Den verdensberømte forfatter fra Indre og hendes region
George Sand (1804-1876), hvis rigtige navn var Amandine Aurore Lucile Dupin, var en kvinde forud for sin tid, hvis værker og livsstil var både kontroversielle og fascinerende for sit nationale og internationale publikum.
Hun trodsede tidens konventioner ved at ryge pibe og crossdressing, ændrede sit navn og forlod sit ægteskab for at koncentrere sig om at skrive. Hun havde adskillige kærlighedsforhold med tidens prominente personer som forfatteren Prosper Merimée, digteren Alfred de Musset og komponisten Fredéric Chopin m.fl. Maleren Eugène Delacroix lavede et portræt af hende sammen med Chopin.
Fra Sands første soloroman, Indiana (1832), en historie om en naiv, kærlighedshungrende kvinde, der bliver misbrugt af sin meget ældre mand og bedraget af en egoistisk forfører, blev hun berømt. Sands værker påvirkede bl.a. Dostojevskij, Tolstoj, Flaubert og Proust. I 1842 skrev den engelske kritiker George Henry Lewes, at hun var “den mest bemærkelsesværdige forfatter i det nuværende århundrede.”
George Sand blev født i Paris og voksede op i sin bedstemors landsted. Hun fik sin uddannelse på Nohant, hendes bedstemors gods, og på Couvent des Anglaises i Paris (1817-20). I 1822 giftede hun sig med baronen Casimir Dudevant og skaffede ham en søn og en datter. Hun arvede Nohant i 1821, men på grund af sit ulykkelige ægteskab forlod hun familien i 1831 og vendte tilbage til Paris.
I 1831 begyndte Sand at skrive for Le Figaro, og i løbet af denne tid lærte hun flere digtere, kunstnere, filosoffer og politikere at kende, og hun skrev en roman med sin elsker Jules Sandeau, Rose et Blanche, under pseudonymet Jules Sand. Den anden roman Indiana (1832) blev skrevet alene og fik straks stor opmærksomhed. Den blev fulgt op af Valentine (1832) og Lelia (1833). Efter at have læst Indiana skrev digteren Alfred de Musset et beundrende brev til Sand, som markerede begyndelsen på deres lidenskabelige affære. I en alder af 33 år indledte hun en affære med Chopin.
Deres forhold sluttede i 1847, da Sand begyndte at få mistanke om, at komponisten var blevet forelsket i hendes datter, Solange.
I sine tidlige værker viser Sands skrifter indflydelsen fra de forfattere, som hun var tilknyttet. I 1830’erne reagerede flere kunstnere på Comte de Saint-Simons opfordring til at kurere det nye industrisamfunds dårligdomme, blandt dem komponisten Franz Listz og Sand, som blev gode venner.
Fra 1840’erne fandt Sand sin egen stemme i romaner, som havde rødder i hendes barndoms opvækst som bondepige. Resten af sit liv var Sand engageret i socialismens ideal.
Når revolutionen i Frankrig i 1848 mislykkedes, bosatte Sand sig i Nohant. Fra 1864 til 1867 boede hun i Palaiseau, nær Versailles.
Resten af sit liv brugte hun på at skrive og rejse. “Arbejdet er ikke menneskets straf. Det er hans belønning og hans styrke, hans ære og hans fornøjelse,” sagde hun. I løbet af sin karriere spillede hun en vigtig, om end længe undervurderet, rolle i romanens udvikling.
I sine romaner rejste Sand spørgsmålet om seksuel identitet og transseksuelle spørgsmål, som i høj grad er et emne af i dag. Sand blev selv beskyldt for lesbianisme og nymfomani, bl.a. på grund af affærer med kendte berømtheder.
I sin selvbiografi midt i livet, Histoire de ma Vie(1854-55, Historien om mit liv), forskubber Sand de konventionelle skelnen mellem mand og kvinde, mellem fakta og fiktion og mellem det offentlige og det private liv. “Et fælles liv mellem mennesker, der elsker hinanden, er et ideal for lykke”, siger hun.
Men blandt Sands bedste værker er hendes landskabsromaner, herunder La Mare au Diable (1846), hvor Germain, en ung enkemand, skal vælge mellem en rig kvinde og en fattig pige. Hun skrev også erindringer, noveller, essays og eventyr.
Sand døde den 8. juni 1876. Hendes litterære ry begyndte at falde efter hendes død, og i begyndelsen af det 20. århundrede tiltrak hendes værker ikke megen opmærksomhed. “Verden vil kende og forstå mig en dag”, skrev Sand engang til sine kritikere. “Men hvis den dag ikke kommer, er det ikke særlig vigtigt. Jeg vil have åbnet vejen for andre kvinder.”
For yderligere læsning: Familie romancer: George Sand’s Early Novels af Kathryn J. Crecelius (1987); George Sand: George Sand: A Brave Man, the Most Womanly Woman af Donna Dickenson (1988); George Sand af David Powell (1990);
