Alai

Forsker og forretningsmand Victor Vescovo steg ned 10.927 meter ned i Stillehavet og slog dermed rekorden for det dybeste dyk nogensinde.

Helt nede på bunden fandt han farverige klippestrukturer, mærkelige væsner og menneskehedens evigt gennemtrængende mærke – plastik.

Der er indtil nu kun to personer, der med succes har nået bunden af Challenger Deep, klodens dybeste punkt i den sydlige ende af Marianergraven. Tilbage i 1960 var oceanografen Don Walsh den første, der nåede ned til graven med succes og nåede ca. 10 916 m (35 814 fod). Han tog turen sammen med den schweiziske oceanograf og ingeniør Jacques Piccard.

Over 50 år senere tog den canadiske opdagelsesrejsende og filmskaber (forfatter og instruktør af film som “Avatar” og “”Titanic”) James Cameron det første solodyk og nåede en dybde på 10 908 m.

I det seneste dyk ledsagede Walsh et hold oppe på skibet, mens Vescovo dykkede ned alene i en undervandsbåd kaldet DSV Limiting Factor. Det tog 3,5 til 4 timer at nå den rekorddybde – et fladt, beigefarvet bassin dækket af et tykt lag silt.

Fra ubåden, der er designet til at modstå ekstreme tryk, brugte han timer på at observere og dokumentere den stille, mørke fremmede verden.

Det var koldt; det var stille; og “det var så meget fredeligt,” fortalte han til Live Science. “Jeg var omgivet af et enormt tryk, men jeg var trygt indkapslet i min teknologiske boble.” Trykket i denne dybde er omkring 16.000 pund pr. kvadrattomme, over tusind gange mere end trykket på havniveau. Efter Vescovos rekorddyk tog andre medlemmer af holdet fire andre efterfølgende dyk til renden.

I dybden opdagede de under disse fem dyk røde og gule klippefremspring, der kunne være kemiske aflejringer eller bakteriemåtter, som er lavet af kemosyntetiske mikrober, hvilket betyder, at de kan omdanne kulstofholdige molekyler til organisk stof.

De observerede også en række forskellige krybdyr. “Der var nogle små, gennemsigtige dyr,” som bevægede sig forsigtigt rundt, sagde Vescovo.

De så piletandede ål i 3.000 m højde (9.843 fod) og en slingrende lille skeorm (Echuria) i 7.000 m højde (22.966 fod). I en højde af 8.000 m observerede de Mariana-sneglefisk og supergigantiske amfipoder (Alicella-arter) – væsener, der er ca. 20 gange større end typiske amfipoder.

Teamet fandt også, hvad de tror er fire nye arter af amfipoder, eller krebsdyr uden skal. De fandt en 8.530 fod (2.600 m) under overfladen, en 14.600 fod (4.450 m) og to på det dybeste punkt, som de nåede.

På det dybeste punkt havde de selskab af nogle gennemsigtige bundlevende søagurker (Holothurians) og en amfipode kaldet Hirondellia gigas. Da disse amfipoder på tidligere missioner har vist sig at have mikroplast i deres indvolde, indsamlede holdet prøver for at teste, hvor meget. Da Vescovo sad der i planetens dybeste punkt, stødte han også på en plastikpose og slikpapir.

Efter at have tilbragt timer på kryds og tværs af bunden af Challenger Deep og indsamlet videobeviser af forskellige dyreliv, geologiske formationer og menneskeskabte objekter, stoppede Vescovo op et øjeblik.

“Ærlig talt, mod slutningen slukkede jeg simpelthen for thrusterne, lænede mig tilbage i cockpittet og nød en sandwich med tunfisk, mens jeg meget langsomt drev lige over bunden af det dybeste sted på Jorden og nød udsigten og værdsatte, hvad holdet havde gjort rent teknisk,” sagde Vescovo. “Det var et meget lykkeligt og fredfyldt øjeblik for mig.”

I månederne op til dette dyk nåede forskeren de dybeste punkter i Atlanterhavet, det sydlige ocean og det indiske ocean som en del af Five Deeps ekspeditionen, der har til formål at nå bunden af alle verdenshavene på jorden. Ekspeditionen bliver filmet til “Deep Planet”, en dokumentarserie, der vil blive sendt på Discovery Channel senere på året.

• I billeder: Spooky Deep-Sea Creatures
• Billeder: Camerons dyk til Jordens dybeste sted
• Fotos:

Originalt udgivet på Live Science.