Osteogenesis Imperfecta – også kendt som OI eller “skør knoglesygdom” – er en sjælden genetisk sygdom i knogler og bindevæv. Diagnosen er kendt over hele verden og forekommer uafhængigt af køn eller etnisk oprindelse.
Karakteristika
Hovedkarakteristika ved OI er:
- knogleskørhed
- kort statur (men folk kan også have normal højde)
- skoliose og andre skeletdeformiteter
- løstsiddende led
- blå skleraer
- høre funktionsnedsættelse
- dentinogenesis imperfecta
- brækkede tænder
Orsager til OI
OI skyldes en genetisk defekt, der resulterer i utilstrækkelig produktion eller ufuldstændigt dannet kollagen, som er den vigtigste bestanddel af bindevæv som f.eks. knogle. OI kan påvirke alle dele af kroppen, der involverer kollagen, herunder øjne og indre organer. I ca. 90 % af tilfældene skyldes OI mutationer i type I kollagen. Men i de senere år er der blevet opdaget mange sjældne former for OI forårsaget af andre gener end type I kollagen (se tabel). Men – alle de gener, der koder for OI, er relateret til dannelse og resorption af knogle.
Arv
Arv af OI er normalt dominerende (ca. 90 procent af tilfældene), hvilket betyder, at et OI-gen fra den ene forælder kan forårsage sygdom, selv om det tilsvarende gen fra den anden forælder er normalt. Der forekommer også nye mutationer, som kan gå i arv til kommende generationer på en dominerende måde (50 procent chance for at få et barn med OI). Der findes også sjældne recessive former for OI (ca. 10 procent), hvor OI nedarves fra to raske forældre, der bærer OI-genet.
Klassifikation
OI er blevet klassificeret i flere kliniske typer baseret på sværhedsgrad. Inden for en klinisk type (og sværhedsgrad) kan OI imidlertid være forårsaget af forskellige genetiske mutationer. Indtil for nylig fik hvert nyopdaget gen et nyt nummer i klassifikationssystemet (OI type VI – …), men siden 2015/2016 har det været mere almindeligt at inddele OI i fem typer baseret på klinisk type/værhedsgrad og derudover inkludere de specifikke mutationer + arveform.
Selv om der ikke findes en genetisk årsag – kan OI stadig diagnosticeres klinisk. Der er stadig mutationer, der forårsager OI, som venter på at blive fundet og/eller beskrevet. Der er stor variation i hvor alvorligt en person er ramt.