Både rotter og mus er medlemmer af gnaverfamilien – det betyder, at deres fortænder vokser konstant, og de er derfor nødt til at “gnave” (tygge på ting) for at holde dem i skak.
Hvis de ikke gnavede, ville deres tænder simpelthen fortsætte med at vokse, indtil de hindrer gnaveren i at få mad ind i munden, og så ville den dø.
Så gnavning er en vigtig aktivitet for både mus og rotter.
Men de indtager ikke det, de gnaver – at spise og gnave er to forskellige aktiviteter.
Etning handler tydeligvis om overlevelse, hvilket så rejser spørgsmålet, hvorfor gnavere har udviklet sig til at gnave?
Som frataget evnen til at håndtere en stiksav tilskynder gnavningen gnaverne til at gøre små huller større og opmuntrer og sætter dem derfor i stand til at udforske deres omgivelser og dermed øge chancerne for at finde føde, husly og varme.
Succesfuld gnavning afhænger af 2 ting – (1) hvor hårde tænderne er, og (2) hvor stærke kæberne er.
Rotte- og musetænder er omtrent lige hårde – ca. 5.5 på Mohs-hårdhedsskalaen.
For at give en sammenligning er menneskets tænder ca. 5, menneskets fingernegle er ca. 2,5 og en kobberpenning er 3,5 (diamant er i øvrigt 10 – den højeste værdi).
Rodentænder har en særlig tandemalje, der består af indviklet krydsede krystaller af et mineral kaldet calciumhydroxyapatit indlejret i kollagen – ekstremt stærkt.
Så både rotter og mus har meget specielle tænder.
En rotte er dog over 10 gange større end en mus i forhold til kropsvægt og har derfor en meget større kæbekraft.
Dertil kommer, at rottekraniets udformning og kæbemusklernes løftestangspunkter betyder, at rotten kan udøve en helt utrolig kraft i forhold til sin kropsstørrelse – 12 tons pr. kvadrattomme.
Egern (en anden gnaver) er bare af interesse de tunge drenge her med en rapporteret kraft på 15+ tons pr. kvadrattomme.
En stor hvid haj kan kun mønstre 2 tons på en god dag, og krokodiller topper på omkring 1,5.
Men … at måle værdier pr. kvadrattomme afspejler ikke rigtig den sande bidekraft og er en forsimplet opfattelse. I sidste ende vejer en rotte kun ca. 250 g, mens krokodiller og storhvaler vejer i tons, så deres respektive skadespotentiale er en hel del anderledes.
I virkeligheden er gnaverens gnavehandling mere en skrabning end et direkte tryk, idet gnavehandlingen er ca. 1,5 skrabninger pr. sekund.
Uanset, hvis man lægger alle disse statistikker sammen og overvejer populationstallene i et typisk angreb, kan man se, at de har potentiale til at gøre alvorlig skade.
Sikkert er alt plastik og træ fair game, og hvis de føler behov for det (hvilket er en vigtig overvejelse), så kan kobber, aluminium, cement og mursten også nedbrydes.
Det betyder hurtig ødelæggelse af dine husholdningsledninger og plastrør, når du først har fået dem ind i vægge, gulve og lofter – og hvis de finder et Speedfit-rør, der er ledningsført via elnettet, så vil du snart stå over for en ganske alvorlig oversvømmelse.
Så der er ikke noget, der kan stoppe dem, medmindre de bor i en skibscontainer af stål, ikke sandt?
Det gør de faktisk slet ikke.
De skal stimuleres til at gnave i første omgang, og det afhænger af mange faktorer såsom luftstrømme, bestemte lugte, bestemte stimuli af knurhårene osv. – gnavning er helt sikkert ikke bare en tilfældig proces, og de borer sig ikke bare igennem gulve og vægge som gale termitter.
Det afhænger også af en kant – ligesom hajer har brug for kanten på et surfbræt til at bide på, har gnavere brug for en kant at gnave på, og en glat plastikoverflade er meget svær for dem at bide sig igennem, da deres tænder peger bagud, så de ikke kan få fat i det.
Når man skal bruge en vellykket gnaversikring, skal alle ovenstående faktorer tages i betragtning.
Sensorisk sikring – hæmmer gnavernes tilbøjelighed til at gnave i første omgang og gør det svært for dem at finde huller.
Fysisk sikring – indfører et materiale, der er hårdere end deres tænder.
Grænsesikring – indfører en barriere, som gnaveren ikke kan kravle over og dermed nå højtliggende huller.
Disse sikringsmetoder kan anvendes individuelt, afhængigt af om hullet modtager et højt eller lavt tryk, eller de kan kombineres afhængigt af hullets placering og størrelse.
Så bliv oplyst og få succes med gnaversikring ved blot at forstå deres muligheder og gå videre end dem.
Og oplys også de virksomheder, der starter processen med at ryste en dåse ekspanderende skum!