Flere forskere anerkender, at buksefolden stammer fra 1880’erne. I et forsøg på at afhjælpe for store knæ blev der tilføjet et knæflip til mænds bukser i den sidste del af dette årti. Denne funktion gik oprindeligt fra knæet og ned. I en reklame fra ca. 1883 for John Hamilton & Co’s Trousers Stretcher hævdes det, at strækkeren “var det eneste effektive instrument, der nogensinde er blevet indført” for at hjælpe med at fjerne eller forhindre problemet med forslåede knæ. Denne buksestrækker forvandlede bukser med forslåede knæ “før brug” til perfekt strømlinede bukser “efter brug”. Bemærk dog, at illustrationen “Efter brug” ikke indeholder en tydelig knæfold. Dette tidlige produkt kunne eller kunne ikke skabe den permanente midterste for- og bagfals, som forskere mener blev mulig i 1890’erne.
Reklame for John Hamilton & Co’s Trouser Press. (billeder på for- og bagside) 1884. Med venlig høflighed af British Library.
I 1885 nævnes knæfaldet på tryk. Annoncer udgivet af Delury, English Tailor and Habitmaker i New York Times i maj og oktober annoncerer, at bukser vil blive båret bredere, knæene vil blive skåret på 20 tommer og “vise udtalt knæfald nedad både foran og bagpå”. Selv om det ikke nævnes, om folderne begyndte ved knæet eller taljen, er denne henvisning til en for- og bagfals før den tid, hvor forskere hævder, at den optrådte.
To avisrapporter fra 1888 og 1892 viser ikke kun, hvordan indførelsen af folden blev foretrukket af datidens “fashionable ungdom”, men også hvordan denne ændring i herretøj havde vægt. I artiklen fra 1888, “Wrinkled Trousers”, fra San Francisco Chronical står der: “Falsen i buksebenet er tilsyneladende en lille og triviel ting, men den er fuld af betydning. Dens voksende udbredelse på San Franciscos fortove viser, at selv om vi er nogle år bagud i forhold til den østlige verden i vores tilpasning af europæiske ideer, så følger vi med pøbelen.” Et par år senere, i 1892, meddelte Renk Bache i Boston Daily Globe i “How To Be A Dude”, at “Indtil inden for de seneste år blev det anset, at en herres kostume ikke skulle have et helt nyt udseende, at han ikke skulle se ud som om han lige var kommet fra skrædderiet, lige så lidt som han skulle lugte som om han lige var kommet fra barberens. Ideer om dette punkt er blevet vendt på hovedet.”
Interessant nok oplyser begge artikler os om, at myter om, hvordan folder blev presset og holdt i bukserne, var udbredt. Disse myter omfattede bl.a. at lægge bukserne mellem madrasser eller at beklæde knæene med tyndt karton, at man ikke måtte sidde ned og endog “at man ejede en eller anden patentmaskine til at holde benene på sine underbukser lige”. Bache forsøger at aflive disse myter og tilføjer: “Han har dem stablet sammen på en hylde, hvert stykke tøj er omhyggeligt foldet. Når han skifter, tager han altid det nederste par. På den måde bliver intet par båret oftere end nødvendigt, og buksernes større vægt holder dem ordentligt krøllede. Her er hemmeligheden i en nøddeskal.” Bache er hurtig til at tilføje, at “Selvfølgelig skal de sendes til skrædderen med mellemrum for at blive stryget.”
Anvisning for Trousers Stretcher and Creaser af Parker, Bridget, & Co. The Washington Post, den 11. maj 1896. 8.
Den tidligere tro, at en mand kunne eje en hjemmepresser, ville i løbet af få år være mulig. I 1896 optræder en annonce for en “Trousers Stretchers and Creasers”-maskine i The Washington Post af Parker, Bridget, & Co. I annoncen hævdes det, at produktet kan “presse og krølle bukser lige så godt som en skrædder og tage posen ud af knæene”. Denne annonce antyder, at maskinen på et tidspunkt mellem John Hamilton & Co’s Trousers Stretcher fra 1884 og Parker, Bridget, & Co’s Trousers Stretchers and Creasers fra 1896 er gået fra tilsyneladende kun at strække bukser til også at rynke dem.
“1890-1895, Plate 019.” Fashion plates, mens 1880-1939, Costume Institute Fashion Plates, Costume Institute Fashion Plates. Gave af Woodman Thompson.
Reklame for “The Hub” med krøllede herre- og drengebukser. Chicago Daily Tribune. May 26, 1895. 44.
Modeplader og avisannoncer fra 1890’erne giver os en god idé om, hvornår dette skete. I 1893 begynder amerikanske modetallerkener i Costume Institute’s samling på Metropolitan Museum of Art at indfange udseendet af midterste for- og bagfalsen. Fra 1894 og fremefter dominerer for- og bagfalserne de bukser, der er afbildet på disse plader. I 1895 udgav The Hub en annonce for deres nedsatte jakkesæt, og selv om den ikke nævner bukser med folder, viser illustrationen en herre i folderede bukser – fra knæet og ned. I den nederste annonce for deres lange buksedragter til drenge er der imidlertid en folder i hele længden – en funktion, som også forskere mener blev skabt, ligesom deres modstykke til voksne, med buksepressens fremkomst i 1890’erne. Også i 1895 optræder der hyppigt annoncer for herrebukser (bukser fremstillet af bomuldsdug af forskellig vægt) med “uopslidelige folder”. Hvad der gav navn til “Indestructible Crease”, og hvorfor det vedrører Duck Trousers, skal undersøges nærmere.
Drengebukser med knæk midt foran
Skabskort, ca. 1895
Gave af Steven Porterfield
SC2010.897.58
Mandsbukser med knæk midt foran
Skabskort, 1890 – 1900
Gift af Steven Porterfield
SC2009.897.182
Som ved malede portrætter viste mænd, kvinder og børn ofte deres bedste eller nye tøj frem, når de blev fotograferet. Ovenstående fotografier fremhæver, hvor uberørt disse dragter ser ud, bl.a. takket være den forlængede knæfald. Med denne knæfald gjorde det muligt for fashionable drenge og mænd altid at se godt ud. I århundreder har mænd i århundreder været optaget af, hvordan de så ud. Præsentationen var vigtig, fordi den afspejlede deres status i livet, og hvordan de ønskede, at samfundet skulle se dem. Det fremgår tydeligt af billedet ovenfor, at den portrætterede ønskede at sætte sin bedste fod – eller snarere sit bedste bukseben med folder – fremad.
Den nøjagtige dato for buksepressens opfindelse er stadig ukendt, men den hyppige forekomst af den midterste for- og bagfals i reklamer og på modetavler fra 1893 tyder på, at et par år inde i det 19. århundredes fin de siècle slog moden til den forlængede fold til, sandsynligvis fordi buksepresseapparatet udviklede sig til buksepresseapparatet, der kunne tilføje en permanent presset fold i mænds bukser, så de kunne holde sig helt nye. Det er utvivlsomt grunden til, at knæfaldet, der startede som en moderigtig trend, blev ført ind i det 20. århundrede og blev en fast bestanddel af herretøjsdesignet, som vi stadig kan genkende i dag.
Byrde, Penelope. “Fornuft og nøgternhed: Men’s Dress 1800-1900.” Nineteenth Century Fashion.
London: B. T. Batsford Limited, 1992. 108.
Cumming, Valerie, C. W. Cunnington, og P. E. Cunnington. The Dictionary of Fashion History. Oxford: Berg, 2010. 209.
Peacock, John. Men’s Fashion: The Complete Sourcebook. London: Thames and Hudson, 1996. 117-120.
British Library daterer denne annonce til 1890 og omtaler den som Trouser Press, selv om det i selve annoncen står, at maskinen hedder Trousers Stretcher, mens den eneste dato, der er markeret på annoncen, er datoen 1883 i forbindelse med de “Opinions of the Press”, der er anført på forsiden.
“Advert For John Hamilton & Co’s Trouser Press.” British Library. 29. marts 2009.
“Display Ad 8 — no Title.” New York Times (1857-1922), 05 okt. 1885. 8.
“Display Ad 10 — no Title.” New York Times (1857-1922), 18. maj 1885. 8.
Bache, Renk. “How To Be A Dude.” Boston Daily Globe (1872-1922), 18. september 1892. 28.
“Rynkede bukser.” San Francisco Chronicle (1869-aktuel fil), 22. april 1888. 8.
Bache, Renk. “How To Be A Dude.” Boston Daily Globe (1872-1922), 18. sep. 1892. 28.
Bache, Renk. “How To Be A Dude.” Boston Daily Globe (1872-1922), 18. september 1892. 28.
“Rynkede bukser.” San Francisco Chronicle (1869-aktuel fil), 22. april 1888. 8.
Bache, Renk. “How To Be A Dude.” Boston Daily Globe (1872-1922), 18. sep. 1892. 28.
“Rynkede bukser”. San Francisco Chronicle (1869-aktuel fil), 22. april 1888. 8.
Bache, Renk. “How To Be A Dude.” Boston Daily Globe (1872-1922), 18. sep. 1892. 28.
“Display annonce 13 — ingen titel.” The Washington Post (1877-1922), 11. maj 1896. 8.
“1890-1895, Plate 019.” “Fashion plates, mens 1880-1939, Costume Institute Fashion Plates.”
“Display Ad 22 — no Title.” Chicago Daily Tribune (1872-1922), 26. maj 1895. 44.
Stamper, Anita og Jill Condra. Beklædning gennem den amerikanske historie: The Civil War
Through the Gilded Age, 1861-1899. Santa Barbara: Greenwood, 2011. 331, 352.