Hvad mener du om genetisk modificerede fødevarer?
Det er et spørgsmål, der kan give anledning til nogle meget lidenskabelige svar og en hel masse debat: Nogle hævder, at det kan gøre en ende på sulten i verden, mens andre mener, at risikoen er for stor.
Det er en kraftfuld teknologi. Forskere kan bruge en række moderne molekylære teknologier til at gøre afgrøder mere produktive eller mere næringsrige og bedre for tarmens sundhed. Landmænd kan dyrke afgrøder, der bedre kan modstå hårde miljøforhold, f.eks. tørke eller saltholdige (saltholdige) jorde, eller reducere brugen af pesticider og herbicider.
Men på trods af de potentielt enorme fordele er nogle mennesker stærkt imod enhver form for genetisk modifikation, idet de hævder, at det kan være skadeligt for menneskers sundhed eller miljøet, eller peger på etiske betænkeligheder. Årtiers videnskabelige undersøgelser har leveret masser af beviser som svar på disse bekymringer.
Men før vi fuldt ud kan dykke ned i nogle af de samtaler, der omgiver genetisk modifikation, er vi nødt til at forstå den grundlæggende videnskab bag det, der er involveret.
Hvad er genetisk modifikation?
Genisk modifikation er i det store og hele ikke noget nyt. Mennesker har ændret generne i planter, dyr og mikrober i tusindvis af år – selv før de vidste, hvad et “gen” var. Tidlige plante- og dyreavlere valgte individuelle organismer med ønskelige egenskaber og brugte metoder som selektiv avl for at opnå det ønskede resultat: større og sødere frugter, måske, eller hunde, der var loyale og nemme at træne.
I takt med at vi har lært mere om videnskaben om generne, har vi været i stand til at udvikle teknologier, der kan ændre disse gener på langt mere præcise og målrettede måder sammenlignet med konventionelle avlsmetoder. Udtrykket “genetisk modifikation” forstås nu generelt af mange mennesker som en specifik betegnelse for disse moderne teknologier og deres rolle i udviklingen af genetisk modificerede organismer (GMO’er) og produkter.
Det er stadig et meget bredt begreb, da der anvendes mange forskellige teknikker og teknologier, som hver især har deres egne fordele og ulemper. De involverer dog alle tilføjelse, sletning eller til- eller frakobling af specifikke genfunktioner for at opnå mere ønskelige egenskaber i en organisme.
Hvordan kan man ændre gener?
Gener er afsnit af DNA, der indeholder instruktionerne til fremstilling af proteiner, som derefter kan opbygge strukturer eller udføre funktioner i levende væsener. Alle organismer har gener, der har lignende egenskaber. For at ændre en organismes genetiske sammensætning kan forskerne identificere et specifikt gen, der giver en bestemt funktion eller egenskab i en organisme, f.eks. modstandsdygtighed over for skadedyr, og derefter kopiere og isolere dette gen for at overføre det til en anden organisme. Hvis det lykkes, vil det pågældende gen så producere den pågældende funktion eller egenskab i det modificerede dyr, den modificerede plante eller den modificerede mikrobe.
Med traditionelle selektive avlsmetoder får afkommet en blanding af gener fra begge forældre. Disse gener kan omfatte de gener, der er ansvarlige for at frembringe en ønsket egenskab, men de kan også bringe en masse andre uønskede gener med sig, som frembringer uønskede egenskaber. Eller en avler kan ende med at få en masse afkom, som slet ikke har det ønskede gen. Det er en langsom proces, der kan være hit-and-miss.
Gen-teknologi kan ved at målrette specifikke gener i stedet for at satse på tilfældig blanding fremskynde processen og opnå en meget præcis genoverførsel uden al den uønskede ekstra bagage.
Er det “naturligt”?
Moderne teknikker til genetisk modifikation kan af nogle mennesker opfattes som unaturlige og derfor usunde eller utroværdige. Kan et indsat gen have virkninger, som vi ikke er klar over? Kunne det forstyrre balancen mellem de eksisterende gener og få planten til at producere større mængder af naturlige giftstoffer eller ændre dens næringsindhold?
De moderne genmodifikationsmetoder er mere velovervejede og præcise, men baseret på de samme principper, som har fundet sted med eller uden menneskelig indgriben i årtusinder – vi har bare fundet ud af, hvordan vi kan opnå disse ændringer med større nøjagtighed.
Der er også indført strenge regler for at sikre, at eventuelle modificerede gener ikke vil producere et giftigt eller allergifremkaldende protein i en genetisk modificeret organisme. Tilsynsmyndighederne sikrer, at organismerne og produkterne er lige så sikre som deres konventionelle modstykker, før de godkendes til kommerciel produktion.
Genetisk modifikation er et effektivt redskab: Vi kan øge den globale fødevaresikkerhed, forbedre fødevarernes næringsværdi, bruge færre pesticider og herbicider og udvikle nye måder at bekæmpe sygdomme på. Selvfølgelig skal genetisk modifikation anvendes med stor forsigtighed, og der skal være regler på plads for at sikre, at det anvendes sikkert og effektivt. Hvis du vil udforske disse idéer yderligere, kan du læse akademiets “Genetic Modification”: Spørgsmål og svar”-hæfte.