Alai

Hvad er en forstrækning i lænden?

En lumbale overbelastning er en skade på lænden. Dette resulterer i beskadigede sener og muskler, der kan krampe og føles ømme. Lændehvirvlerne udgør den del af rygsøjlen i din lænd.

Hvad forårsager lændebelastning?

Skader kan beskadige senerne og musklerne i lænden. Skubbende og trækkende sportsgrene, såsom vægtløftning eller fodbold, kan føre til en overbelastning af lænden. Desuden kan sportsgrene, der kræver pludselig vridning af lænden, som f.eks. ved tennis, basketball, baseball og golf, føre til denne skade. Visse risikofaktorer som f.eks. overdreven krumning af lænden, foroverbøjet bækken, svage ryg- eller mavemuskler og stramme hamstrings kan øge risikoen for denne skade.

Hvad er symptomerne på lændeforvridning?

Følgende er de mest almindelige symptomer på en forstrækning af lænden. Hver person kan dog opleve symptomerne forskelligt. Symptomerne kan omfatte:

• Pludselige lændesmerter
• Spasmer i lænden, der resulterer i mere alvorlige smerter
• Lænden føles øm ved berøring

Symptomerne på en lændebelastning kan ligne andre tilstande og medicinske problemer. Tal altid med din sundhedsperson for at få en diagnose.

Hvordan diagnosticeres lændebelastning?

Ud over en fuldstændig sygehistorie og fysisk undersøgelse kan diagnostiske procedurer for lændesmerter omfatte følgende. Under mange indledende vurderinger og undersøgelser anbefales specialiserede tests dog normalt ikke.

• Røntgen. En diagnostisk test, der producerer billeder af indre væv, knogler og organer på film.
• Computertomografisk scanning (også kaldet CT- eller CAT-scanning). Dette er en billeddannelsestest, der bruger røntgenstråler og en computer til at lave detaljerede billeder af kroppen. En CT-scanning viser detaljer af knogler, muskler, fedt og organer. En CT-scanning viser detaljerede billeder af knogler, muskler, fedt og organer.

• Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). En diagnostisk procedure, der anvender en kombination af store magneter, radiofrekvenser og en computer til at producere detaljerede billeder af organer og strukturer i kroppen.
• Radionuklidskanning af knogler. En nuklear billeddannelsesteknik, der anvender en meget lille mængde radioaktivt materiale, som injiceres i blodbanen for at blive detekteret af en skanner. Denne test viser blodgennemstrømningen til knoglen og celleaktivitet i knoglen.
• Elektromyogram (EMG). En test til vurdering af nerve- og muskelfunktion.

Hvordan behandles lændebelastning?

Specifik behandling af en lændebelastning vil blive drøftet med dig af din sundhedsplejerske på baggrund af:

• Din alder, dit generelle helbred og din sygehistorie
• Din skadens omfang
• Din tolerance over for specifik medicin, procedurer og behandlinger
• Din forventning til skadens forløb
• Din mening eller præference

Behandlingen kan omfatte:

• Din behandling kan omfatte:
  • Rest
  • Icepacks og/eller varme og kompression på ryggen
  • Øvelser (for at styrke mavemusklerne)
  • Stræk- og styrketræningsøvelser (for lænden, mens den heler)
  • Udannelse vedrørende brug og brug af passende beskyttelsesudstyr

  Lægemidler, såsom antiinflammatoriske midler og injektioner i rygsøjlen, kan også anvendes til at lindre smerter og inflammation.

  Hvornår skal jeg ringe til min sundhedsplejerske?

  Kald din sundhedsplejerske, hvis noget af følgende sker:

  • Du er ude af stand til at stå eller gå.
  • Du har en temperatur over 101,0°F (38.3°C)
  • Du har hyppig, smertefuld eller blodig vandladning.
  • Du har kraftige mavesmerter.
  • Du har en skarp, stikkende smerte.
  • Dine smerter er konstante.
  • Du har smerter eller følelsesløshed i dit ben.
  • Du føler smerter i et nyt område af din ryg.
  • Du bemærker, at smerterne ikke aftager efter mere end en uge.

  Kontakt straks din sundhedsplejerske i følgende tilfælde:

  • Smerter, der stråler ned i benet
  • Smerter, der ledsages af feber, svaghed i benet eller tab af kontrol over blære eller tarme

  Liv med lændebelastning

  Koldhed mindsker hævelser. Både kulde og varme kan reducere smerten. Beskyt din hud ved at lægge et håndklæde mellem din krop og is- eller varmekilden.

  • De første par dage skal du anvende en ispose i 15 til 20 minutter.
  • Efter de første par dage kan du prøve varme i 15 minutter ad gangen for at lindre smerten. Sov aldrig på en varmepude.
  • Medicin i håndkøb kan hjælpe med at kontrollere smerter og hævelse. Prøv aspirin eller ibuprofen.

  Træning

  Træning kan hjælpe din ryg med at helbrede. Det hjælper også din ryg til at blive stærkere og mere fleksibel, så du undgår at få en ny skade. Spørg din sundhedsplejerske om specifikke øvelser for din ryg.

  Brug god kropsholdning for at undgå fornyet skade

  • Bøj i hofter og knæ, når du bevæger dig. Bøj ikke i taljen og drej ikke rundt.
  • Hold genstanden tæt på kroppen, når du løfter. Forsøg ikke at løfte mere, end du kan klare.
  • Hold lænden støttet, når du sidder nedad. Brug et sammenrullet håndklæde efter behov.

  Nøglepunkter om overbelastning af lænden

  • Lænden henviser til din lænd.
  • Strækninger kan forårsage skader på sener og muskler, der forårsager smerter og ømhed.
  • Non-kirurgiske metoder kan helbrede de fleste lændesmerter.
  • Kald på din læge, hvis symptomerne ikke bliver bedre i løbet af de næste dage, eller hvis symptomerne forværres.

  Næste skridt

  Tips til at få mest muligt ud af et besøg hos din sundhedsplejerske:

  • Kend årsagen til dit besøg, og hvad du ønsker, der skal ske.
  • For dit besøg skal du skrive spørgsmål ned, som du ønsker svar på.
  • Tag nogen med dig, som kan hjælpe dig med at stille spørgsmål og huske, hvad din behandler fortæller dig.
  • På besøget skal du skrive navnet på en ny diagnose og eventuelle nye lægemidler, behandlinger eller prøver ned. Skriv også alle nye instruktioner, som din behandler giver dig, ned.
  • Ved, hvorfor en ny medicin eller behandling er ordineret, og hvordan den vil hjælpe dig. Du skal også vide, hvad bivirkningerne er.
  • Spørg, om din tilstand kan behandles på andre måder.
  • Ved, hvorfor en test eller procedure anbefales, og hvad resultaterne kan betyde.
  • Ved, hvad du kan forvente, hvis du ikke tager medicinen eller ikke får foretaget testen eller proceduren.
  • Hvis du har en opfølgningsaftale, skal du skrive dato, tid og formål med dette besøg ned.
  • Ved, hvordan du kan kontakte din behandler, hvis du har spørgsmål.