- En af de største undersøgelser til dato giver dem, der har fået/overvejer at få brystimplantater, et indblik i de sjældne, men alvorlige sundhedsrisici ved brystimplantater.
- En kort historie om FDA-godkendte implantater
- Den største analyse af patienter med brystimplantater og de tilsvarende sundhedsrisici ved brystimplantater
- Sundhedsrisici ved brystimplantater
En af de største undersøgelser til dato giver dem, der har fået/overvejer at få brystimplantater, et indblik i de sjældne, men alvorlige sundhedsrisici ved brystimplantater.
For dem, der ikke er klar over det, er et brystimplantat en protese, der bruges til at ændre størrelsen eller formen på en kvindes bryst. Typisk bruger kvinder brystimplantater for at føle sig mere tilpas i deres krop, mens andre vælger brystrekonstruktion for at genskabe et naturligt udseende bryst efter en mastektomi. Health Europa udforsker mere om de sundhedsmæssige risici ved brystimplantater.
En kort historie om FDA-godkendte implantater
Saltopløsning og silikonegel er de to mest populære og af Food and Drug Administration (FDA) godkendte brystimplantater.
Saltvandsimplantatet består af en silikoneskal fyldt med en steril saltvandsopløsning under operationen, mens silikoneimplantatet anvender en silikoneskal, der på forhånd er fyldt med tyktflydende silikonegel.
FDA har ikke altid været fortaler for silikonebrystimplantater. I 1992 besluttede FDA, at de oplysninger og den forskning, der var til rådighed på det tidspunkt, ikke var tilstrækkelige til at støtte en godkendelse. Den endelige beslutning havde dog ingen betydning for gelfyldte brystimplantater til brystrekonstruktioner, da dette blev betragtet som en form for forsøgsmedicinsk udstyr, der skulle analyseres yderligere og undersøges klinisk.
I begyndelsen af 2000’erne tillod FDA imidlertid saltvandsfyldte brystimplantater til augmentation hos kvinder over 18 år og til rekonstruktion hos kvinder i alle aldre.
Godkendelsen af silikonegelfyldte brystimplantater var i stedet gyldig for et begrænset antal patienter med augmentation, rekonstruktion og revision på et begrænset antal steder.
Så godkendte FDA i 2006 silikonegelfyldte implantater, og for første gang var silikonegelfyldte brystimplantater tilgængelige til augmentation samt rekonstruktion og revision for første gang.
Den største analyse af patienter med brystimplantater og de tilsvarende sundhedsrisici ved brystimplantater
I 2011 udsendte FDA en sikkerhedsmeddelelse vedrørende forbindelsen mellem brystimplantater og anaplastisk storcellet lymfom, en sjælden type lymfom.
Selv efter godkendelsen af silikonebrystimplantater var diskussionen om sikkerheden fortsat åben. Flere store undersøgelser efter godkendelsen blev gennemført af FDA for at følge en række personer med brystimplantater, men indtil for nylig havde der ikke været en grundig analyse.
Denne nylige forskning, der nu er offentliggjort i tidsskriftet Annals of Surgery, undersøgte 100.000 personer, der blev indskrevet i store undersøgelser efter godkendelsen fra 2007 til 2010. Omkring 80.000 af disse patienter fik silikoneimplantater, og resten fik implantater fyldt med en steril saltvandsopløsning.
72 % fik brystforstørrelse, ca. 15 % fik revisionsforstørrelse, 10 % fik brystrekonstruktion, og 3 % fik revisionsrekonstruktionsprocedurer.
Sundhedsrisici ved brystimplantater
Holdet fandt, at kvinder med silikoneimplantater havde en højere risiko for at opleve sjældne bivirkninger, herunder sklerodermi, reumatoid arthritis og Sjögrens syndrom.
Risikoen for at udvikle disse tilstande var omkring seks til otte gange højere end i resten af befolkningen, desuden var silikoneimplantater også forbundet med risikoen for dødfødsel og hudkræft.
FDA fandt også, at kvinder med silikoneimplantater kan have større risiko for at opleve kirurgiske komplikationer sammenlignet med saltvandsfyldte implantater, de typiske sundhedsrisici ved brystimplantater omfatter kapselkontraktur (ardannelse omkring implantatet), bristning af implantatet og væskeophobning.
Forsker konkluderer, at sådanne sammenhænge skal analyseres yderligere med data på patientniveau for at give konkrete beviser for de negative sundhedsmæssige virkninger på lang sigt. Den langsigtede sikkerhed og de implantatrelaterede resultater bør danne grundlag for patienters og kirurgers beslutningstagning ved valg af implantater.