Her er endnu et afsnit i vores Who Remembers? serie. Du kan gennemse tidligere artikler ved at bruge søgelinjen til højre eller ved at klikke her. Disse artikler er en tur ned ad hukommelsesvejen. I nogle tilfælde er det bygningerne, men nye virksomheder har erstattet dem. I andre tilfælde er bygningerne eller endog ejendommene blevet revet ned. I stedet for en bygning kan det være et tv-program, en personlighed eller en reklamefilm, som ikke længere eksisterer. Uanset hvad, kan det ikke forhindre os i at tage Memory Lane-spadsereturen!
Som altid vil vi helst have, at det bliver en diskussion. Ingen kender dette område bedre end dem, der er vokset op her! Vær venlig at efterlade konstruktiv kritik, feedback og rettelser. Vi vil elske at høre dine anekdoter. Vær venlig at dele!
Det er sjovt at mindes ting, der er gået i glemmebogen. Kan du huske, at du skulle gå til en mønttelefon, når din bil gik i stykker? At trykke på et nummer flere gange for at få det rigtige bogstav til en sms? At skulle lytte til hvid støj, statisk støj, klokker og biplyde, mens du ventede på, at din computer skulle logge på internettet?
En af disse sjove ting, som man kan huske, er sodavandsfontænen. Nogle unge mennesker vil tro, at du tager pis på dem, hvis du prøver at fortælle dem, at der var engang – eller som de ville kalde de gamle dage eller jura-perioden – hvor vi gik hen til en Woolworth’s Five & Dime eller en lokal restaurant for at hænge ud ved sodavandsfontænen. Man behøvede ikke at få armen vredet for at blive overtalt til at følge med mor, mens hun handlede.
Ja, man kunne godt blive efterladt alene ved sodavandsfontænen i en ung alder. Der kunne man vælge en smag af sodavand, og så kom den ud af en slange og ned i ens glas. Og disse børn tror, at Cherry Cola er en moderne opfindelse! Dette blev serveret af en sodavandstosse, som var hans titel, ikke noget man kaldte ham, hvis kundeservicen var forfærdelig. Se noget af den populære jargon eller slang fra idioterne her.
Man kunne selvfølgelig også få den til at flyde ved at få tilsat en kugle is til den. Når mor skulle i Woolworth’s Five & Dime var det en selvfølge, at du skulle følge med.
Sodavandskummeren findes ikke nogen steder i dag, men den havde eksisteret længe. Faktisk blev det første patent udstedt i 1819, og den første funktionsdygtige sodavandstank blev bygget i 1858. Den første is “float” blev serveret i 1874, kulsyre var en mulighed, da det blev opfundet i 1888, og den sodavandsfontæne med frontservice, som vi kender, blev først designet i 1903 – af en læge oven i købet!
Mens sodavand i dag fremkalder en sød blanding, ville de yngre mennesker i dag blive forfærdet over at finde ud af, at sodavand faktisk først blev brugt til at gøre medicin lettere at indtage. De fleste lægemidler var en cocktail af nogle ret ulækre ting, og mange kemikere eller apotekarer – det, som apotekere blev kaldt “dengang” – sammensatte en række forskellige rødder, urter, krydderier, koffein, ja selv kokain og opiater mod mange lidelser som “nerver, “dyspepsi”, hovedpine, kramper, træthed og stort set alt muligt andet. Ja, man kunne få stoffer “over skranken”, og det var ikke ulovligt før “Harrison Act” i 1914.
Når forbuddet kom i 1919, fyldte sodavandsfontænen et tomrum i det amerikanske samfund, da barer blev lukket ned – bortset fra Speakeasies, selvfølgelig. Det var på dette tidspunkt i historien, at sodavandsfontænen blev synonym med de iskiosker eller saloner, som vi kender i dag, og ikke længere var en selvstændig forretning.
Det var med indførelsen af forbuddet, at udtrykket “sodavand” ville opstå, og drikkevarerne ville blive sødere og begynde at miste deres tilknytning til apotekere og medicin. Ejerne ville reklamere for deres overholdelse af reglerne over for regeringen samt for at lade den brede befolkning vide, at der stadig var noget fornøjeligt at få. Find nogle gode opskrifter på sodavand her.
Gennem at tilbyde en række ting på menuen blev iskiosken et sted, hvor man kunne få is, sandwich, klassisk PBJ eller æggefosfat (kan du huske dem?!) eller endnu mere ulækre sardin- og kartoffelsalat på rugbrød. Børn i dag vil aldrig kende til disse to sidste “fornøjelser” eller til at skulle tage en skefuld ricinusolie eller sutte på en sæbe. Det var ret svært at se forskel på straf og et måltid dengang.
Derved begyndte iskioskenes gyldne æra, og den blev en del af den gode gamle americana i årtier. Hvad skete der så? Tja, Walgreens skete. Eller skal vi sige, fremskridtets og kapitalismens march? Walgreen’s var måske den største kæde af amerikanske apoteker i 1950, og de tilføjede det koncept, som vi har i dag, nemlig et apotek med fuld service, der tog en betydelig del af sodavandsbrøndens del af forretningen.
Sæt den amerikanske kærlighedsaffære med biler ind, som var i fuld gang i 1950, og folk kunne få deres sodavand, is, sandwiches, burgere og alt andet, som man kunne få i en sodavandsbrønd eller isbar, og branchen blev ramt endnu mere. Det endelige slag var masseproduktionen af aluminiumsdåser og glasflasker, så du kan få din yndlings sodavand med på farten.
Fra medicinske formål til en erstatning for barer, til et sted for folk i alle aldre – sodavand og sodavandsfontæner ændrede sig med tiden så meget som muligt, men det var ikke nok. I løbet af mindre end et århundrede gik iskiosken eller sodavandsskabet fra at være på hvert gadehjørne på de amerikanske hovedgader til at være gået dinosaurernes vej.
Nu lever de blot videre i vintagefotos….og i vores minder.