Afskårne planter eller afrevne blade overføres straks til tobaksstalde (ovnhuse), hvor de skal hærdes. Tørringsmetoderne varierer alt efter den dyrkede tobakstype, og tobaksstaldenes udformning varierer tilsvarende, herunder den nyere brug af tørringsrammer på marken.
AirEdit
Historisk lade til lufttørring af tobak, West Virginia, USA.
Lufttørret tobak hænges op i velventilerede lader og får lov til at tørre i en periode på fire til otte uger. Lufttørret tobak har et lavt sukkerindhold, hvilket giver tobaksrøgen en let, sødlig smag og et højt nikotinindhold. Cigar- og burley-tobak er lufttørret.
FireEdit
Fire-cured tobak hænges i store lader, hvor bål af hårdttræer holdes på kontinuerlig eller intermitterende lav glødning og tager mellem tre dage og ti uger, afhængigt af processen og tobakken. Ved ildtørring fremstilles en tobak med et lavt sukkerindhold og et højt nikotinindhold. Pibetobak, tyggetobak og snus er brandhærdet.
FlueEdit
Røgsyret tobak blev oprindeligt spændt på tobakspinde, som blev hængt op fra tier-pæle i tørringsskure (Aus: ovn), også traditionelt kaldet oast. Disse stalde har røgrør, der løber fra eksternt forsynede ildkasser, og som varmhærder tobakken uden at udsætte den for røg, idet temperaturen langsomt hæves i løbet af hærdningen. I 1960’erne var det almindeligt at konvertere til gasfyrede systemer som Gastobac Burner System®. Processen tager normalt ca. en uge. Denne metode giver tobak, der har et højt sukkerindhold og et middelhøjt til højt nikotinindhold. Smith Tobacco Barn er et eksempel på en traditionel, røget tobakslade. For røgetobak kræves der anslået et træ pr. 300 cigaretter.
SunEdit
Soltørret tobak, Bastam, Iran.
Soltørret tobak tørrer utildækket i solen. Denne metode anvendes i Tyrkiet, Grækenland, Bulgarien, Nordmakedonien, Rumænien og Middelhavslandene til fremstilling af orientalsk tobak. Soltørret tobak har et højt sukkerindhold og et lavt nikotinindhold. I Indien anvendes soltørring til fremstilling af såkaldt “hvidt” snus, som er fint, tørt og usædvanligt stærkt.
FermenteringRediger
Nogle tobaksorter (især Cavendish og Perique) underkastes et andet trin af tørring, kendt som fermentering eller svedning. Cavendish-tobak gennemgår fermentering presset i en tarmopløsning indeholdende sukker og/eller aromastoffer.