Relationerne mellem Afghanistans og Indiens befolkninger går tilbage til Indus-dalens civilisation. Efter Alexander den Stores korte besættelse kontrollerede efterfølgerstaten til det seleukidiske imperium den region, der i dag er kendt som Afghanistan. I 305 fvt. afstod de en stor del af det til det indiske Maurya-imperium som led i en allianceaftale.
Alexander tog disse fra arierne og etablerede sine egne bosættelser, men Seleucus Nicator gav dem til Sandrocottus (Chandragupta) på vilkår om ægteskab og om at modtage 500 elefanter i bytte.
– Strabo, 64 f.v.t. – 24 e.v.t.
Mauryanerne kontrollerede området syd for Hindu Kush, og i denne periode var hinduismen og buddhismen fremherskende. Deres nedgang begyndte 60 år efter Ashokas styre sluttede, hvilket førte til græsk-baktriernes hellenistiske generobring af regionen. En stor del af området løsrev sig snart fra græsk-baktrierne og blev en del af det indo-græske kongerige. Indo-grækerne var blevet besejret og fordrevet af indo-scytherne i slutningen af det 2. århundrede f.v.t. En stor del af Afghanistan har været påvirket af buddhistiske, hinduistiske og zoroastriske kulturer indtil islams ankomst i det 7. århundrede. Men på trods af at mange afghanere konverterede til islam, levede muslimer og hinduer side om side. Mange af de kongeriger, der herskede over det nuværende Afghanistan mellem det 8. århundrede f.v.t. og det 10. århundrede e.v.t., såsom det græsk-baktriske kongerige, det indo-græske kongerige, det mauryanske imperium, indo-cytherne, hunnerne og til sidst Kabul Shahis, bestod af tilhængere af græsk polyteisme, zoroastrisme (hovedsageligt i det nordvestlige område) og buddhisme-hinduisme (hovedsageligt i det sydøstlige område).
“Kabul har en borg, der er berømt for sin styrke, og som kun er tilgængelig ad én vej. I den er der muslimer, og den har en by, hvor der er vantro fra Hind.”
– Istahkrí, 921 e.Kr.
Mellem det 10. århundrede og midten af det 18. århundrede er det nordlige Indien blevet invaderet af en række angribere med base i det, der i dag er Afghanistan. Blandt dem var ghaznaviderne, ghuriderne, khaljierne, surierne, mogulerne og durranierne. I disse epoker, især i mogulperioden (1526-1858), begyndte mange afghanere at immigrere til Indien på grund af politisk uro i deres regioner.
Khan Abdul Ghaffar Khan og Khan Sahib var fremtrædende ledere af den indiske uafhængighedsbevægelse og aktive tilhængere af den indiske nationalkongres. Selv om NWFP blev en del af Pakistan i 1947, førte aktiv pashtunsk støtte til den indiske frihedskamp til stor sympati i Indien for sagen om pashtunsk selvstyre og frihed. Den indiske regering fortsatte med at støtte den pashtuniske leder Khan Abdul Ghaffar Khan i sit lobbyarbejde for større pashtunisk frihed i NWFP. Indere arbejder i forskellige byggeprojekter som led i Indiens genopbygningsbestræbelser i Afghanistan, selv om den indiske efterretningstjeneste RAW af lande som Pakistan beskyldes for at arbejde for at bagvaske Pakistan og træ & støtte oprørere. Disse arbejdere anslås at være mellem 3.000 og 4.000. Indiske statsborgere, der er udstationeret i Afghanistan, har ofte været udsat for vedvarende sikkerhedstrusler i landet med kidnapninger og mange angreb (som f.eks. angrebet i Kabul i februar 2010), der bevidst er udført mod dem.
I januar 1950 blev der underskrevet en femårig venskabstraktat mellem de to lande i New Delhi. Ud over at bekræfte “evig fred og venskab mellem de to regeringer” indeholdt traktaten bestemmelser om oprettelse af diplomatiske og konsulære poster på hinandens territorier.
Indien anerkendte den nye republik Afghanistan den 19. juli 1973. Den indiske udenrigsminister Swaran Singh besøgte den afghanske præsident Mohammed Daoud Khan i oktober samme år, og Khan besøgte Indien i marts 1975. Den 7. juli 1974 underskrev de to lande en handelsprotokol.
Sovjetisk besættelse til Taliban-styretRediger
Republikken Indien var den eneste sydasiatiske nation, der anerkendte den sovjetstøttede Demokratiske Republik Afghanistan og Sovjetunionens militære tilstedeværelse i de afghanske områder og ydede humanitær bistand til præsident Najibullahs regering i Afghanistan
. Efter tilbagetrækningen af de sovjetiske væbnede styrker fra Afghanistan i 1989 fortsatte Indien med at støtte Najibullahs regering med humanitær bistand. Efter regeringens fald støttede Indien sammen med det internationale samfund den koalitionsregering, der overtog kontrollen, men forbindelserne og kontakterne ophørte med udbruddet af en ny borgerkrig, som bragte Taliban, en islamistisk milits støttet af Pakistan, til magten. Taliban-styret blev kun anerkendt af Pakistan, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE). Talibanernes ødelæggelse af Buddha-monumenterne i Bamiyan førte til forargelse og vrede protester fra Indien. Ligeledes blev Talibans skridt i 2001 til at kræve, at afghanske hinduer skulle bære identifikationsmærker, hvilket mindede om nazisternes politik, stærkt kritiseret af Indien. I 1999 landede og opholdt det kaprede Indian Airlines Flight 814 sig i Kandahar i Afghanistan, og Taliban blev mistænkt for at støtte dem.
Indien blev en af de vigtigste støtter af den anti-Talibanske Nordalliance.
Siden 2001Rediger
Under den amerikansk-ledede invasion af Afghanistan i 2001 tilbød Indien efterretninger og andre former for støtte til koalitionsstyrkerne. Efter Talibans omstyrtelse etablerede Indien diplomatiske forbindelser med den nyetablerede demokratiske regering, ydede bistand og deltog i genopbygningsarbejdet. Indien har ydet 650-750 mio. USD i humanitær og økonomisk bistand, hvilket gør Indien til den største regionale bistandsyder til Afghanistan. Indiens støtte og samarbejde omfatter genopbygning af luftforbindelser, kraftværker og investeringer i sundheds- og uddannelsessektoren samt hjælp til at uddanne afghanske embedsmænd, diplomater og politifolk. Indien søger også at udvikle forsyningslinjer for elektricitet, olie og naturgas. Også at give afghanske studerende stipendier.
Den indiske hærs Border Roads Organisation byggede i 2009 en større vej i den fjerntliggende afghanske provins Nimroz, der forbinder Delaram med Zaranj. Dette har vist sig at være en levedygtig alternativ rute for den toldfri transport af varer gennem Chabahar-havnen i Iran til Afghanistan. Nøglen til Indiens strategi i Afghanistan er at opbygge transportforbindelser, der omgår Pakistan, hvilket bidrager til at reducere den afghanske økonomis afhængighed af Pakistan.
I 2005 foreslog Indien Afghanistans medlemskab af den sydasiatiske sammenslutning for regionalt samarbejde (SAARC). Begge nationer udviklede også et strategisk og militært samarbejde mod militante islamister. På grund af militante talebaners drab på en indisk statsborger i november 2005 indsatte Indien 200 soldater fra det indisk-tibetanske grænsepoliti (ITBP) for at sørge for sikkerheden for indiske statsborgere og de projekter, der støttes af Indien. Afghanistan styrkede sine forbindelser med Indien i kølvandet på vedvarende spændinger og problemer med Pakistan, som mistænkes for fortsat at give Taliban husly og støtte. Indien fører en politik med tæt samarbejde med lande som Afghanistan, Bhutan og Iran for at styrke sin position som regional magt og inddæmme sin rival Pakistan, som beskyldes for at hjælpe og tilskynde militante islamister i Kashmir og andre indiske stater.
Tre aftalememoranda om styrkelse af samarbejdet inden for udvikling af landdistrikter, uddannelse og standardisering mellem Bureau of Indian Standards (BIS) og Afghan National Standardisation Authority blev undertegnet mellem Afghanistan og Indien under Hamid Karzais besøg i Indien i april 2006. Under den afghanske udenrigsminister Dr. Spanta’s besøg mellem den 29. juni og 1. juli 2006 blev der undertegnet en aftale om 50 mio. dollars til fremme af det bilaterale erhvervsliv mellem Afghanistan og Indien. Samme år forhøjede Indien sin bistandspakke til Afghanistan med 150 mio. dollars til 750 mio. dollars. I 2007 blev Afghanistan endelig det ottende medlem af SAARC.
I juli 2008 blev den indiske ambassade i Kabul angrebet af en selvmordsbilbombe – det mest dødbringende angreb i Kabul siden Talebans fald i 2001. Ved bombeangrebet blev 58 mennesker dræbt og 141 såret. Den højtstående officer i den indiske hær, brigadegeneral Ravi Datt Mehta, var på vej ind ad ambassadens porte i en bil sammen med V. Venkateswara Rao, da angrebet fandt sted. Begge blev dræbt i eksplosionen. Den afghanske regerings officielle holdning antyder, at Pakistans ISI var involveret i angrebet. Denne holdning har fundet støtte i de seneste lækager af klassificerede oplysninger fra WikiLeaks.
Under det 15. SAARC-topmøde i Colombo gav Indien tilsagn om yderligere 450 mio. dollars sammen med yderligere 750 mio. dollars, der allerede er givet tilsagn om til igangværende og kommende projekter. I august 2008 besøgte den afghanske præsident Hamid Karzai New Delhi. Dette besøg styrkede de bilaterale forbindelser yderligere, og premierminister Singh lovede yderligere bistand til Afghanistan.
Den 18. oktober 2009 blev den indiske ambassade i Kabul igen angrebet af en bilbombe, lidt mere end et år efter det foregående angreb. Ved angrebet blev mindst 17 mennesker dræbt. Et andet angreb udført af den samme Pakistan-baserede terrororganisation fandt sted på Arya guest house, hvor indiske læger opholdt sig, og resulterede i 18 menneskers død. Indiens løfte om at genopbygge Afghanistan er nået op på i alt 2 mia. dollars i maj 2011, efter at Manmohan Singh ankom til Kabul på et todages besøg. Samme år donerede Indien 250.000 tons hvede til Afghanistan som en del af det humanitære bistandsprogram.
Mordet på den tidligere afghanske præsident Burhanuddin Rabbani i september 2011 blev fordømt af Indien, som erklærede, at “Tragisk nok har terrorens og hadets kræfter bragt endnu en stærk stemme for fornuft og fred i Afghanistan til tavshed. Vi fordømmer uforbeholdent denne brutale handling” og gentog, at det indiske folk og den indiske regering støtter Afghanistans “søgen efter fred og bestræbelserne på at styrke demokratiets rødder”. Indien lovede at støtte det afghanske folk, som forbereder sig på at påtage sig ansvaret for deres regeringsførelse og sikkerhed efter tilbagetrækningen af de internationale styrker i 2014. I oktober 2011 underskrev Afghanistan sin første strategiske pagt med Indien. Den militære bistand vil omfatte uddannelse af afghansk sikkerhedspersonale. Under sit besøg i Indien sagde Karzai til medierne, at “dette strategiske partnerskab er ikke rettet mod noget land. Dette strategiske partnerskab har til formål at støtte Afghanistan.” Han sagde også, at “Pakistan er vores tvillingebror, Indien er en stor ven. Den aftale, vi har underskrevet med vores ven, vil ikke påvirke vores bror.” Han tilføjede også, at “Men vores engagement med Islamabad har desværre endnu ikke givet det resultat, som vi ønsker.” Begge parter vil lancere partnerskabsrådet, det øverste organ til at gennemføre den strategiske partnerskabspagt i maj 2012.
Den 22. maj 2014 blev det indiske konsulat i Herat angrebet af 3 militante, der var udstyret med AK-47’ere, RPG’er, håndgranater og selvmordsveste. “Vores lokaler er gentagne gange blevet angrebet af dem, der ikke støtter Indiens udviklingsarbejde i Afghanistan. Angrebet vil ikke udvande Indiens udviklingsbistand og dets bidrag til rehabilitering og genopbygning af Afghanistan”, sagde Indiens ambassadør i Kabul Amar Sinha på det tidspunkt.
Den 24. december 2015 donerede Indien tre Mi-25 angrebshelikoptere (med mulighed for at sende en mere i fremtiden) til Afghanistan som led i det bilaterale strategiske partnerskab til bekæmpelse af Talibanerne. Den næste dag, den 25. december, besøgte den indiske premierminister Narendra Modi Kabul for at åbne det nybyggede afghanske parlament over for ruinerne af Darul Aman-paladset, som Indien havde bygget for 90 millioner dollars. Modi sagde: “Det vil stå som et varigt symbol på de bånd af følelser og værdier, af hengivenhed og forhåbninger, der binder os sammen i et særligt forhold”. Præsident Ghani tweetede “Selv om Indien og Afghanistan ikke behøver nogen introduktion, er vi bundet af tusind bånd … Vi har stået ved hinandens side i de bedste og værste tider”.
Den 4. juni 2016 indviede premierminister Narendra Modi og Afghanistans præsident Ashraf Ghani formelt Salma-dæmningen til 290 mio. dollars med en kapacitet på 42 MW til elproduktion. Vand fra dæmningen vil også tjene til kunstvandingsformål. Dæmningen forventes at hjælpe Afghanistan med at udnytte de muligheder, der vil åbne sig, når det af Indien støttede Chabahar-projekt, der forbinder havnen i Iran med Centralasiens vej- og jernbanenetværk, er afsluttet.
Den 15. august 2019, på Indiens uafhængighedsdag, sendte premierminister Narendra Modi en hilsen til Afghanistan, som fire dage senere også skulle fejre den afghanske uafhængighedsdag, den 100. årige, fire dage senere. Modi sagde: “Afghanistan er en god nabo til Indien, og jeg ønsker landet, at det fejrer 100 års uafhængighed i år.” Præsident Ashraf Ghani sendte også lykønskninger med bemærkningen “Må vores venskab vare evigt”
.