Min kone og jeg har en byrde for den næste generation af unge, der vokser op i en meget anderledes verden, end vi gjorde. Vi er forældre til tre børn på mellem ni og seksten år. Jeg er tidligere børnepsykolog. Dette har vakt et stærkt ønske i mig om at se bibelske rådgivere tage et mere seriøst kig på, hvordan vi kan hjælpe børn og deres forældre med at navigere i en meget distraherende og foruroligende verden ved hjælp af et bibelsk verdenssyn. Bibelske rådgivere kan hjælpe vores børn med ikke at blive ofre for den frygt, perversitet og fortvivlelse, der er overalt omkring dem. Endnu mere kan den udruste dem til at blive verdensforandrere for Jesus Kristus.
Der er en stor mulighed på dette område, og nogle er begyndt at tage fat på nogle af hullerne i uddannelse og ressourcer. Desværre er indsatsen ikke i nærheden af at opfylde behovet. Jeg vil gerne starte en samtale og give en udfordring, så bibelsk rådgivning i det næste årti vil have både ressourcer og uddannelse, der udruster forældre og taler ind i børns liv i alle aldre. I dag vil jeg gerne tage fat på tre afskrækkende faktorer, der kan have hindret udviklingen af bedre rådgivningsteknikker og værktøjer til arbejdet med børn.
Bibelsk rådgivning af børn er virkelig lig med forældretræning.
En afskrækkende faktor i forhold til rådgivning af børn er den underliggende mistanke om, at det er ineffektivt. I mine 25 år i bibelsk rådgivning har jeg hørt dette spørgsmål flere gange: “Kan jeg ikke bare arbejde med forældrene?” Nogle gange kommer det mere i form af en udtalelse: “Det er spild af tid at rådgive børn; det er forældrene, vi skal hjælpe.” Det er helt sikkert den bedste praksis at arbejde sammen med forældrene, men det er ikke et “enten eller”-forslag.”
Jo yngre barnet er, jo mere skal forældrene inddrages i sessionerne, og selv med en teenager er det vigtigt at inddrage forældrene. Men det betyder ikke, at rådgiveren skal ignorere det unge barn eller tale, som om teenageren ikke er i rummet! Det er vigtigt at engagere de unge børn i evangeliet og dets praktiske udmøntning i familien. Det er respektfuldt og venskabeligt at inddrage teenagere – også selv om de ruller med øjnene og tænker, at de hellere vil have en rodbehandling end at være på dit kontor. (Humor er et stort aktiv i mit arbejde med unge.) Det er min erfaring, at de reagerer godt, føler sig mere hørt og respekteret og køber sig hurtigere ind i forandringsprocessen, når deres liv og hjerter bliver adresseret direkte. Forældrene er ofte forbløffet over reaktionen.
Bibelsk rådgivning med børn og teenagere kan være effektiv, og den kan ikke reduceres til forældretræning. Det kræver ganske vist en vis forståelse af deres udvikling, og det kræver færdigheder i at forklare begreber i et alderssvarende sprog. Frem for alt kræver det en kærlighed til børn som Kristi kærlighed.
Er forældrene ikke først og fremmest ansvarlige for at uddanne deres børn til disciple?
En anden afskrækkende faktor for at rådgive børn er, at vi ikke mener, at det er vores opgave. Der er sandhed i påstanden om, at Gud ville have, at forældrene skulle være den primære stemme for helliggørelse i et barns liv. Men hvad med det barn, der sidder fast i et syndemønster, lider under en prøvelse eller er forvirret over sin identitet? Vi bør være effektive coaches for forældrene, men vi kan også tale direkte ind i et barns liv på et meget formativt tidspunkt.
Dertil kommer, at vi ofte beder fortalere om at komme ind i rådgivningsprocessen. Vi foretager “hjerteoperationen” i rådgivningsrummet, og advokaten er mentor for barnet mellem sessionerne. Vi afslører idolerne i forældrenes liv og i barnets liv. Vi opmuntrer til kristuslignende vækst, retter dårlig teologi og forsoner konflikter, mens en fortaler fungerer som en stærk mentor, der giver barnet en sikker og støttende stemme i dets liv. Dette giver rådgiveren mulighed for at støtte forældrene mere direkte, bygge bro over generationskløften og hjælpe forældrene med at lære, hvordan de kan få kontakt med deres barn og skræddersy deres discipelskab.
Jeg har ingen uddannelse i at arbejde med børn, og jeg er ærlig talt ikke sikker på, at jeg ønsker det!
En tredje afskrækkende faktor er manglen på de færdigheder, der er nødvendige for at arbejde med børn, især med unge. Vi er nødt til at opdrage flere dygtige bibelske rådgivere til at gøre netop dette.
Selv om jeg mener, at det kræver en vis uddannelse, er det at have et venligt hjerte, stille gode spørgsmål og have tålmodighed en god start. Et andet stort skridt er at bruge historier til at gøre Bibelen levende for dem, så de kan forstå dens relevans for deres liv. Endelig elsker børn at chokere os eller teste os. Din humoristiske sans, din ukuelige tro og din hjertefyldte bøn vil være et stort skridt i retning af at holde dem engagerede.
Hvor skal vi hen herfra?
I sidste ende fremhæver disse afskrækkende faktorer et behov for solid uddannelse og ressourcer. Selv om vi ikke behøver at være eksperter i børns udvikling, er vi nødt til at lære nogle grundlæggende måder at interagere med børn i rådgivningsrummet. Vi har også brug for at udstyre dem, der har en stor indflydelse på vores børn. Selv om arbejdet allerede er begyndt på mange niveauer, har vi brug for flere skriftlige ressourcer om, hvordan man kan rådgive børn godt.
Derfor spørger jeg: Hvem skaber bibelsk forsvarlige ressourcer om børns udvikling? Hvem udarbejder rådgivningsmateriale, der er alderssvarende og let forståeligt? Hvem udvikler kreative og praktiske metoder, der kan røre børns hjerter? Hvem er villig til at samarbejde om at udvikle disse materialer, så vi ikke behøver at genopfinde hjulet? Hvem har erfaring og er klar til at undervise i de færdigheder, der er nødvendige for at udstyre ungdomsarbejdere og rådgivere, der arbejder med forskellige aldersgrupper?