Baggrund: Reaktivitet for hepatitis B-virus (HBV)-overfladeantigen (HBsAg) i prøver uden antistoffer mod HBV-kerneantigenet (anti-HBc) kan enten skyldes uspecifikke reaktioner eller kontaminering af prøven, men kan også afspejle andre situationer, som kan have klinisk relevans. I Spanien varierede den beskrevne hyppighed af dette atypiske mønster af HBV-markører fra 0,05 til 1,3 % i forskellige serier, hvilket betyder, at det kan betragtes som moderat hyppigt.
Metoder: Der blev udført konfirmationstest for HBsAg og test til påvisning af total og IgM anti-HBc, HBV “e”-antigen og viralt DNA på serumprøver fra 96 patienter, som viste reaktivitet for HBsAg i mangel af total anti-HBc ved rutineundersøgelser. Disse prøver blev indsamlet mellem januar 2001 og maj 2002 og blev sendt til undersøgelse fra forskellige spanske laboratorier. Der blev også undersøgt opfølgende prøver fra udvalgte tilfælde.
Resultater: Tilstedeværelse af HBsAg blev udelukket i 70 tilfælde (72,9 %), og total anti-HBc blev påvist hos yderligere to patienter, således at de oprindelige resultater blev bekræftet hos 24 patienter (25,0 %). Efter yderligere undersøgelser blev der identificeret to tidlige faser af vinduesperioden for den akutte HBV-infektion samt yderligere et tilfælde af kronisk HBV-bærer i mangel af antistofrespons. Et enkelt tilfælde kunne bekræftes som værende forårsaget af en kontaminering af den undersøgte alikvot af prøve. Mønstret af HBV-markører og dets udvikling i forbindelse med opfølgningen var karakteristisk for det fænomen, der er kendt som “hepatitis B-virus type 2-infektion” hos otte patienter. Der kunne ikke drages nogen konklusioner af de resterende 12 tilfælde, da der ikke var nogen opfølgningsprøver til rådighed til undersøgelse.
Konklusioner: Ud over at de fleste tilfælde reagerer på uspecifikke reaktioner eller afspejler situationer af lav klinisk relevans, bør reaktiviteten for HBsAg i prøver uden anti-HBc tages i betragtning og rutinemæssigt undersøges, da dette atypiske mønster også kan afspejle usædvanlige, men klinisk relevante forhold ved HBV-infektion, som skal bemærkes.