Alai

Hvor du kan forstå, hvad en PPA er, skal du tage et skridt tilbage og se på, hvad et Linux-softwarerepositorium er. Hver gang du installerer et stykke software på dit Linux-system ved hjælp af din pakkehåndtering, kommer det fra et softwarerepositorium. Hver distribution konfigurerer sine repositorier en smule forskelligt, men de tjener generelt det samme formål. De indeholder et sæt software og serverer det for din pakkehåndtering, når den anmoder om en pakke.

Distributioner har deres eget basissæt af softwarerepositorier. Disse er placeret på en række servere rundt om i verden, men det behøver du ikke rigtig at bekymre dig om. Din computer er konfigureret under installationsprocessen til at bruge de rigtige. Du kan dog godt tage et kig på dem. På Ubuntu og Debian er de centrale repositories konfigureret i en fil på “/etc/apt/sources.list.”

Du kan åbne den i din foretrukne teksteditor og tage et kig. Hver linje følger det samme mønster. De begynder alle med deb. Det lader pakkehåndteringsprogrammet vide, at adressen, der følger efter, er et arkiv.

Efter URL’en finder du navnet på udgivelsen. Hvis du er på den nyeste version af Ubuntu, vil der stå “Bionic”. Det fortæller pakkehåndteringen, hvilken udgave den skal hente software til.

Efter udgivelsen finder du en hvilken som helst kombination af tre nøgleord. De er forskellige mellem Ubuntu og Debian. Debian bruger “main”, “contrib” og “non-free”. Ubuntu bruger “restricted,” “universe,” og “multiverse.” De tjener dog samme formål. Disse nøgleord kategoriserer softwaren i repositorierne og fortæller pakkehåndteringen, hvilke kategorier den skal trække fra.

Der er en anden del, som du ikke helt kan se her. Alle repositories er signeret med en GPG-nøgle. Hvis Apt ikke har denne nøgle, vil den ikke installere softwaren. Det hjælper med at verificere, at ingen har rodet med softwaren i repositorierne og potentielt kompromitteret dit system.

Hvad er en PPA?

PPA står for Personal Package Archive, og i virkeligheden er det ikke anderledes end ethvert andet Debian/Ubuntu-repositorium. Når du tilføjer et PPA til dit Ubuntu-system, tilføjer du et andet softwarerepositorium, som din pakkehåndtering kan trække fra.

Medmindre du beder den om noget andet, vil Apt ikke skelne eller prioritere det ene repositorium frem for det andet. Det betyder, at du kan tilføje en PPA med mere opdaterede pakker til dit system, og Apt vil automatisk bruge de nyere pakker i stedet for standardpakkerne.

Canonical, folkene bag Ubuntu, har også oprettet en tjeneste til at være vært for PPA’er og andre softwareprojekter ved navn Launchpad. Du kan finde bogstaveligt talt tusindvis af projekter på Launchpad, og selv om de ikke alle er PPA’er, vil en stor del af de PPA’er, som du finder, være hostet på Launchpad.

Ingen af disse ting besvarer dog rigtig det centrale spørgsmål. Det skyldes, at der er ét hovedforskelspunkt, der adskiller PPA’er fra almindelige Debian-repositorier. Det er den måde, du installerer dem på dit system.

Hvordan tilføjer du en PPA?

Når du tilføjer et almindeligt Debian-repositorium, skal du manuelt tilføje placeringen af repositoriet til din “sources.list”-fil. Du kan også tilføje en separat fil i “/etc/apt/sources.list.d/”. Uanset hvad, så skal du gøre det manuelt. Du skal også importere GPG-signeringsnøglen til repositoryet manuelt.

Når du tilføjer en PPA i Ubuntu, kan du gøre det med en enkelt kommando. Alt er allerede konfigureret til automatisk at sætte sig selv op. Nedenstående kommandoer tilføjer Ubuntus proprietære grafik-PPA.

sudo add-apt-repository ppa:graphics-drivers/ppasudo apt-get update

Den første kommando tilføjer faktisk PPA’en. Den anden fortæller blot Apt, at den skal opdatere. Læg mærke til ovenstående billede. Det viser dig, hvordan den manuelle version ville se ud. Den indeholder endda GPG-nøglen, som du kan importere.

Det er let at se, hvorfor PPA’er er en god ting. De gør det så enkelt som muligt at tilføje hele softwarerepositorier til din Ubuntu. Der er ikke ret meget, du kan ødelægge ved at tilføje en PPA, mens det kan være en pine at tilføje softwarerepositorier manuelt. PPA’er er et perfekt eksempel på, hvordan Ubuntu er designet til at gøre det nemmere at bruge Linux. De gør ikke noget nyt eller specielt, men de gør noget gammelt og besværligt meget mere strømlinet.

Nick Congleton

Nick er freelance tech. journalist, Linux-entusiast og en mangeårig PC-gamer.