Rural Free Delivery (RFD) blev oprettet på forsøgsbasis i 1896. I 1902 blev den en officiel del af Post Office Department’s tjenester. Postinspektører var afgørende for tjenestens succes. Departementet tildelte inspektører midlertidig tjeneste som “specialagenter”, et begreb, der var blevet synonymt med postinspektører i midten af det 19. århundrede, og som havde ansvaret for at afgøre, om RFD-ruterne var praktiske og endda udformet i de områder, der blev overvejet til den nye tjeneste. En række faktorer indgik i en inspektørs beslutning, såsom at oprette ruter, så transportørerne ikke endte med at bruge den samme vej to gange på samme dag, hver rute skulle nå mindst 100 familier, og vejene skulle være farbare hele året.
Når agenterne havde truffet deres beslutninger, sendte de deres notater og rutekort tilbage til afdelingens hovedkvarter i Washington, DC, hvor den endelige beslutning om tildeling af ruten blev truffet. At få en rute påbegyndt afsluttede ikke en inspektørs opgaver. De inspicerede ruterne to gange om året for at sikre sig, at alting (transportører, postkasser og veje) opfyldte departementets specifikationer. Som det fremgår af Postal Laws and Regulations Applicable to the Rural Mail Service i 1915: “Postmester, kontorister, ansatte, entreprenører og andre med tilknytning til postvæsenet er underlagt postkontorinspektørerne.”(1)
I anden halvdel af det 19. århundrede og et godt stykke ind i det 20. århundrede var postvæsenet mere end blot nationens primære kommunikationsmiddel. Det var også en politisk protektionistisk maskine. De partier, der var ved magten på nationalt plan, benyttede sig ofte af postvæsenets bredde og dybde til at udnævne politiske venner til postjobs. Det var en vanskelig opgave at manøvrere sig gennem RFD-rutetildelingerne, som blev vanskeliggjort af overordnede i Washington, DC, der pressede på for at få en rute frem for en anden som en “tak” til lokale politiske støtter.
Lokale borgere, der var ivrige efter at blive tilføjet til en RFD-rute, var begejstrede over inspektørernes ankomst til deres byer. Aviserne noterede ofte sådanne ankomster. Når inspektørerne først var i området, kunne de finde sig selv oversvømmet af ledere fra nabosamfund, der ønskede at blive inkluderet i de nye ruter.
- United States Post Office Department, Postal Laws and Regulations Applicable to the Rural Mail Service (Washington, DC: Government Printing Office, 1915) p. 2.