Motivation kan defineres som de faktorer, der styrer og giver energi til menneskers og andre organismers adfærd – drivkraften bag grundene til, at vi gør noget. Forskere har undersøgt en række teorier for at forstå motiverende behov- det ser dog ud til, at det kun er ved at se på disse teorier som et kollektiv, at motivation kan forstås fuldt ud.
Instinktteorien antyder, at man er født med sit eget sæt af adfærdsmønstre, og at disse mønstre ikke er indlært. Dette tyder på, at individer opfører sig på måder, som vil være nødvendige for deres overlevelse. Meget af den menneskelige adfærd er imidlertid indlært – for eksempel at være i stand til at tale ord og konstruere sætninger; derfor kan instinktteorien ikke være den eneste forklaring på menneskers motivationsadfærd.
Det er i dette øjeblik, at en forbedret teori blev introduceret til at forklare motivationsadfærd; Drive-Reduction Approach. Drivkraft i sig selv beskrives som “motiverende spænding eller ophidselse, der giver energi til adfærd for at opfylde et behov”. Disse drifter kan være relateret til biologiske behov i kroppen – f.eks. tørst og søvn (primære drifter) eller drifter kan være helt uden relation til biologiske behov, f.eks. behovet for at lykkes i en konkurrence (sekundære drifter). Disse sekundære drifter er indlærte adfærdsmønstre. For at tilfredsstille en primær drivkraft vil man reducere den – f.eks. ved at reducere tørst ved at drikke vand. Disse primære drifter hjælpes ofte på vej af homeostase – opretholdelse af et konstant indre miljø. Ved afvigelser fra dette konstante indre miljø arbejder homøostasen i kroppen for at bringe kroppen tilbage til sin normale funktionstilstand. Drivreduktionstilgangen giver imidlertid ikke en forklaring på, hvorfor folk beslutter sig for at øge niveauet af ophidselse og spænding i stedet for at reducere drivkraften til f.eks. spændende aktiviteter, såsom bungee jump eller rutsjebaner.
Denne idé om, at folk er motiveret til at øge deres stimulerings- og ophidselsesniveau, er noget, som forskerne beskriver som Arousal-tilgangen. Arousal-tilgange antyder, at denne motiverende adfærd til at øge stimulationen svarer til drive-approach-teorien, idet vi, hvis vores stimulationsniveauer er for høje, vil forsøge at reducere dem. Men på den anden side vil vi, hvis vores stimuleringsniveau er for lavt, øge det ved at opsøge stimulerende aktiviteter. Vi vil gøre dette, når vi føler det nødvendigt. Dette giver også mulighed for, at enkeltpersoner kan søge forskellige niveauer og mængder af stimulering – f.eks. vil “spændingssøgende”, der deltager i højrisikoaktiviteter, søge mere stimulering end andre personer.
Incitamentstilgange antyder, at motivationsadfærd udspringer af ønsket om at opnå eksterne mål og præmier. Incitamenter, også kendt som “ekstern motivation”, kan være penge eller en bestemt placering i en konkurrence. Incitaments- og drivkraftteorier menes at arbejde sammen med en push-pull-natur, hvilket skaber en balance i motivationsadfærd.
Den kognitive tilgang antyder, at motivation er et produkt af menneskers tanker, forventninger og mål – deres kognitioner.
En anden vigtig teori, der forklarer mønstre i motivationsadfærd, er Maslows (1987) hierarki, hvor vi ser, hvordan motivation udvikler sig fra de mest grundlæggende overlevelsesbehov til de meget højere behov, der opfylder den personlige præstation. Hierarkiteorien antyder, at det først er efter at have opfyldt de grundlæggende, lavt prioriterede behov som f.eks. mad og vand, at man kan nå de højere prioriterede behov (som f.eks. følelsen af at høre til). Det er først efter at have opfyldt visse behov, som f.eks. kærlighed og at være et bidragende medlem af samfundet, at en person vil stræbe efter agtelse. Maslow anfører, at agtelse vedrører behovet for at udvikle en følelse af selvværd ved at anerkende, at andre er opmærksomme på værdien af ens kompetence. Når disse behov er opfyldt, er det nu, at en person kan nå frem til den højeste orden i pyramiden, nemlig selvrealisering, hvorved en person befinder sig i en tilstand af selvrealisering og realiserer sit fulde potentiale. Opnåelse af selvrealisering kan ses som en reduktion af stræben og længsel efter større opfyldelse i ens liv, og i stedet være tilfreds med den nuværende tilstand, som man lever i. Maslows (1987) behovshierarki fremhæver de menneskelige behovers kompleksitet og understreger, at før de lavt rangerede behov er opfyldt, kan højere rangerede behov ikke komme i betragtning.
Gennem en kombination af tilgange til motiverende adfærd er det muligt at begynde at forstå de fremvoksende mønstre af komplekse menneskelige behov og adfærd. Motiverende adfærd trækker på dele af alle de teorier, der er forklaret i denne artikel. Disse teorier har ført til en meget nyere undersøgelse afsluttet af Deci og Ryan (2008), der undersøger selvbestemmelsesteori, hvor det fastslås, at individer har 3 grundlæggende behov – kompetence (behovet for at producere ønskede resultater), autonomi (opfattelsen af, at et individ har kontrol over sit eget liv) og relaterethed (behovet for at være involveret i nære, kærlige relationer). Disse beskrives som medfødte og essentielle som grundlæggende biologiske behov.