Høslæt faldt ud af mode for år tilbage, men er ved at få et comeback på mange gårde. For at forstå betydningen af denne genopblomstring skal man naturligvis forstå, hvad høslæt i første omgang er.
Slætningen indebærer, at man løfter og adskiller høet, så det tager mindre tid for høet at tørre. Den øgede tørrehastighed menes at give høproducenterne større fleksibilitet, hvilket resulterer i foder af højere kvalitet.
Eksperter siger, at den største fordel ved tedding er, at afgrøden – eller høet – bliver flosset, hvilket fører til større luftgennemstrømning gennem bunden af møllen. Dette giver mulighed for mere sollys på svinget og en hurtigere og mere ensartet tørring. Dette kommer især i spil i regnfulde klimaer, hvor det kan reducere tørretiden med 24 til 48 timer.
Tedding har eksisteret i hundreder af år, men i moderne tid faldt det i unåde, fordi det blev anset for at forårsage et stort tab af blade. I dag mener man, at producenterne bedre forstår fordelene ved det, når det udføres korrekt.
Høflætningen vil sandsynligvis aldrig blive almindelig i de varmere dele af USA, men nogle høproducenter i vest og sydvest kan anvende det til tider, da vejrmønstrene bliver mere uforudsigelige, og der falder mere regn i disse dele af landet.
Flætningen bør finde sted ca. en dag eller deromkring efter slåning, fordi afgrøden i toppen vil være visnet og tørret på det tidspunkt. Det betyder, at det grønne nedenunder vil komme mod toppen. Når der er udsigt til regn, er det under alle omstændigheder vigtigt at få høet lagt op, inden det begynder at regne.
Tedning fungerer bedst for græshø, fordi denne type hø dækker og tørrer langsommere. Lucernehø bindes sjældent, fordi der er større risiko for tab af blade, og hvis man lader lucernehø ligge for længe på marken, vil det give problemer. Eksperter siger, at det er muligt at flette lucerne, hvis man tager det rigtige tidspunkt og klipper høet, når det er lidt fugtigt, så bladene ikke falder af.
Man skal selvfølgelig også have det rigtige udstyr til fletning. Der findes grundlæggende to typer, lette og tunge typer. Letvægtsflettere er beregnet til mindre operationer, eller når der ikke vil blive flettet regelmæssigt. Producenter, der skal bruge en spreder ofte og på større arealer, vil være bedst tjent med en tung spreder.