Det er et begreb, der blev indført i SIS og skattelovgivningen i 2005. Det synes at være blevet indført som et middel til at give skattefri udbetaling af superydelser til en person, der var i et ægteskabslignende forhold med et afdødt medlem, men som ikke opfyldte den traditionelle definition af ægteskab. Definitionen rækker dog ud over ægteskabslignende forhold.
Den formelle definition er fastsat i s10A & Reg 1.04AAAAAA i SIS-lovgivningen (og s302-200 og Reg 300-200 i skattelovgivningen). Der vil foreligge et afhængighedsforhold mellem to personer, hvis:
- de har et nært personligt forhold;
- de bor sammen;
- den ene eller hver af dem yder den anden økonomisk støtte; og
- den ene eller hver af dem yder den anden støtte i hjemmet og personlig pleje.
De to sidste elementer vil være opfyldt, selv om den økonomiske støtte/den huslige støtte og den personlige pleje er “envejs” – enten fra forældrene til barnet eller fra barnet til forældrene. Disse betingelser vil endda være opfyldt, hvis forælderen yder økonomisk støtte, og barnet yder forælderen husholdningsstøtte eller personlig pleje.
Væsentligt er det, at hvis de to personer ikke bor sammen af en eller flere “nærmere angivne grunde” (således at det andet, tredje eller fjerde element måske ikke er opfyldt), vil der stadig være tale om et afhængighedsforhold. En anden måde at udtrykke sagen på er, at adskillelse af en eller flere specificerede grunde ikke vil bringe forholdet til ophør. Separationen af andre grunde vil imidlertid bringe forholdet til ophør.
Et andet aspekt ved begrebet “afhængighedsforhold” er, at forholdet skal eksistere på dødstidspunktet. Hvis forholdet er ophørt før dødsdatoen, vil de to personer derfor ikke være i et indbyrdes afhængighedsforhold.
Det skal bemærkes, at et indbyrdes afhængighedsforhold ikke eksisterer alene på grund af forholdet mellem forældre og børn. (Hvis dette var tilfældet, ville alle forældre være afhængige af deres barn.) Forældre-barn-forholdet kan være udgangspunktet, men der skal være yderligere aspekter for at omdanne forældre-barn-forholdet til et nært personligt forhold, hvor de bor sammen (eller ville gøre det, hvis det ikke var af en eller flere specificerede årsager).
Ved afgørelsen af, om der foreligger et indbyrdes afhængighedsforhold, skal trustee tage hensyn til en række forhold, der er specificeret i SIS-forordningerne. Af de 9 forhold, der er specificeret, er kun 7 af dem relevante for forholdet mellem forældre og barn. Følgende er de relevante forhold:
- forholdets varighed;
- ejerskab, brug og erhvervelse af ejendom;
- graden af engagement i et fælles liv;
- forholdets omdømme og offentlige aspekter;
- graden af følelsesmæssig støtte;
- om der er beviser, der tyder på, at parterne havde til hensigt, at forholdet skulle være permanent; og
- om der er beviser, der tyder på, at forholdet er et rent bekvemmelighedsforhold.
Et indbyrdes afhængighedsforhold kan eksistere uden at opfylde alle spørgsmålene. For eksempel kan en forælder og et barn være i et indbyrdes afhængighedsforhold, selv om forholdet er af kort varighed. Når det skal afgøres, om et forældre-barn-forhold er et afhængighedsforhold, er det imidlertid mere sandsynligt, at forholdet vil udgøre et afhængighedsforhold, jo flere relevante forhold der er opfyldt, jo mere sandsynligt er det, at forholdet vil udgøre et afhængighedsforhold.
Fra et praktisk perspektiv bør hvert af de syv forhold behandles og opfyldes (bortset fra det syvende forhold, som bør afvises).