Smertestillende medicin er en gruppe af lægemidler, som er velkendt af de fleste i befolkningen. Nogle aktive ingredienser som f.eks. paracetamol anvendes almindeligvis til at lindre hovedpine, muskel-, gigt- og andre smerter og i nogle tilfælde også som febernedsættende midler. Generelt er antiinflammatoriske lægemidler, som f.eks. ibuprofen, også inkluderet i disse lægemidler. Lad os i dag lære lidt mere om deres egenskaber, og hvordan de virker.
Først og fremmest skal vi huske på definitionerne af smerte og betændelse. Smerte er en ubehagelig sensorisk oplevelse og en fysiologisk reaktion på skader i kroppen. Dens første formål er at være en alarm og indikerer, at der er et problem, som regel en vævsskade. Inflammation er derimod et fysiologisk svar på en aggression, der hovedsageligt består af lokal vasodilatation og en ophobning af immunceller.
Typer af smertestillende lægemidler
Den mest almindelige klassifikation af smertestillende lægemidler er følgende:
– NSAID’er (ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler). Inden for denne gruppe finder vi paracetamol, som er det førstevalgte febernedsættende middel (selv om det ikke altid optræder i denne klassificering, da det ikke har en antiinflammatorisk virkning), og ibuprofen. Virkningsmekanismen for alle NSAID’er er hæmning af cyclooxygenase, og de anvendes mod milde smerter og inflammation samt som febernedsættende midler.
– Svage opioidanalgetika: Inden for denne gruppe finder vi aktive ingredienser som kodein, hydrocodon (eller dihydrocodeinon), dihydrocodein, oxycodon i lave doser, dextropropoxyphen, propoxyphen og buprenorphin. Denne gruppe af antiinflammatoriske lægemidler anvendes ved moderate smerter.
– Stærke opioidanalgetika: Disse anvendes ved stærke smerter og omfatter bl.a. morfin, hydromorphone, metadon, fentanyl, diamorfin, oxycodon med forsinket frigivelse, heroin og levorphanol. Opioidanalgetika kan være af tre typer: agonister, agonist/antagonister eller partielle opioidreceptoragonister.
– Hjælpestoffer: Adjuverende lægemidler øger det analgetiske respons. De anvendes almindeligvis til behandling af symptomer, der forringer livskvaliteten og forværrer smerter, og er særligt nyttige til visse typer smerter såsom neuropatiske smerter og er nødvendige for at mindske eller fjerne bivirkningerne af andre medikamenter. Denne gruppe omfatter antidepressiva, antikonvulsiva eller antiepileptika, neuroleptika, anxiolytika, steroider, kortikoider, muskelafslappende midler, calcitonin, antiemetika, antispastika og lokalanæstetika.