En balanceret fond spreder automatisk dine penge over en diversificeret portefølje af aktier og obligationer. For det meste vil en afbalanceret fond angive en fordeling til forskellige typer investeringer, f.eks. 60 % aktier og 40 % obligationer. Fondsforvalterne arbejder derefter på at holde sig nøje til denne fordeling.
Denne tilgang med moderat risiko kan fungere godt for dem i og tæt på pensionering, hvis du har den rette risikotolerance og investeringsmålsætning, men volatilitet er stadig en risiko. En anden vigtig faktor at overveje er de skattemæssige konsekvenser af at eje en balanceret fond. Fonden vil frigive udlodninger af kapitalgevinster ved årets udgang, og det kan have en negativ indvirkning på din skattestrategi. Hvis du ejer individuelle ETF’er eller aktier i passende balance med fastforrentede værdipapirer, kan du undgå disse skattepligtige begivenheder, især hvis de ikke er på en pensionskonto.
Hvis du overvejer en balanceret fond til din pensionering, er her nogle fordele og ulemper, som du skal tænke over, når du planlægger dine senere år.
Nogle fordele ved balancerede fonde til pensionering
I stedet for selv at skulle vælge aktie- eller obligationsfonde, kan du eje en fond, hvor fondsforvaltere vælger de underliggende investeringer for dig. Obligations- og aktiedelen vil hver især blive diversificeret ved at købe mange forskellige typer af fondsspecificerede investeringer. Denne diversifikationsmetode er en billig måde at sprede dine penge på og reducerer en stor del af risikoen for at vælge de forkerte investeringer.
Den gensidige fonds ledelsesteam er ansvarlig for at undersøge og udvælge investeringerne i en fond. De står også for al den daglige overvågning og investeringsjusteringer. Dette reducerer den mængde forskning, du skal foretage, og forhindrer dig i at afsætte tid til at blive ekspert i aktie- og obligationsinvesteringer.
Med en forvaltet balanceret fond kan du blot sætte penge ind eller tage dem ud af fonden, så du har tid til at arbejde eller slappe af.
Balancerede fonde er fordelagtige, når du har mindre beløb at investere, eller hvis du ikke forstår dig særlig godt på investering og ikke ønsker at hyre en finansiel rådgiver. Det gebyr, der opkræves for forvaltningen af en investeringsfond, kaldes omkostningsforholdet og afspejler det beløb, du betaler pr. et bestemt investeret beløb. Du vil aldrig se udgiften, da den tages direkte fra den samlede værdi af den gensidige fond. Før du investerer i en fond, bør du lære, hvordan udgifterne til gensidige fonde fungerer, og vælge fonde med lavere gebyrer end gennemsnittet.
I pensionsalderen giver en afbalanceret fond dig mulighed for at foretage systematiske udbetalinger, mens du nemt kan opretholde en passende aktivfordeling. Denne fremgangsmåde kan fungere godt for dem, der har én konto at hæve fra, f.eks. 100.000 USD i en IRA, hvor de ønsker at hæve 400 USD om måneden.
Nogle ulemper ved balancerede fonde
I nogle tilfælde vil gebyrerne i en balanceret fond være lidt højere, end hvis du vælger individuelle indeksfonde (fonde baseret på et indeks, f.eks. Standard & Poor’s 500-indekset), fordi fondens ledelsesteam gør arbejdet med at vælge den underliggende blanding af aktier og obligationer og ændre den efter behov.
I den afbalancerede fond kan du ikke selv vælge, hvor meget der er i hvilken del. Fondsforvalterne bestemmer, om der er internationale aktier, aktier med lille markedskapacitet (small-cap), aktier med stor markedskapacitet (large-cap) eller stats-, virksomheds- eller højrenteobligationer. Hele formålet med at købe andele i en forvaltet balanceret fond er, at en anden foretager disse valg af aktivklasser for dig.
Du bør vælge dine fonde og fondsforvaltere med omhu – du skal kunne stole på dem med dine penge.
Styring af størrelsen af din portefølje
Når din portefølje bliver større i opsparingsfasen (den fase, hvor du bidrager til og øger dine aktiver), kan det give mening at begynde at bruge nogle af pengene fra fondene til at investere på tværs af mange forskellige typer konti.
En almindelig finansiel vejledning er at lade aktieprocenten i din portefølje svare til tallet 100 minus din alder (kendt som 100 minus din aldersregel). Ifølge denne regel bør du, hvis du er 50 år gammel, have 50 % af dine aktiver i aktier. På denne måde overfører du dine aktiver ud af aktier, efterhånden som du bliver ældre, og sørger for, at en stigende procentdel af dine investeringer har mindre risiko, mens du beholder resten i investeringer, der tjener penge.
I uddelingsfasen (hvor du som regel er pensioneret og har adgang til pengene på kontoen), hvis du har en større porteføljestørrelse og mange typer konti, kan du måske bruge en obligationsstige, så obligationsdelen af din portefølje står på linje i hver enkelt konto med det antal udbetalinger, du har brug for fra den pågældende konto. Det vil du ikke kunne gøre med en balanceret fond, så det kan være nødvendigt at rulle kontoen over i en investering med mere likviditet, når du begynder at overveje at gå på pension.
Balancen yder ikke skatte-, investerings- eller finansielle tjenester og rådgivning. Oplysningerne præsenteres uden hensyntagen til investeringsmål, risikotolerance eller finansielle forhold for en specifik investor og er muligvis ikke egnede for alle investorer. Tidligere resultater er ikke vejledende for fremtidige resultater. Investering indebærer risici, herunder muligt tab af kapital.