Nyheden om, at Bolivias præsident Evo Morales træder tilbage i forbindelse med en skandale om valgsvindel, understreger en uheldig realitet i Sydamerika. Selv om kontinentet har gjort store økonomiske fremskridt i de seneste år, er det ofte stadig plaget af politiske og civile uroligheder.
Med mere end 425 millioner indbyggere er de sydamerikanske lande blandt verdens største producenter og eksportører af oksekød og soja (Brasilien), olie (Venezuela), kaffe (Colombia), vin (Argentina og Chile), kobber (Chile og Peru) og naturgas (Bolivia).
Men Sydamerika har også længe været kendt for sin politiske ustabilitet og spændinger i den offentlige politik.
I det seneste århundrede har flere sydamerikanske lande været udsat for statskup, militærdiktaturer og sociale oprør. De seneste måneder har vist, at uroen næppe hører fortiden til.
Bølge af demonstrationer
Ud over Venezuela, hvor politiske og økonomiske kriser har resulteret i en humanitær katastrofe, der er kendt over hele verden, har der for nylig været uro andre steder i Sydamerika.
Paraguay har oplevet massive protester mod præsident Mario Abdo. Paraguayanerne er vrede over en aftale med Brasilien om vandkraftværket Itaipu, som anses for at være til skade for det mindre land.
Med en misbilligelsesprocent på 69 procent for regeringen har oppositionen indledt en rigsretssag mod Abdo og hans vicepræsident, som er tæt på at være afsluttet. Impeachmentet kommer kun syv år efter, at den tidligere præsident Fernand Lugo selv blev afsat i 2012 i forbindelse med jordstridigheder, der resulterede i 17 dødsfald.
I Peru har præsident Martin Vizcarra opløst kongressen i et forsøg på at fremtvinge nye parlamentsvalg. Hans handlinger har resulteret i flere demonstrationer rundt om i landet, herunder en, der blokerede adgangen til en kobbermine og fik produktionen til at ophøre.
Vizcarra var vicepræsident indtil sidste år, efter at den tidligere præsident Pedro Pablo Kuczynski trådte tilbage på grund af en mulig forbindelse til en bestikkelsesskandale, der involverede det brasilianske byggefirma Odebrecht. En anden peruviansk præsident, Alan García, begik selvmord i april sidste år, da politiet ankom til hans hjem for at anholde ham for at være involveret i samme sag.
Valgresultatet er omstridt
Bolivia har også oplevet en massiv bølge af demonstrationer. Oppositionen accepterede ikke resultaterne af de seneste valg, som gav Morales sejren i første valgrunde til sin fjerde valgperiode.
Morales, der har ledet landet siden 2006, accepterede en valgrevision fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), som fandt, at resultaterne af valget i oktober ikke kunne valideres på grund af “alvorlige uregelmæssigheder”. Han meddelte, at han stoppede for “landets bedste.”
Siden valget er vejene blevet lukket i hele landet, og daglige optøjer var rutine. Santa Cruz, den rigeste provins i Bolivia, oplever en igangværende generalstrejke.
I Ecuador trak præsident Lenin Moreno et tilskud til brændstof, der havde været gældende siden 1970’erne, tilbage på grund af en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF). Brændstofprisen er siden da steget voldsomt og har fremkaldt massive protester, der lammede dele af landet i oktober.
Moreno har beskyldt sin forgænger, Rafael Correa, og Venezuelas præsident Nicolás Maduro for at stå bag demonstrationerne, som fortsatte selv efter tilbageleveringen af tilskuddet.
Chile, det sydamerikanske land med det højeste indeks for menneskelig udvikling og et af de højeste BNP pr. indbygger i regionen, står over for den største bølge af offentlig uro siden nationens re-demokratisering i 1990. De udløsende faktorer var stigningerne i billetpriserne for offentlig transport og elregningerne i begyndelsen af oktober.
Uddannelse, alderspensioner
Spørgsmål vedrørende uddannelse, der for det meste er privat og dyr, og pensionsordningen giver næring til en stor del af uroen i Chile, især blandt unge og ældre. Protesterne har resulteret i mindst 20 dødsfald og tusindvis af sårede på baggrund af anklager om statssanktioneret vold.
Glædeligvis har Brasilien og Argentina, de største lande i Sydamerika, i øjeblikket ikke at gøre med lignende uro, selv om begge lande for nylig afholdt valg, der afslørede dybt splittede vælgerkorps.
I oktober 2018 valgte Brasilien den højreorienterede tidligere hærkaptajn Jair Bolsonaro. Den tidligere kongresmand besejrede den venstreorienterede kandidat, hvilket resulterede i det første nederlag for Arbejderpartiet siden 1998.
Uanset nederlaget og den slitage, som flere korruptionsskandaler har forårsaget, har Brasiliens venstrefløjspartier stadig et stort antal pladser i parlamentet samt guvernører i delstaterne.
I Argentina har det nylige valg af Alberto Fernandez bragt venstrefløjspartiet fra den tidligere præsident Cristina Kirchner, som blev vicepræsident, tilbage. Selv ved et nederlag fik den tidligere leder Mauricio Macri 41,7 procent af stemmerne, hvilket viser, at oppositionen mod Fernandez ligesom i Brasilien er stærk.
Mulige konsekvenser
Den genopblussende uro i Sydamerika har visse ligheder fra land til land.
De fleste startede på grund af mindre årsager, som f.eks. stigninger i bus- eller metropriserne, men vedrører bredere offentlige politiske problemer som korruption, adgang til uddannelse, sundhedspleje eller pensioner. Økonomiske spørgsmål har spillet en væsentlig rolle i den udbredte utilfredshed.
De stærke økonomiske indikatorer fra tidligere år i Sydamerika er blevet svækket. Mange lande står nu over for lave stigninger i BNP og høj arbejdsløshed.
Selv Chile oplever en nedgang i sine økonomiske udsigter. Landet anses ofte for at være den første udviklede latinamerikanske nation. Det er lidt tidligt at sige, om de seneste begivenheder kan ændre den status.
Urolighederne i Sydamerika bliver allerede sammenlignet med det arabiske forår, bølgen af prodemokratiske demonstrationer i Nordafrika og Mellemøsten.
I 2010 og 2011 gav det arabiske forår næring til, at autokratiske præsidenter faldt i Egypten, Tunesien og Libyen, og det skabte borgerkrig i Yemen.
Og selv om der er ligheder, er de sydamerikanske lande stort set demokratiske, selv om nogle af disse demokratier er skrøbelige. Ved de seneste sydamerikanske valg har vælgerne svinget mellem venstre- og højrefløjspartier.
De kommende uger vil vise, hvilken virkning disse kollektive sydamerikanske modreaktioner vil få. Trods mængden af naturrigdomme i regionen er ustabilitet i Sydamerika almindeligvis affødt af økonomiske kriser, hvilket resulterer i den type massive civile protester, som vi ser nu.