske bloddonorer har bekræftet HemoCue-metodens gode reproducerbarhed og nøjagtighed.4,5 Der er imidlertid ikke foretaget sammenligning af Hb-niveauet målt via HemoCue-metoden med andet, nyere tilgængeligt hæmatologisk udstyr.
I denne undersøgelse har vi gennemgået HemoCue-systemets ydeevne i sammenligning med Coulter- og Cobas-metoderne. Begge disse metoder er baseret på påvisning af cyanmetahemoglobin.
METODER
Prøveudvælgelse. Der blev indsamlet i alt 259 blodprøver i perioden fra marts til juni 1996. Blodet blev opsamlet med Vacutainer-systemet, der indeholdt EDTA-K3 (Becton-Dickinson) til et samlet volumen på 4,5 ml.
Hb-målinger. For de 259 prøver blev udført efter de tre metoder inden for et interval på 10-20 minutter for at undgå variation under behandling og måling. Til analyse af reproducerbarheden af Hb-målingerne blev der anvendt en enkelt prøve, som blev vurderet 10 gange ved hver metode. På grundlag af disse bestemmelser beregnede vi variationskoefficienten (CV), der er defineret som forholdet mellem standardafvigelsen og middelværdien af Hb-niveauerne, ganget med 100. Coulter- og Cobas-apparaterne blev kalibreret dagligt i overensstemmelse med producentens anbefaling. HemoCue-fotometeret er fabrikskalibreret og skal ikke kalibreres igen. Kalibreringen blev kontrolleret dagligt i overensstemmelse med producentens anbefaling. Kalibreringen var stabil i vores undersøgelsesperiode.
Statistiske metoder. Alle statistiske analyser blev udført på sharewareprogrammet EPIINFO, version 6 (lineær regressionsanalyse, Student t-test, beregning af middelværdi og standardafvigelse).6 En p-værdi på under 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.
RESULTATER
Reproducerbarheden af hver metode blev evalueret ved at måle Hb-niveauet 10 gange fra en enkelt blodprøve og bestemme variationskoefficienten (CV) for hver analyse. CV’et for Coulter-, Cobas- og HemoCue-metoderne var henholdsvis 0,68 %, 0,82 % og 0,69 % (tabel 1).
Vi vurderede først målingerne af central tendens (gennemsnit og median) og variation (interval og standardafvigelse) for de 259 Hb-bestemmelser fra hver metode. Som det fremgår af tabel 2, kunne vi ikke finde nogen statistisk forskel for disse parametre. Vi observerede dog, at HemoCue-metoden viste den laveste middelværdi (11,5 g/dl) og den laveste median (11,4 g/dl) sammenlignet med både Coulter- og Cobas-metoden (middelværdi = 11,6 og median = henholdsvis 11,7 og 11,6 g/dl).
Derpå undersøgte vi korrelationskoefficienten for metodepar fra den lineære regressionsanalyse af Hb-bestemmelsen for de tre metoder. Tabel 3 viser parametrene for denne analyse og viser, at hvert par havde en fremragende korrelationskoefficient (interval 0,97 til 0,99). Dette resultat var i nogen grad forventet, da alle tre metoder var beregnet til at måle den samme parameter (Hb-niveau i g/dl). Under disse omstændigheder repræsenteres overensstemmelsen mellem to variabler ikke korrekt ved at måle styrken af deres forhold eller statistisk set ved at bestemme korrelationskoefficienten for den lineære regression.
Derfor besluttede vi at evaluere overensstemmelsen mellem de tre metoder til bestemmelse af Hb ved hjælp af den fremgangsmåde, som Bland og Altman har foreslået.7 Kort fortalt antager denne fremgangsmåde, at hvis to metoder skal være overensstemmende, så vil middelværdien af forskellen mellem hver parvis bestemmelse ikke være statistisk forskellig fra nul. Ved at anvende denne fremgangsmåde er det også muligt at fastsætte en grænse for overensstemmelse (inden for et givet konfidensinterval) mellem de to metoder og grafisk at visualisere spredningen af disse forskelle på tværs af Hb-niveauer. Dette kunne f.eks. indikere, om der kan være større variabilitet forbundet med et bestemt interval af Hb-bestemmelser og dermed antyde en manglende præcision forbundet med dette Hb-interval.
Anvendelsen af Bland og Altman-metoden på vores data er vist i tabel 4. Det ses, at det eneste metodepar med en middelværdi af forskellen, der ikke er forskellig fra nul, er Coulter/Cobas-parret (p = 0,588). Det er derfor de metoder, der stemmer overens med hensyn til Hb-målinger. Metodepar, der involverede HemoCue-metoden, gav et gennemsnit af forskellen, der var statistisk forskellig fra nul (p < 0,001).
Med Bland og Altman-metoden kunne vi beregne grænsen for overensstemmelse mellem to metoder. Disse grænser er også vist i tabel 4. Parret Coulter/Cobas gav en overenskomstgrænse på 1,13 g/dl, mens par, der involverer HemoCue-metoden, viser lavere overenskomstgrænser (Coulter/HemoCue = 0,78 g/dl og Cobas/HemoCue = 1,02 g/dl). Overensstemmelsesgrænsen afspejler spredningen af dataene omkring middelværdien af forskellen (illustreret i figur 1).
Figur 1 – Individuelle forskelle mellem Hb-værdierne (n=259) blev plottet op mod den gennemsnitlige Hb-værdi som bestemt af parvis af Hb-målemetoder. Hver figur viser plot af følgende forskelle og gennemsnitsværdier: A, Coulter-Cobas; B, Coulter-HemoCue; og C, Cobas-HemoCue. Linjen angiver nulforskellen.
DISCUSSION
Samlet set viser vores data, at Coulter- og Cobas-metoderne viser den bedste overensstemmelse, og at HemoCue-metoden giver en lavere Hb-bestemmelse sammenlignet med både Coulter- og Cobas-metoderne. Denne forskel er på 0,10 og 0,13 g/dl i forhold til henholdsvis Coulter- og Cobas-metoderne. Metodepar med HemoCue-metoden synes dog at have smallere overensstemmelsesgrænser end Coulter- og Cobas-kombinationen. Dette er i overensstemmelse med CV’et for de tre metoder. Selv om HemoCue-metoden viser lavere målinger af Hb-niveauer, synes disse målinger således at svinge mindre sammenlignet med andre metoder.
I denne undersøgelse anvendte vi prøver fra venepunktur, der blev opsamlet direkte i Vacutainer-rør indeholdende EDTA-K3. Dette blev gjort for at standardisere målingen af Hb. En del af forskellen på 1 % (0,10 g/dl) mellem HemoCue-systemet og Coulter STKS kan forklares ved, at HemoCue-systemet kompenserer for turbiditet i blodprøven. Trøvhed som følge af f.eks. lipider vil give falskt forhøjede aflæsninger ved Coulter og andre instrumenter, der kun måler fotometrisk ved én bølgelængde.1,3 ICSH-metoden2 accepterer en turbiditet på 0,003 absorbansenheder, hvilket svarer til 0,11 g/dl hæmoglobin. En højere turbiditet er forventelig, da bloddonorer ikke faster.
Det er også muligt, at den biokemiske metode, der anvendes til Hb-måling (cyanmetahemoglobin versus hæmoglobinazid), kan have påvirket vores resultat. Det bør nævnes, at cyanmetahemoglobin er den metode, der anbefales af ICSH.
HemoCue-systemets fordele med hensyn til hurtighed, enkelhed og bærbarhed vil anbefale det som en screeningsmetode ikke kun i en blodbank, men også på lægens kontor.
2. ICSH. Anbefalinger for referencemetode for hæmoglobinometri i humant blod (ICSH-standard 1995) og specifikationer for international hæmoglobincyamidstandard (4. udgave). J Clin Pathol 1996;49:271-4.
3. Nicholls PD. En evaluering af HemoCue til korrektion af hæmoglobinværdien af lipæmiske prøver. Med Lab Sciences 1990;47:226-9.
4. Cable RG. Bestemmelse af hæmoglobin hos bloddonorer. Transfusion Med Ver 1995;9:131-44.
5. Carlson DA, Daigneault RW, Statland BE. Evaluering af HemoCue-fotometeret til måling af bloddonorhæmoglobin. Resumé til 40th anniversary meeting of the American Association of Blood Banks, Orlando, FL, 1987.
7. Bland JM, Altman DG. Statistiske metoder til vurdering af overensstemmelsen mellem to metoder til klinisk måling. Lancet 1986;i:307-10.
Jacob Rosenblit – MD, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Cláudia Regina Abreu – BSC, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Leonel Nulman Szterling – MD, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
José Mauro Kutner – MD, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Nelson Hamerschlak – MD, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Paula Frutuoso – BSc, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Thelma Regina Silva Stracieri de Paiva – BSC, Hæmoterapitjenesten, Hospital Israelita Albert Einstein.
Orlando da Costa Ferreira Júnior – MD, PhD. Hæmoterapiafdeling, Hospital Israelita Albert Einstein.
Kilder til finansiering: Ikke oplyst
Interessekonflikter: Ikke erklæret
Sidst modtaget: 15. juni 1998
Accepteret: 23. juli 1998
Korrespondanceadresse:
Jacob Rosenblit
Hemoterapitjenesten på hospitalet Albert Einstein
Av. Albert Einstein, 627, 4th floor
São Paulo/SP, Brasilien – CEP 05651-901
E-mail: [email protected]
RESUMO
KONTEKST: Hæmoglobinmåling (Hb) er den mest udbredte indikator til kontrol af anæmi i forbindelse med screening af bloddonorer. I øjeblikket er den mest udbredte fotometriske metode cyano-methæmoglobin. Som et alternativ til denne teknologi har Hemocue udviklet en fotometrisk metode, der er baseret på bestemmelse af azid-metahemoglobin. FORMÅL: At evaluere tre metoder til bestemmelse af hæmoglobin (Hb) hos bloddonorer. STUDIETYPE: Prospektiv undersøgelse ved hjælp af blodprøver til sammenligning af Hb-doseringstest. STED: Hæmoterapiafdelingen på Hospital Israelita Albert Einstein, en privat institution for tertiær behandling. SAMPLE: Der blev indsamlet blodprøver fra 259 personer fra marts til juni 1996. UNDERSØGTE VARIABLER: Prøvningernes resultater og sammenligninger af dem blev foretaget ved hjælp af korrelationskoefficientanalyse, lineær regression og sammenligning af middelværdier. RESULTATER: Variationskoefficienterne for de tre metoder var: Coulter, 0,68 %, Cobas, 0,82 %, og HemoCue, 0,69 %. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem middelværdierne for hæmoglobinbestemmelserne ved de tre metoder (p>0,05). Coulter- og Cobas-metoderne viste bedre overensstemmelse, mens HemoCue-metoden havde lavere hæmoglobinmålinger. Coulter/HemoCue- og Cobas/HemoCue-parrene havde dog snævrere overensstemmelsesgrænser (+ 0,78 og + 1,02) end Coulter/Cobas-parret (+ 1,13). KONKLUSIONER: De tre metoder viste fremragende overensstemmelse for hæmoglobindosering.