Forstå hypertension
Det giver meget god mening at starte denne snak med at definere det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem (kendt i lægmandstermer som “kamp-eller-flygt”-reaktionen) er kroppens aktivering af processer, der forbereder sig på en demonstrativ fysisk reaktion. Dette er i høj grad en refleksiv reaktion på nye og fremmede stimuli, og det er i konstant kontakt med blodbanen for at overvåge behovsbalancen. Det sympatiske nervesystems handlinger modvirkes af kroppens parasympatiske nervesystem, eller dens hvilereaktion. En god måde at tænke på dette er som gas (sympatikus) og bremse (parasympatikus) i et motorkøretøj.
Det sympatiske system reagerer, når der er behov for anstrengende fysisk aktivitet, og det parasympatiske system handler, når kroppen er sikret mod skade udefra og kan fortsætte med at tage sig af de mere indre funktioner, f.eks. fordøjelsen af mad. En ubalance i homeostase eller kroppens naturlige hviletilstand (dvs. et fald i blodtrykket) kan sende en udløser til hjernen, som får det sympatiske nervesystem til at aktivere sig. Dette er kendt som det afferente system, eller information, der bevæger sig væk fra sanserne mod hjernen.
Det efferente system, eller kontrol, der bevæger sig fra hjernen, kan overføre ønsker fra hjernens systemer til perifere systemer, der kan udføre funktioner, der øger overlevelsen i tider med akut stressende behov. Denne afdeling af det sympatiske nervesystem består af 2 neuroner: en fra hjernen, der går til rygmarven, og en fra rygmarven til kroppen. Det virker direkte på det væv, som det er beregnet til at virke på. De fleste af disse neuroner frigiver noradrenalin og epinephrin, som også er kendt som adrenalin.
Neurotransmitterne i dette system (noradrenalin og epinephrin) virker direkte på blodkarrene som en af deres funktioner. Når de virker, er slutmålet, at der ledes mere blod til skeletmuskulaturen, og at blodet ledes væk fra systemer som tarmen og nyrerne, der ikke er nødvendige under en fysisk stressende begivenhed. Det sympatiske nervesystem frigør også glukose fra kroppens lagre, så musklerne kan bruge det som energi til at forbedre funktionen. Det er den optimale muskulære reaktion. Blodtrykket er typisk forhøjet i disse perioder, og ved anstrengende træning kan det stige til helt op til 220 mmHg systolisk (systolisk BP er det højeste tal af de 2, når man måler blodtrykket).
Alkoholisme &Hypertension
Alkoholisme er i sig selv en disposition for hypertension, og der er flere måder, hvorpå det sker. For det første viste en undersøgelse fra 1997, at akut indtagelse af alkohol virker direkte på det sympatiske nervesystem gennem kortisol, kroppens stresshormon, hvilket øger muskelaktiveringen og øger hjertefrekvensen op til 80 minutter efter indtagelsen. Men som denne undersøgelse viste, ophæver alkohols egenskaber som en naturlig vasodilator, som er den måde, blodtrykket sænkes på, virkningerne af den øgede hjertefrekvens og sympatiske aktivitet under en akut drikkeepisode, hvilket resulterer i et forholdsvis normalt blodtryk.
Når alkoholforbruget er kronisk, normalt i en mængde på mere end 3 drinks om dagen, er der en associeret stigning i blodtrykket med ca. 10-40 mmHg systolisk. Dette sker både på hjerneniveau og i kroppens periferi. Som nævnt ovenfor aktiveres det sympatiske nervesystem ved indtagelse af alkohol, hvilket er ansvarligt for at øge blodtrykket i kroppen i perioder med stress. Samtidig virker alkohol på kroppens renin-angiotensinsystem, som er de hormoner, der bruges af nyrerne til at signalere til hjernen, at den skal øge blodtrykket.
Den direkte forbindelse mellem alkoholforbrug og øget renin (proteinprækursor til at øge blodtrykket gennem nyrerne) er blevet fastslået i tidligere undersøgelser. Man mener, at dette skyldes den øgede mængde cirkulerende volumen, som kroppen håndterer, mens alkohol er i systemet. Dette understøttes også af det faktum, at den mest effektive blodtrykssænkende medicin ved alkoholinduceret hypertension hæmmer dette renin i at virke på kroppen. Desuden er mangel på magnesium, som er et naturligt blodtrykssænkende middel, meget almindeligt hos personer, der har et konstant og højt alkoholindtag. Endelig øger den kroniske inflammatoriske tilstand, som alkohol inducerer, også naturligt kroppens forsvar, hvilket øger skaderne på blodkarrene og forringer deres evne til at slappe af.
Alkoholafvænning & Hypertension
Som antydet ovenfor er de fleste patienter, der går ind i alkoholafvænning, sandsynligvis allerede i en tilstand med i det mindste let hypertension. Dette gør det mindre ligetil at betragte hypertension som et abstinenssymptom, da tilstedeværelsen af hypertension kan være opstået før ophør af alkoholforbruget. I en undersøgelse af Ceccanti et al. offentliggjort i tidsskriftet Alcohol and Alcoholism blev der foretaget omfattende undersøgelser af hypertension under abstinenser på 147 patienter, og de fandt en let stigning i blodtrykket i løbet af de første 24 timer hos omkring halvdelen af deres forsøgspersoner. De fandt imidlertid meget stærke korrelationer mellem dage i abstinens og et fald i det samlede blodtryk, der normalt endte omkring 10 point lavere end ved indlæggelsen for op til 80 % af de personer, der deltog i undersøgelsen 18 dage senere. Sværhedsgraden af abstinenser, sagde de, var ikke en indikation for hypertension inden for de første 24 timer. Resultaterne af denne undersøgelse blev gentaget i en undersøgelse af Soardo et al. i 2006, om end i meget mindre målestok (14 alkoholikere med forhøjet blodtryk).
Så, er forhøjet blodtryk et symptom på alkoholafvænning?
Resultaterne af disse to undersøgelser viser de subtiliteter, der er involveret i at undersøge dette emne. Selv om hypertension ofte opfattes som et symptom på alkoholafvænning, korrelerer beviserne faktisk til det modsatte. Faktisk er en af de mest effektive måder at sænke blodtrykket på hos patienter med en fortid med et stort alkoholforbrug og hypertension at holde op med at drikke, en af de mest effektive måder, de kan sænke blodtrykket på. Det er snarere det faktum, at mange alkoholikere allerede er hypertensive, at det bliver en observation under abstinenserne, som mange troede var årsagen. Dette er en væsentlig fordel i retning af alkoholafholdenhed, da en sænkning af blodtrykket meget hurtigt reducerer antallet af komplikationer senere hen.