Alai

En finanspolitisk definition er et vigtigt aspekt af de offentlige udgifter. Her kan du finde en kort beskrivelse af, hvordan en sådan definition bruges.

Definition af finanspolitik

Definitionen af “finanspolitik” er de programmer, som en regering iværksætter for at levere varer og tjenesteydelser til sine borgere, og den måde, som en regering finansierer disse udgifter på. En regerings finanspolitik har en vigtig indvirkning på et lands finansielle styrke og kreditvurdering, fordi den dikterer den måde, som en regering indsamler og bruger penge på, og den påvirker også økonomien.

Udgifter og beskatning

De penge, som regeringerne opkræver for at finansiere deres aktiviteter, kaldes “skatter”. Regeringers udgiftsprogrammer kaldes “udgifter” i de formelle offentlige budgetter. Regeringerne budgetterer over en “finansperiode”, som måske ikke falder sammen med kalenderåret, deraf udtrykket “finanspolitik”. Der er to typer udgifter, der påvirker et lands finanspolitik: penge, der bruges til levering af varer og tjenesteydelser, og overførsler af midler til borgerne gennem andre forvaltningsniveauer, der kaldes “overførselsbetalinger”.

Alle de skatter, der opkræves, og de penge, der bruges af en regering, har en indvirkning på dens økonomi. I en kommunistisk eller socialistisk økonomi ejer regeringen den produktive “kapital” eller “produktionsfaktorer” i samfundet, som er både fysiske aktiver og arbejdskraft. I en kapitalistisk økonomi kontrollerer private borgere eller “kapitalister” produktionsfaktorerne og kaldes den “private sektor”. Regeringen i et overvejende kapitalistisk samfund er normalt begrænset til at levere begrænsede varer og tjenesteydelser som f.eks. nationalt forsvar, nødhjælpstjenester og andre ting, som anses for at kunne udføres mere effektivt af den “offentlige sektor”. Overførselsbetalinger som socialsikring og arbejdsløshedsforsikring, der repræsenterer skatter, som opkræves fra nogle borgere og gives til andre, er en stigende del af de vestlige demokratiers budgetter og finanspolitik.

Fiskalpolitik og nationalregnskab

“Finanspolitik” henviser til de politikker, som en regering bruger til at påvirke sin økonomi gennem sin udgifts- og skattepolitik. Regeringen eller den offentlige sektor er stor nok i de fleste kapitalistiske økonomier til at påvirke økonomien dramatisk gennem ændringer i skatte- eller udgiftspolitikken.
I et lands “nationalregnskab” lægges værdien af alle varer og tjenesteydelser i en økonomi sammen og kaldes bruttonationalproduktet (BNP). Når BNP falder reelt (det faktiske eller nominelle BNP minus prisinflation er negativt), siges en økonomi at være i “recession”. Et alvorligt fald i BNP, som i 1930’erne, kaldes en “depression”.

Keynesiansk økonomisk stimulering

Regeringerne kan bruge flere penge i perioder med økonomisk svaghed og nedgang i en økonomi og derved bidrage til at “stimulere” økonomien og dermed forbrugernes tillid. Det er princippet bag den “keynesianske skole” inden for økonomi, der er opkaldt efter den berømte økonom John Maynard Keynes. Keynes mente, at offentlige udgifter bør erstatte den faldende private efterspørgsel, når en økonomi befinder sig i en depression eller recession. Ideen er, at regeringerne bør låne til lave renter under en recession for at erstatte den private efterspørgsel, der normalt falder, fordi folk bliver bange i den økonomiske nedgang. Keynes mente, at regeringerne også skulle tilbagebetale deres lånte penge, efterhånden som økonomien forbedres.

Stimulus er kontroversielt i et kapitalistisk samfund. Konservative politikere mener, at regeringen bør “spænde livremmen ind” i en recession ligesom borgerne og skære i de offentlige udgifter. I den store depression i 1930’erne var det præcis, hvad regeringerne gjorde, hvilket førte til faldende efterspørgsel og økonomisk aktivitet med meget høje arbejdsløshedsniveauer. Keynes observerede dette og offentliggjorde sin General Theory of Employment, Interest and Money i 1936.
Keynes’ idéer fik stor indflydelse og danner grundlag for en stor del af den nuværende økonomiske tænkning og politik. Interessant nok blev “stimulus”, som Timothy Geithner fortæller i Stress Test, en negativt opfattet politik i USA i kølvandet på kreditkrisen og den store recession.

Regeringer i demokratiske samfund har mange forskellige og modstridende målsætninger, som alle påvirker deres finanspolitik.

Problemet med denne tankegang er, at det ud fra et politisk perspektiv er meget tiltalende altid at bruge penge. Det giver god mening for regeringer at bruge lånte penge under en lavkonjunktur og at hjælpe folk, når de har brug for hjælp. Det er også meget politisk attraktivt at bruge penge og hjælpe folk i en højkonjunktur eller at forsøge at omfordele goder fra en gruppe til en anden i samfundet.

Dette er et meget almindeligt mål for finanspolitikken. Liberale politikere i de vestlige demokratier forsøger ofte at omfordele ressourcer til folk, der lever i fattigdom, fra folk med høje indkomster. Selv konservative politikere bruger gerne penge på forsvarsprojekter, der er til gavn for deres tilhængere og vælgere.

Fangstpunktet er, at de penge, der lånes i en recession, aldrig tilbagebetales i en højkonjunktur, som Keynes havde tænkt sig. Alle kan lide at bruge penge, så “Tax and Spend”-liberale og demokrater kombinerer sig med “Cut Tax and Spend”-konservative og republikanere for at skabe underskud og opbygge den offentlige gæld.

Public Goods

De typer af varer, som regeringer typisk leverer, kaldes “Public Goods”. Et gode eller en tjenesteydelse siges at være et offentligt gode, hvis det er kendetegnet ved en “eksternalitet” eller en anden indflydelse end dets pris eller værdi. Regeringerne forventes at være i stand til at fastslå den optimale mængde af det offentlige gode, der skal leveres, og være i stand til at indsamle de midler, der er nødvendige for at levere det.

Hvordan en regering vurderer, hvad der er “optimalt” og hvad der er “retfærdigt”, er en meget kompliceret og en yderst politisk øvelse. Den slags normative spørgsmål besvares i et demokrati af borgerne, som stemmer ved et valg, der udvælger regeringen. Socialistiske og kommunistiske samfund gjorde dette ved at “planlægge centralt” gennem et stort bureaukrati uden markedsbaseret fordeling af kapital. Dette er blevet grundigt afvist som ineffektivt, da selv det kommunistiske Kina nu tillader frie markeder og privat kapital.

Metoder til beskatning og finanspolitik

For at sikre finansieringen af sine udgifter er regeringen afhængig af to metoder: beskatning og låntagning.

Beskatning tager mange former i de udviklede lande, herunder skatter på personlig indkomst og selskabsindkomst, såkaldt merværdibeskatning og opkrævning af royalties eller afgifter på specifikke varesæt.

Låntagning indebærer, at regeringerne udsteder statsobligationer (T-Bills) eller længerevarende statsobligationer (T-Bonds) for at finansiere deres “underskud”, dvs. det overskydende beløb af udgifterne i forhold til skatte- og andre indtægter. Efter kreditkrisen i 2008 købte Federal Reserve (Fed) og andre centralbanker obligationer udstedt af deres regeringer i en politik, der kaldes “Quantitative Easing” (kvantitativ lempelse). Dette resulterede i USA i, at Federal Reserve købte flere statsobligationer, end der blev udstedt af det amerikanske finansministerium. Det betød i realiteten, at Fed endte med at finansiere hele underskuddet og med at sætte prisen på de eksisterende statsobligationer i vejret. Quantitative Easing var designet til at sænke de lange renter og fremme den økonomiske aktivitet, så det er en form for både penge- og finanspolitik.

Summary of Fiscal Policy Definition and Objectives

Sammenfattende er definitionen af finanspolitik de skatte-, finans- og udgiftsprogrammer, som regeringerne bruger til at påvirke økonomien. Regeringerne i demokratiske samfund har mange forskellige og modstridende målsætninger, som alle påvirker deres finanspolitik. De kan bruge finanspolitikken til at moderere den nedadgående fase af konjunkturcyklussen og den økonomiske cyklus ved at søge at opretholde beskæftigelsen og fremme den økonomiske vækst. De kan også bruge finanspolitikken til at forbedre deres borgeres levestandard af politiske eller sociale årsager.

Definitionen af finanspolitik er kompliceret, men det er et meget vigtigt begreb at forstå. Finanspolitikken har en enorm indvirkning på det generelle miljø, som folk arbejder og investerer i, så det er meget vigtigt for Joe og Suzy Q Public.