Folkeretten, der er oversat fra det latinske jus gentium, blev først anvendt i Romerriget. Den romerske folkeret havde oprindeligt til formål at regulere adfærden mellem romerske borgere og borgere fra andre territorier under romersk kontrol. I dag henviser udtrykket til det lovkompleks, der fremmer en retfærdig omgang mellem forskellige nationalstater og mellem mennesker fra forskellige nationer.
Dette lovkompleks kan opdeles i to underkategorier: jus gentium privatum, som vedrører privatpersoners grænseoverskridende aktiviteter, og jus gentium publicum, som omhandler interaktioner mellem nationalstater. Folkeretten blev først etableret og fungerer fortsat som en erstatning for jus civil i forskellige internationale sammenhænge. Jus civil, eller civilretten, finder kun anvendelse i bestemte jurisdiktioner.
En vigtig skelnen at overveje er den mellem jus gentium og jus inter genes. Sidstnævnte kan oversættes med “love mellem folkeslag” og henviser til traktater og andre internationale aftaler. Selv om folkeretten ofte citeres og er veldokumenteret, er den fortsat langt mere afhængig af konventioner end jus inter genes og er baseret på en tro på naturlige rettigheder og universelle principper.
Folkeretten henviser ikke til én bestemt lov, men er en overordnet betegnelse for mange regler og principper, der regulerer handlinger mellem nationer og mellem borgere i forskellige nationalstater. Mange af disse regler er blevet defineret skriftligt af bestemte nationer og også af internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer. Den amerikanske forfatning nævner ni bestemte punkter som bestanddele af folkeretten: forbud mod ulovlig krig, overholdelse af fredstraktater, respekt for grænser ved ikke at krydse dem uden tilladelse fra myndighederne, forfølgelse af pirateri, beskyttelse af skibsvrag, human behandling af krigsfanger, beskyttelse af diplomater og ambassader, udlevering af forbrydere og forbud mod slaveri.
Mange internationale love vedrørende menneskerettigheder og krigsforbrydelser er forbundet med folkeretten. Der er ofte tvister mellem nationalstater om, hvorvidt de eller deres borgere har handlet i strid med disse love. Siden de gamle romere først indførte begrebet jus gentium, er det sandsynligvis aldrig blevet fuldt ud accepteret af alle folkeslag eller alle nationer. På trods af dette faktum er der ved flertallets konsensus blevet rejst mange sager, hvor den begåede forbrydelse har været relateret til folkeretten.