Det regnskabsmæssige grundlag, som en virksomhed udarbejder sit årsregnskab på, kan have en betydelig indflydelse på, hvordan regnskabet fortolkes af læseren. Tænk på det som et sprog. Vi er alle nødt til at kommunikere med hinanden, men vi kan gøre det på så mange forskellige sprog. På samme måde skal virksomheder redegøre for deres finansielle aktiviteter, men de kan gøre det på forskellige grundlag. Hvert grundlag er unikt, og hvis du ikke forstår de enkelte grundlag, kan du blive vildledt af de tal, du ser, hvis du ikke kender dem. Der findes mange andre regnskabsgrundlag ud over GAAP og Tax, men disse to er de mest almindeligt anvendte af både små og store organisationer.
GAAP
GAAP står for Generally Accepted Accounting Principles in the United States og er en periodiseringsmetode for regnskabsaflæggelse. Amerikansk lovgivning kræver, at børsnoterede virksomheder skal rapportere efter dette grundlag. De regnskaber, som du f.eks. ser for verdens Googles og Apples, er GAAP-regnskaber. GAAP er også et krav fra mange banker og investorer for private virksomheder. GAAP er så udbredt og/eller påkrævet, fordi det giver mulighed for sammenlignelighed; sammenlignelighed mellem konkurrenter, sammenlignelighed mellem brancher og sammenlignelighed mellem år. Det er imidlertid forbundet med et udtømmende (og udtømmende) sæt standarder og regler, der er styret af Financial Accounting Standards Board, hvilket, afhængigt af transaktionen, kan føre til komplekse og uintuitive regnskaber.
Skattegrundlag
I den finansielle regnskabsverden er indkomstskattegrundlaget (eller skattegrundlaget) et af flere OCBOA’er, eller Other Comprehensive Bases of Accounting, som henviser til et acceptabelt regnskabsgrundlag, der er andet end GAAP. Enkelt sagt er Tax Basis accounting det samme regnskabsgrundlag, som en virksomhed er forpligtet til at anvende ved indgivelse af sin føderale selvangivelse. Sammenlignet med GAAP er regnskaber på skattemæssigt grundlag langt mindre komplekse og resulterer ofte i mindre besværlige fodnoteoplysninger i regnskaberne. Det betyder også mindre arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen og begrænset afstemning til beregning af den skattepligtige indkomst. Hvis kreditorerne, investorerne og andre regnskabsbrugere tillader det, kan det give mening for en privat virksomhed at foretage regnskabsmæssig behandling på skattebasis.
Forskellene mellem GAAP- og skattebaseret regnskabsaflæggelse kan variere i betydning afhængigt af den regnskabsaflæggende virksomheds branche, men nogle af de mest udbredte forskelle er opsummeret i nedenstående tabel. Oplysningerne i denne tabel forudsætter, at den skattepligtige virksomhed har valgt at indgive sin selvangivelse efter periodiseringsmetoden.
