Fakta om polarræv for børn er en samling af nogle af de mest fascinerende og interessante fakta om polarræv. Den arktiske ræv (Vulpes lagopus) lever på den nordlige halvkugle – Arktis. Den har tilpasset sig til at leve i ekstrem kulde. Ræven er dækket af en tæt hvid pels, som fungerer som isolering. Arktisk ræv kaldes også hvid ræv, snoræv og polarræv. Der findes fire underarter af polarræv.
Fakta om polarræven for børn
Mens polarræven har en absolut hvid pels med livlige hårfarver, bliver den gråbrun, når årstiden skifter. Sommerpelsen giver ligeledes et perfekt camouflage, så den smelter ind i tundraens klipper.
Voksne hanner når en samlet længde på 46 til 68 cm, mens hunnerne i gennemsnit har en hoved-kropslængde på 41 til 55 cm. De har en 30 cm lang hale. Polarræve er 25 – 30 cm høje ved skulderen. Hanner vejer op til 7,1 til 20,7 pund, mens hunnerne i gennemsnit vejer 3,1 til 7,1 pund.
Arktisk ræv findes i hele Arktis, herunder Beringhavet, Barentshavet, Hudsonbugten, Svalbard, Alaska, Canada, Island og Nordatlanten.
Arktisk ræv laver levesteder på pakis, boreale skove, tundra og Kenai-halvøen.
Vide ræve er altædere. Den arktiske ræv spiser lemminger, fugle, ådsler, harer, markfirben, fisk, gnavere, bær, insekter, tang og æg. Ræve er også ådselsædere, idet de ofte spiser døde dyr.
Arktisk ræv er i stand til at overleve ekstreme temperaturer på -50 til -70 grader celsius. Den tætte beskyttelsesbehåring forhindrer kroppen i at miste for meget varme.
Vide ræve laver store huler uden frost. De vil også konstruere et system af tunneler (inde i hulen), som er ret komplekst. Hulerne har mere end én indgang.
Ræveungerne kaldes killinger. Hunnen føder 5 til 8 killinger efter en drægtighedsperiode på 52 dage, men den har dog mulighed for at føde op til 25 killinger på én gang. Parringstiden finder sted i april og maj. Killingerne forlader hulen efter 28 dage.
Livslængden for en polarræv er ca. 3 – 6 år i naturen.
Predatorer af polarræv er rødræv og isbjørn.
Den samlede globale bestand af polarræv er hurtigt faldende, dels på grund af dens konkurrenter som rødræv, dels på grund af klimaændringerne. Rødræven dræber ofte hvidrævens unger, især hvor deres udbredelsesområder overlapper hinanden.