Den lykke, vi føler efter en bestemt begivenhed eller aktivitet, aftager, hver gang vi oplever den pågældende begivenhed, et fænomen, der er kendt som hedonisk tilpasning. Men at give til andre kan være undtagelsen fra denne regel, ifølge forskning i Psychological Science.
I to undersøgelser fandt psykologiforskerne Ed O’Brien (University of Chicago Booth School of Business) og Samantha Kassirer (Northwestern University Kellogg School of Management), at deltagernes lykke ikke faldt, eller faldt meget langsommere, hvis de gentagne gange gav andre gaver i forhold til gentagne gange selv at modtage de samme gaver.
“Hvis man ønsker at opretholde lykke over tid, fortæller tidligere forskning os, at vi er nødt til at tage en pause fra det, vi i øjeblikket indtager, og opleve noget nyt. Vores forskning afslører, at den slags ting kan have større betydning end antaget: Gentagne gaver, selv på identiske måder til identiske andre, kan fortsat føles relativt friske og relativt behagelige, jo mere vi gør det”, forklarer O’Brien.
I et eksperiment modtog universitetsstuderende deltagere 5 dollars hver dag i fem dage; de skulle bruge pengene på nøjagtig det samme hver gang. Forskerne tildelte tilfældigt deltagerne at bruge pengene enten på sig selv eller på en anden, f.eks. ved at efterlade penge i en tipskrukke på den samme café eller ved at lave en online donation til den samme velgørenhedsorganisation hver dag. Deltagerne reflekterede over deres udgiftsoplevelse og generelle lykke ved slutningen af hver dag.
Dataene, fra i alt 96 deltagere, viste et klart mønster: Deltagerne startede med lignende niveauer af selvrapporteret lykke, og dem, der brugte penge på sig selv, rapporterede et støt fald i lykke i løbet af femdagsperioden. Men lykken syntes ikke at svinde for dem, der gav deres penge til en anden person. Glæden ved at give for femte gang i træk var lige så stærk som i starten.
O’Brien og Kassirer gennemførte derefter et andet eksperiment online, hvilket gjorde det muligt for dem at holde opgaverne ens på tværs af deltagerne. I dette eksperiment spillede 502 deltagere 10 runder af et ordpuslespil. De vandt 0,05 USD pr. runde, som de enten beholdt eller donerede til en velgørenhedsorganisation efter eget valg. Efter hver runde oplyste deltagerne, i hvilken grad gevinsten fik dem til at føle sig lykkelige, opstemte og glade.
Opnå faldt den selvrapporterede lykke hos dem, der gav deres gevinster væk, langt langsommere end den lykke, der blev rapporteret af dem, der beholdt deres gevinster.
Den videre analyse udelukkede nogle potentielle alternative forklaringer, såsom muligheden for, at deltagere, der gav til andre, måtte tænke længere og hårdere over, hvad de skulle give, hvilket kunne fremme en højere lykke.
“Vi overvejede mange sådanne muligheder og målte over et dusin af dem,” siger O’Brien. “Ingen af dem kunne forklare vores resultater; der var meget få tilfældige forskelle mellem ‘få’ og ‘give’ betingelser, og den vigtigste forskel i lykke forblev uændret, når man kontrollerede for disse andre variabler i analyserne.”
Adaptation til lykkefremkaldende oplevelser kan være funktionel i det omfang, at den motiverer os til at forfølge og erhverve nye ressourcer. Hvorfor sker dette ikke også med den lykke, vi føler, når vi giver?
Forskerne bemærker, at når folk fokuserer på et resultat, f.eks. at få penge, kan de let sammenligne resultaterne, hvilket mindsker deres følsomhed over for hver enkelt oplevelse. Når folk fokuserer på en handling, som f.eks. at donere til en velgørenhedsorganisation, fokuserer de måske mindre på sammenligning og oplever i stedet hver givende handling som en unik lykkefremkaldende begivenhed.
Vi kan også være langsommere til at tilpasse os lykke genereret af at give, fordi det at give til andre hjælper os med at opretholde vores prosociale omdømme, hvilket styrker vores følelse af social forbindelse og tilhørsforhold.
Disse resultater rejser nogle interessante spørgsmål til fremtidig forskning – ville disse resultater f.eks. holde, hvis folk gav eller modtog større pengebeløb? Eller hvis de gav til venner i forhold til fremmede?
Forskerne har også overvejet at se ud over at give eller modtage monetære belønninger, da prosocial adfærd omfatter en bred vifte af oplevelser.
“Lige nu tester vi gentagne samtaler og sociale oplevelser, som også kan blive bedre snarere end værre over tid,” forklarer O’Brien.
Både eksperimenter blev forhåndsregistreret, og alle data og materialer er blevet gjort tilgængelige online via Open Science Framework. Denne artikel har modtaget badges for Open Data, Open Materials og Preregistrering.