I år på efterårsintensiven er jeg meget spændt på at arbejde med jer på to meget forskellige balletter:
1) Paquita, et af de mest berømte eksempler på klassicisme fra det 19. århundrede, energisk og udadvendt, og
2) Serenade, en neoklassisk ballet fra midten af det 20. århundrede, melankolsk og reflekterende
I min research og ved at google-undervise mig selv fandt jeg ud af, at Paquita oprindeligt var en ballet i to akter, koreograferet af Joseph Mazilier til musik af Edouard Deldevez, til Paris Operà, med premiere i 1846. Et år senere opførte Marius Petipa denne ballet i Sankt Petersborg. Det var hans første værk i Rusland.
Den populære version, vi kender i dag, er dog den Grand Pas Classique, som Petipa’s tilføjede i 1881 til musik af Ludwig Minkus. De mange kvindelige variationer blev endnu senere tilføjet til en gallaforestilling:
“Paquita grand pas classique blev præsenteret i Enrico Cecchettis afskedsgalla i 1902, hvor alle de førende ballerinaer fra Mariinsky Teatret deltog ved at fremføre deres yndlingssoloer fra forskellige balletter. Således begyndte traditionen med at inkludere en hel suite af soloer for forskellige ballerinaer, en tradition, som stadig eksisterer i dag.” Wikipedia