Alai

• Større tekststørrelseStørre tekststørrelseGodkendt tekststørrelse

Hvad er forstoppelse?

En person kan have forstoppelse, hvis vedkommende:

• har færre end tre afføringer (BM’er) på en uge
• har problemer med at have afføring
• har afføring (bæ), der er hård, tør og usædvanlig stor

Konstipation er et meget almindeligt problem. Det er normalt ikke en grund til bekymring. Sunde spise- og motionsvaner kan hjælpe med at forebygge det.

Hvad er årsagen til forstoppelse?

Resundhedsårsagerne til, at folk får forstoppelse, omfatter:

• Usund kost. Forstoppelse kan skyldes en kost, der ikke indeholder nok vand og fibre, som begge hjælper tarmene med at bevæge sig som de skal. Folk, der spiser mange forarbejdede fødevarer, ost, hvidt brød og bagels samt kød, kan opleve, at de ofte har forstoppelse. En sundere kost, der indeholder fiberrige fødevarer (som frugt, grøntsager og fuldkorn), kan forhindre, at afføringen bliver hård og tør.
• Ikke nok motion. Bevægelse hjælper maden til at bevæge sig gennem fordøjelsessystemet. Så hvis man ikke får nok fysisk aktivitet, kan det bidrage til forstoppelse.
• Stress. Folk kan få forstoppelse, når de er bekymrede over noget, f.eks. en livsændring eller et problem i hjemmet. Stress kan påvirke, hvordan fordøjelsessystemet fungerer, og kan forårsage forstoppelse samt andre tilstande som f.eks. diarré.
• Irritabelt tarmsyndrom (IBS). En person med IBS kan have enten forstoppelse eller diarré samt mavesmerter og luft i maven.
• At ignorere den naturlige trang. Hvis man undgår at gå på toilettet, selv når man virkelig har trang til at gå, kan det forårsage forstoppelse. Når du ignorerer trangen til at gå, kan det være sværere at gå senere.
• Visse lægemidler. Nogle gange kan medicin som antidepressiva og medicin, der bruges til behandling af jernmangel, føre til forstoppelse.

I sjældne tilfælde kan forstoppelse være et tegn på andre medicinske sygdomme. Kontakt din læge, hvis du fortsat har problemer, eller hvis forstoppelsen varer i 2 til 3 uger.

Hvad er tegn & på forstoppelse?

Differente mennesker har forskellige badevaner. Så en person, der ikke har afføring hver dag, er ikke nødvendigvis forstoppet. En person går måske tre gange om dagen, mens en anden måske går en gang hver 2-3. dag.

Men hvis du går mindre end normalt, eller hvis det ofte er svært eller smertefuldt at gå af, er du måske forstoppet. En person med forstoppelse kan:

• føle sig fyldt eller oppustet
• føle smerte, når han/hun skal afføring
• måtte anstrenge sig for at afføre en afføring
• bemærke lidt blod på toiletpapiret

Hvordan kan jeg håndtere og forebygge forstoppelse?

For at forebygge og behandle forstoppelse:

• Drik mere væske. Hvis du drikker nok vand og andre væsker, hjælper det med at holde afføringen blød, så den lettere kan bevæge sig gennem tarmene. Når du ikke drikker nok, kan afføringen blive hård og tør, og du kan blive stoppet op.
• Spis flere fibre. Hvis du spiser fiberrige fødevarer som frugt, grøntsager og fuldkornsbrød, kan det hjælpe med at forebygge forstoppelse. Fibre kan ikke fordøjes, så de hjælper med at rense tarmene ved at flytte tarmene fremad. En kost fuld af fede, sukkerholdige eller stivelsesholdige fødevarer kan gøre tarmene langsommere. Hvis du vil have flere fibre i din kost, kan du prøve friske frugter som pærer, æbler (med skræl), appelsiner og modne bananer eller tørrede frugter som svesker. Andre fiberrige fødevarer omfatter bønner, havregryn, fuldkornsbrød og popcorn.
• Sørg for, at du får nok motion. Fysisk aktivitet hjælper med at flytte maden gennem fordøjelsessystemet og sætter tarmene i gang, så sørg for at få masser af motion. Det kan være så simpelt som at spille fangeleg, cykle eller skyde et par basketbolde.
• Fastsæt en regelmæssig måltidsplan. At spise er en naturlig stimulans for tarmene, så regelmæssige måltider kan hjælpe dig med at udvikle rutinemæssige afføringsvaner. Du kan planlægge morgenmaden lidt tidligere for at give dig selv mulighed for et afslappet besøg på toilettet før skolen.
• Gør det til en vane at gå. Måske har du ikke lyst til at gå på toilettet i skolen, eller måske har du bare ikke lyst til at stoppe det, du er i gang med lige nu. Men hvis du ignorerer din krops signaler om, at det er tid til at gå på toilettet, kan det gøre det sværere at gå senere.

Visse medicinske tilstande – som diabetes, lupus eller problemer med skjoldbruskkirtlen – kan også forårsage forstoppelse. Hvis du er bekymret for, at din forstoppelse er et tegn på noget andet, skal du tale med dine forældre og din læge.