Den klassiske metode til at starte et bål – opbyg en omvendt pyramide, der starter med meget små stykker optændingsbrænde og skaber lag af stigende størrelse – er helt fin og fin, hvis du har en stor bunke optændingsbrænde til din rådighed. De yderst sjældne gange, hvor dette har været tilfældet for mig, har det fungeret som en charme. Men det afgørende udtryk her er “yderst sjældent”.
Meget oftere finder jeg mig selv med en garage fuld af store gamle træstammer, der ville brænde som en SOB, hvis jeg bare kunne få dem i gang, men intet, der bare tilnærmelsesvis kan betegnes som optændingsstørrelse. Da jeg bor i den nordøstlige del af landet (landet som foråret glemte), og jeg er afhængig af en pejseindsats til det meste af min opvarmning, kan dette blive et stort hooha. Mit eneste forsøg på at kløve træstammer til optændingsbrænde med en økse var en total fiasko, og det var også ret skræmmende; i løbet af få minutter stod det klart, at jeg havde langt større chance for at hugge en tå af end at få den skide træstamme til at kløve. Så i løbet af årene har jeg fundet frem til et brugbart repertoire af erstatninger for optændingsbrænde.
Commercielle ildstartere – den dovne (og rige) persons erstatning for optændingsbrænde. De fleste store detailhandlere (dvs. Wal-Mart, K-Mart, Lowe’s osv.) fører disse, som i bund og grund er små plader af behandlet komprimeret savsmuld. De er ret effektive, men dyre og (i hvert fald her i landet) kun tilgængelige i højsæsonen for pejsebrænde. Så i slutningen af marts er du ude af held.
Newspaper knots – min personlige favorit; gratis, let og ret pålidelig. Du skal blot lægge omkring fire eller fem ark avispapir (OBS: almindelige sider, ikke de skinnende sider fra annoncer eller magasinsektioner) sammen i en bunke og rulle dem på langs til et ret stramt rør, og så binder du røret til en knude. Hvis du putter “halen” af knuden ind igen, får du en ret tæt papirbunke på størrelse med en softball. Det er min erfaring, at der skal mellem fire og seks knuder til at få gang i et bål (afhængigt af hvor store/tørre dine træstammer er). Krøl tre eller fire ark avispapir sammen og læg dine knuder på det, og læg derefter et par af dine mindste træstammer over knuderne. For det meste vil knuderne brænde længe nok til at få i det mindste en god glød i gang, og hey …. du kan altid smide et par stykker mere i. Prisen er i hvert fald rigtig.
Bark – Kender du det, når du får et rigtig dårligt læs vådt træ, så vådt, at barken bare falder af i store plader? Så begynd at lede efter en ny træleverandør, men i mellemtiden skal du ikke smide barken væk – stabl den op et sted og lad den tørre, for tør bark er bare en dynamit-bålstarter. Den plejer at fænge som en gal, og den brænder varmt, men den har en tendens til at brænde op ret hurtigt. Det er godt i sig selv, men supergodt kombineret med et par avisknobber.
Pinjekerner – De starter supernemt og brænder som en galning, men de holder ikke længe, så enten skal du have en million af dem ved hånden, eller også skal du bare bruge dem til at forstærke avisknobber eller bark. De dufter også godt.
Kviste, pinde og andet diverse haveaffald – Det er den billigste løsning, men hey – man gør, hvad man skal gøre. Resterne fra beskæring af træer og buske kan stables op til tørre og derefter brækkes til brugbart brænde. Jeg gør meget af dette (fordi jeg beskærer mange træer og buske), og jeg vil ikke snyde dig – det er ret besværligt, men det virker.