Det er almindeligt antaget, at enker, der tilhører hinduer af høj kaste i Indien, ikke gifter sig igen på grund af forskellige sociale restriktioner, der er pålagt dem for at gifte sig igen. Selv om der findes en del oplysninger om enke- og gengifte af enker, er der behov for mere detaljerede oplysninger. En undersøgelse, som forfatteren har foretaget af 1 % af husstandene i landdistrikterne i Mathura- og Saharanpur-distrikterne i Uttar Pradesh og Rohtak-distriktet i Panjab, har vist, at næsten SO % af de enker, der nogensinde er blevet enke, er gift igen. Undersøgelsen omfattede 6 211 husstande, hvoraf 887 var muslimske og de resterende var hinduer. 84 % af de kvinder, der var blevet gift igen, i Saharanpur, 25 % i Rohtak og 19 % i Mathura var gift igen. For at finde ud af, om forskellene i procentdelen af enker, der gifter sig igen i de enkelte distrikter, var reelle eller skyldtes variationer i fordelingen af de enkegifte kvinder efter alder, erhverv, kaste og antallet af levende børn, blev de standardiserede procentdele af enker, der gifter sig igen, beregnet. Befolkningen i Saharanpur-distriktet blev taget som standardpopulation. Som følge af standardiseringen for alder, antal levende børn og kaste blev forskellen indsnævret betydeligt, og mens enkenes gengifteprocent var 34,2 i Saharanpur, blev den fundet at være 334 i Rohtak og 31,1 i Mathura. Et 3 procent lavere tal for Mathura-distriktet kunne være et resultat af den brahminiske indflydelse. det blev konstateret, at gengifte af enker var meget almindeligt blandt yngre enker, da næsten 90 procent af dem under 16 år og 80 procent af dem i aldersgruppen 15-19 år blev gift igen. Desuden blev ca. 80 procent af dem, der ikke havde et barn på tidspunktet for deres enkestand, giftede sig igen. Men procentdelen af enker, der blev gift igen, faldt med stigende alder og med antallet af levende børn. Procentdelen af gengifte af enker var højest blandt muslimerne – mellem 35 og 37 år – fordi de ikke lagde nogen restriktioner på sådanne gengifte. Blandt hinduerne havde de lavere kaster som f.eks. chamarerne, bhangierne og håndværkerkasterne den højeste procentdel af gengifte af enker – omkring 30 – fordi der ikke var sociale begrænsninger for sådanne gengifte. Blandt hinduerne med høj kaste var det Jats (en af krigerkasterne), der havde den højeste procentdel af enker, der blev gift igen. Årsagen hertil er, at de socialt har tilladt sådanne omægteskaber. Der blev også fundet gengifte af enker, om end i mindre omfang, blandt andre krigerkaster som f.eks. gujarer, ahirer og rajputs. Blandt andre hinduer med høj kaste, såsom brahmaner, banias, khatris og aroras, var der kun meget få tilfælde af gengifte af enker – kun omkring 7 %. Dette er resultatet af en langvarig religiøs sanktion mod sådanne omægteskaber.På grundlag af vores data er vi tilbøjelige til at sige, at der i landdistrikterne i det nordlige Indien ikke er sket nogen markant ændring i den sociale stilling med hensyn til omægteskab mellem enker.