Hepatitis C-virus (HCV) tegner sig for ca. 20 % af tilfældene af akut hepatitis, 70 % af kronisk hepatitis og 30 % af leverlidelser i slutstadiet i USA. Den akutte infektion har en inkubationstid på 7 uger (interval 4-20 uger) og er kun symptomatisk og ikterisk hos en tredjedel af patienterne. Serumaminotransferaseværdierne er generelt mere end 10 gange forhøjet, og efterhånden som symptomer og tegn forsvinder, falder de til normalområdet. Antistoffer mod HCV er normalt, men ikke altid til stede på tidspunktet for symptomdebut. HCV RNA optræder i serum tidligt i inkubationsperioden, stiger i titer og topper på tidspunktet for symptomerne og forsvinder derefter ved sygdomsafvikling. Det er vigtigt at bemærke, at 85 % af patienterne med akut HCV-infektion udvikler kronisk infektion. Hos disse patienter er HCV RNA fortsat til stede, og hos ca. to tredjedele af patienterne er aminotransferaserne fortsat forhøjede i intervallet 1,5-10 gange den øvre grænse for normalværdi. Forløbet af kronisk hepatitis C er variabelt. Sandsynligvis har mindre end 20 % af patienterne symptomer, og de er normalt intermitterende, vage og uspecifikke og består hovedsagelig af utilpashed og let træthed. En lille procentdel af patienterne udvikler ekstrahepatiske manifestationer af hepatitis C, herunder kryoglobulinæmi og glomerulonefritis. Det anslås, at 20-30 % af patienterne med kronisk hepatitis C udvikler cirrose, men processen er generelt langsom og snigende. Når cirrose først er udviklet, er symptomerne mere almindelige, og tegn på leversygdom i slutstadiet kan vise sig med gulsot, svaghed, afmagring og gastrointestinal blødning. Patienter med skrumpelever er også i risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom. Denne vigtige leversygdom har således mange forskellige manifestationer, men er ofte snigende og kan føre til leversygdom i slutstadiet, selv om der kun er få symptomer og tegn på sygdom.