Da det konservative parti fik et klart flertal ved valget i sidste uge, er der nu en vis grad af sikkerhed med hensyn til Storbritanniens fremtidige indvandringspolitik – selv om tingene langt fra er krystalklare på en række områder.
Hvad er den sandsynlige retning for den fremtidige indvandringspolitik?
Brexit
Brexit har naturligvis været et centralt emne under valgkampen, og det synes nu sikkert, at Det Forenede Kongerige vil forlade EU den 31. januar 2020. Under disse omstændigheder vil fristen for opholdstilladelse for ansøgninger til EU’s bosættelsesordning være den 31. december 2020. Statistikker tyder på, at der har været en tendens til, at EU-migranter er vendt tilbage til deres hjemlande siden Brexit-afstemningen, så det er endnu uvist, om den grad af sikkerhed, der nu er på plads, vil tiltrække EU-migranter til Det Forenede Kongerige forud for opholdsfristen.
Hvis arbejdsgiverne ikke allerede har gjort det, vil det være klogt at foretage en revision af personalet for at fastslå omfanget af afhængigheden af personale, der arbejder i Det Forenede Kongerige under de nuværende regler om fri bevægelighed. Eventuelle revisioner, der allerede er foretaget, bør holdes nøjagtige og ajourførte. Mens arbejdsgiverne bør være opmærksomme på, at der ikke bør gives ureguleret indvandrerrådgivning til de ansatte, vil det være klogt at understrege behovet for at ansøge om ordninger for at sikre fortsat ophold i Det Forenede Kongerige.
Post-Brexit
Det konservative partis manifest indeholdt et klart tilsagn om at indføre et “pointbaseret system i australsk stil” i stedet for Det Forenede Kongeriges nuværende indvandringsordninger. Det nye system vil samle EU-migranter (som ikke er omfattet af reglerne i EU’s bosættelsesordning) og ikke-EU-migranter under samme paraply, og gennemførelsen vil sandsynligvis finde sted i begyndelsen af 2021, efter at EU’s regler om fri bevægelighed ophører med at gælde for Det Forenede Kongerige.
Og selv om det beskrives som et system i australsk stil, er der stadig uklarhed om, hvilken præcis form det vil få. Det fremgår klart af det konservative manifest, at systemet faktisk vil være ganske forskelligt fra det nuværende australske system i nogle henseender. F.eks. kræves der ikke altid et konkret jobtilbud for at få et australsk visum, men i manifestet anføres det, at et klart jobtilbud vil være nødvendigt under det foreslåede nye system. Generelt set er de konkrete detaljer om forslaget stadig tyndt besat, men vi kan forvente flere detaljer, når det rådgivende udvalg for migration forelægger sin rapport om spørgsmålet (som forventes at foreligge i begyndelsen af næste år). Der er også det tilbageværende spørgsmål om, hvorvidt et eventuelt pointbaseret system vil blive regionaliseret eller gælde ensartet i hele Det Forenede Kongerige. Især viser nyere statistikker, at Skotland er afhængig af nettomigration for at opretholde sit nuværende niveau af arbejdsstyrken. Selv om der i øjeblikket findes en ret begrænset Skotland-specifik liste over mangelbeskæftigede erhverv for Tier 2 (generel) sponsorering, gælder det nuværende system ellers generelt ensartet i hele Det Forenede Kongerige.
I betragtning af det betydelige fokus, der er lagt på indvandringsspørgsmål under Brexit-processen og de forpligtelser, der indgår i det konservative manifest, forventer vi, at et eventuelt nyt system i sidste ende vil blive udformet med henblik på at reducere den samlede nettomigration til Det Forenede Kongerige. Det er dog klart, at adgangen for højt kvalificerede indvandrere vil blive prioriteret i henhold til forslagene.
NHS tillægsgebyr
De konservative har foreslået en forhøjelse af Immigration Health Surcharge – et gebyr, som visse vandrende arbejdstagere skal betale for adgang til NHS-tjenester. Dette vil helt klart øge de samlede omkostninger ved visumansøgningsprocessen. Tillægget blev allerede fordoblet i begyndelsen af 2019 og ligger i øjeblikket på 400 £ om året for størstedelen af de ansøgere, der skal betale.
Specifikke visumordninger
Det konservative manifest indeholder en henvisning til en række skræddersyede visumordninger. For eksempel foreslås det, at kvalificerede uddannede fagfolk med et jobtilbud inden for NHS og evnen til at tale engelsk vil få “fast track”-visummuligheder. Der er også en forpligtelse til at nedsætte visumgebyrerne for sådanne ansøgere. I manifestet foreslås det endvidere, at der vil blive givet prioritet til rekruttering af ægte ledere inden for deres særlige områder (f.eks. exceptionelle kandidater inden for teknologi og videnskab).
Overordnet set; på baggrund af baggrunden for dette valg var det uundgåeligt, at kontrollen med Det Forenede Kongeriges grænser ville være et centralt spørgsmål ved valget. Der synes imidlertid at være en klar spænding mellem at investere i rekruttering i den offentlige sektor (f.eks. i NHS) og samtidig reducere nettomigrationen. Der er faktisk blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det vil være muligt at øge rekrutteringen i den offentlige sektor betydeligt med en potentielt reduceret pulje af vandrende arbejdstagere. En reduktion i antallet af mindre kvalificerede vandrende arbejdstagere kan også få betydelige konsekvenser for fritids-, turisme- og hotelbranchen. I sidste ende er der behov for yderligere klarhed om regeringens foreslåede nye indvandringssystem som en prioritet for at give virksomhederne mulighed for effektivt at planlægge for fremtiden.