Når ynglesæsonen er slut, nedbrydes de territoriale barrierer, og mange fugle sover sammen med andre fugle af deres art.
Sikkerhed i antal er en klar fordel, men for fugle som råger og ravne er der også mulighed for at udveksle oplysninger om gode fødesteder og for at vurdere potentielle mage. Arter har ofte foretrukne opholdssteder: f.eks. kan vadefugle i flodmundinger slå sig ned på bredder ved højvande, mens vipstjerter foretrækker små træer i varme, veloplyste områder. Grønsisken er glad for tykke nåletræer – jeg så engang mere end 300 af dem trænge sig sammen i en hæk af Leylandcypresser.
Med hensyn til det rene drama kan få rastepladser måle sig med tusindvis af stære, der i massevis formerer sig til fantastiske figurer over deres udvalgte rørskovsbevoksninger. I modsætning hertil kan man en aften sætte sig ned ved en saltmarsk eller et vådområde i det indre af landet som f.eks. Wicken Fen i Cambridgeshire og vente på, at hønsegribbe som spøgelsesagtige hønseharrier flyder ind – det er vinterfugleliv når det er bedst.
Besøg en lokal rasteplads under forskellige vejrforhold for at se, hvordan antallet af fugle varierer, og tjek tidevandstabellerne, før du besøger flodmundinger – vadefuglernes rastepladser er størst ved højvande.
- Hvad betyder rastning?
- Sorthovedet måge (Chroicocephalus ridibundus)
- Knops (Calidris canuta)
- Klyde (Vanellus vanellus)
- Hen-hjørne (Circus cyaneus)
- Rok (Corvus frugilegus)
- Ravn (Corvus corax)
- Langøretugle (Asio otus)
- Rødvinge (Turdus iliacus)
- Grønirisk (Carduelis chloris)
- Linnet (Carduelis cannabina)
- Bredpande (Motacilla alba)
Hvad betyder rastning?
Rostning er, når fugle sover eller sætter sig ned for at hvile. Selv om de forskellige arter ikke alle sover på samme måde, vælger de et sikkert sted væk fra rovdyr.
Sorthovedet måge (Chroicocephalus ridibundus)
Samler i titusindvis ved reservoirer og grusgrave, ofte sammen med andre mågearter. Tag et teleskop med.
Knops (Calidris canuta)
Formerer tætte flokke på kysten ved højvande, ofte sammen med mindre dunlin, og optræder som en solid grå blok.
Klyde (Vanellus vanellus)
Røster hovedsageligt på jorden, men har i det nordlige England også taget sig til hovedet på flade pakhustage.
Hen-hjørne (Circus cyaneus)
Roster på sumpede steder på heder, ved nogle få indlandssumpområder og på saltmarsk, især i det østlige England.
Rok (Corvus frugilegus)
Rokke, nogle gange i tusindvis, på traditionelle lokaliteter i skovbryn. Flokke, der er samlet før rovningen, samles ofte på nærliggende marker.
Ravn (Corvus corax)
Formerer støjende rastepladser, ofte på klipper eller i tætte nåletræer. De viser sig før rastning ved at kvække og svæve.
Langøretugle (Asio otus)
Røster på traditionelle steder, ofte lavt nede i tæt krat eller små træer. Vær meget omhyggelig med at undgå forstyrrelser.
Rødvinge (Turdus iliacus)
Røster i træer, især nåletræer, og i tæt krat. Fuglene ankommer ret højt og falder pludselig ned i dækning.
Grønirisk (Carduelis chloris)
Rooster på op til flere hundrede personer samles i træer, ofte nåletræer som Lawson’s og Leylandcypresser.
Linnet (Carduelis cannabina)
Røster i stikkende buske som f.eks. gorse eller brombær; også i nåletræer. Samlinger før rastning twitter, når mørket falder på.
Bredpande (Motacilla alba)
Roster på varme, veloplyste steder, ofte på træer eller bygninger i byerne. Lyt efter fugle, der kalder over hovedet undervejs.