Fiji geografi giver oplysninger om Fijis geografiske beliggenhed, de topografiske forhold,
vejret og klimaet, flora og fauna i Fiji-landet. Øgruppen Fiji hører til øgruppen Oceanien i det sydlige Stillehav. De geografiske koordinater for Fiji er 18 00 S, !75 00 Ø.
Landet Fiji ligger ca. to tredjedele fra Hawaii til New Zealand. Fijis geografi er domineret af bjergrigt terræn, for det meste hvilende vulkaner. Det højeste punkt i Fijis geografi er Tomanivi 1.324 m.
Fijis samlede landareal er 18.270 km2. Landet Fiji består af 332 øer, hvoraf kun 110 er beboede. Det dyrkbare land i Fiji udgør kun 10,95 % af det samlede landareal.
Indflydelsen fra de omkringliggende have og oceaner er den fremtrædende faktor bag det tropiske havklima i Fiji. Floraen og faunaen er også afhængig af de klimatiske forhold. De vigtigste naturressourcer i Fiji er tømmer, guld, kobber, fisk, offshore-olie og vandkraft.
Fijiøerne
Fijiøerne ligger på vejen to tredjedele fra Hawaii til New Zealand i Stillehavet. De er en del af øgruppen i det sydlige Stillehav, der kollektivt kaldes Oceanien. Det samlede antal øer, som Fijiøerne består af, er 332, hvoraf kun 110 er beboede.
De to hovedøer i Fijiøerne er Viti Levu og Vanua Levu. Andre øer som Kadavu, Taveuni, Koro, Gau, Moala, Cicia, Mago, Beqa, Vatulele, Lakuba og mange andre øer omkring Koro-havet udgør Fijiøerne. Hovedstaden på Fijiøerne er Suva.
De større øer i Fijiøgruppen er resultatet af tidligere tiders vulkanske aktiviteter. Det er størkningen af den smeltede lava og de sten, der bryder ud fra vulkanerne, der er ansvarlig for dannelsen af øerne. Det bjergrige relief bærer stadig mange hvilende vulkaner, der beviser fortidens aktiviteter.
De mindre af Fijiøerne består af koralrev. Derfor er menneskelig beboelse umulig på de fleste af dem. De er dog hjemsted for et stort antal havdyr, som har søgt ly i og omkring revene.
Fijiøerne byder turisterne på en lang række interessante beskrivelser. Det bjergrige relief er perfekt til trekking og vandreture. Regnskovene på Viti Levu giver mulighed for at være vidne til stedets fantastiske flora og fauna. De palmeomkransede strande giver tid til at slappe af og nyde livet. Dykning, surfing, snorkling osv. er de foretrukne aktiviteter, som turisterne giver sig hen til.
Fiji-fauna
Faunaen på et sted er afhængig af stedets fysiografi og klima. Faunaen på Fiji er også bestemt af karakteristika ved Fijis relief og klima. Regnskovene, de vulkanske bjerge, mangroverne og græsmarkerne på Fiji har alle en fauna, der er baseret på deres karakteristika.
Det fantastiske antal fugle, der findes på Fiji, gør øerne til et paradis for fuglekiggere. Regnskovene, der er spredt ud over de større øer, er hjemsted for farverige fugle som moskuspapegøjer, fantails og honningspisere. På øen Taveuni findes loriketter og papegøjer. På øen Vanua Levu findes en række silkehaler, en sjælden og truet art i Fijis fauna.
Nogle af de forskellige fugles redepladser er blevet omdannet til naturreservater som Namenalala Island, Mabualau, Bird Island og Hatana Island. Fuglene er beskyttet mod at blive dræbt af mennesker for fornøjelsens eller kødets skyld.
Dyrene i Fiji er ikke mange i antal. Små dyr som den lille gecko og landkrabberne er de oprindelige beboere på Fijiøerne. Mungoen blev importeret for at reducere rottebestanden, men har udviklet sig som en trussel mod de ikke-giftige slanger på Fiji. Kammleguaner og båndet leguaner er også en vigtig del af Fijis fauna. Deres evne til at skifte farve gør dem unikke. Træfrøer findes i regnskovene. Den enorme Boa er et andet krybdyr på Fiji.
Det varierede og farverige marine liv i Fijis fauna har udviklet sig i og omkring koralrevene i de omkringliggende vandområder. Havskildpadder, rokker, delfiner og revhajer findes i overflod i det sydlige Stillehav. Eksotiske fisk, vidunderlige havslanger og søanemoner udgør en betydelig del af Fijis fauna.
Fijis flora
Fijis flora er hovedsageligt bestemt af Fijis geografiske beliggenhed i det sydlige Stillehav, de topografiske træk, der dominerer landet, vejrforholdene og indflydelsen fra menneskelig bebyggelse. Fijiøerne er beliggende midt i Stillehavets farvande.
Fijis bjergrige terræn og det tropiske havklima påvirker væksten af floraen på Fiji. De regnbærende skyer, der stiger op fra de omkringliggende oceaner og have, afgiver deres fugt på den vindvendte side af bjergene. Derfor er det muligt at udvikle en tæt flora i denne region. Fijis regnskove er koncentreret i dette område. Bambusbuske og buske findes lejlighedsvis i denne region.
Strandene bugner af forskellige slags palmer, lige fra sølvpalmer til fiskehaletræer, fantailpalmer og paraplypalmer. Den vigtigste såvel som den mest nyttige er kokospalmen. Alle dele af træet bruges til et eller andet formål.
Der findes også fyrretræer som skruetræer og Casurina fyrretræer. De bidrager til den vidunderlige flora på Fiji. De mere tørre dele af Fijiøerne er dækket af græsmarker, hvor der vokser grove forskellige græsser og buske. Mangrover er også en del af Fijis flora. Sukkerrør er den mest populære af de dyrkede afgrøder.
Fiji-tid
Fiji-tiden afhænger hovedsagelig af Fijis beliggenhed i det sydlige Stillehav. Landet Fiji er en del af kontinentet Oceanien. Det hører til underregionen Melanesien. 180-graders meridianen går gennem Fijiøerne. Derfor kaldes Fijiøerne i det sydlige Stillehav ofte for “Stillehavets kryds og tværs”.
Hele øgruppen Fiji ligger i én tidszone. Den internationale datolinje er blevet justeret i den henseende.
Differencen mellem Fiji-tid og Greenwich Mean Time er 12 timer. Fiji-tiden er 12 timer forud for Greenwich Mean Time. Alle de øer, der udgør Fijiøerne, falder i én ensartet tidszone. Tidsberegningen er nemmere af denne grund.
Fiji-tiden er således 12 timer forud for London-tiden, 13 timer forud for Frankfurt-tiden, 5 timer forud for New York-tiden og 8 timer forud for Los Angeles-tiden. På den anden side er Fiji-tiden 3 timer efter Tokyo-tiden og 2 timer efter Sydney-tiden.
Fiji-tiden følger sommertid. Så tiden på Fiji rykker sig en time frem mellem november og februar. Tiden for solopgang og solnedgang justeres i overensstemmelse hermed. Tiden beregnes fra Suva, hovedstaden og den største by i Fiji. De to hovedøer samt de mange andre øer, der udgør Fiji-arkipelaget, har samme tid som Suva. Fiji-tiden er således baseret på placeringen af Fijis øer.