Irland er en ø, der ligger i Nordatlanten. Størrelsesmæssigt er det den næststørste ø inden for de britiske øer. Derudover rangerer den som den tredjestørste ø i Europa og den tyvende i verden målt på størrelse. Politisk set er øen delt mellem Republikken Irland og Nordirland, som er en del af Det Forenede Kongerige (UK). Republikken Irland, som også blot er kendt som Irland, dækker fem sjettedele af øen. Irland grænser kun op til én nation, nemlig Det Forenede Kongerige (Nordirland). Grænsen mellem Republikken Irland og Det Forenede Kongerige (Nordirland), der undertiden kaldes den irske grænse, løber ca. 310 miles fra Lough Foyle (Irlands nordlige side) til Carlingford Lough (Irlands nordøstlige side) og adskiller Irland fra Nordirland.
Historie om Irlands grænse
Grænsen blev oprettet i 1920 i henhold til Det Forenede Kongeriges parlaments Government of Ireland Act. Denne første grænse var kun midlertidig, mens en permanent grænse senere blev etableret mellem 1924 og 1925. De tre parlamenter i London (Storbritannien), Belfast (Nordirland) og Dublin (Irland) ratificerede den nye grænseaftale i december 1925. Den 8. februar 1926 blev aftalen forelagt Folkeforbundet (som senere blev afløst af De Forenede Nationer), hvorved den blev anerkendt i folkeretten. Rapporten fra FN-forbundets grænsekommissær blev dog først offentliggjort i 1969.
Den 1. april 1923 blev der indført grænsekontrol kort efter oprettelsen af Republikken Irland, som oprindeligt var kendt som den irske fri stat. Kontrollen og kontrollen forblev på plads, indtil den blev afskaffet den 1. januar 1993, da landene i Det Europæiske Fællesskab besluttede at fjerne kontrollen for at fremme et bedre frit marked. Britiske og irske statsborgere har altid kunnet rejse mellem de to lande uden pas, med korte undtagelser under Anden Verdenskrig og under den irske konflikt i 1970’erne, også kendt som urolighederne.
For nylig, i 2007, fremlagde de to lande planer om at genindføre grænsekontrol. Hvis planerne var blevet en succes, ville det have betydet enden på det fælles rejseområde mellem de to områder. Forslaget vakte imidlertid stor forargelse fra alle sider og førte i sidste ende til, at forslagene blev opgivet i 2011 og den efterfølgende fornyelse af “de facto”-aftalen. Det år, den 20. december 2011, var første gang, at de britiske og irske myndigheder officielt blev enige om opretholdelse af grænsen. Data viser, at ca. 177 000 lastbiler, 1 850 000 biler og 208 000 varevogne krydser grænsen hver måned. Derudover krydser ca. 30 000 mennesker dagligt grænsen for at arbejde.
Grænsen mellem Irland og Storbritannien
Den irske grænse har en yderst uregelmæssig form på grund af de forskellige amters veletablerede grænser. Desuden findes der ingen officiel dokumentation, der udtrykkeligt definerer grænsen. I stedet er den underforstået i loven om Irlands regering fra 1920, som udleder det nordirske område. Et af de mest iøjnefaldende træk ved grænsen er dens uregelmæssighed. For eksempel er grænsen mellem Lough Foyle og Carlingford Lough fire gange længere, end den ville være, hvis den var en simpel lige linje. I alt er der omkring 200 forskellige grænseovergange, og nogle veje krydser grænsen mere end én gang. Faktisk krydser en jernbanelinje, der blev lukket i 1957, grænsen seks gange.
Søgrænsen mellem Nordirland og Irland har været genstand for stridigheder siden dens oprettelse. Problemet eksisterede ikke, da hele øen var en del af Det Forenede Kongerige. Der opstod imidlertid komplikationer, da Republikken Irland blev en selvstyrende region. Problemerne strakte sig endog til de loughs eller søer, der ligger på grænsen mellem de to regioner. Lough Foyle ligger f.eks. i en region mellem Nordirlands County Londonderry og Irlands County Donegal. Striden om søen tvang til korrespondance mellem premierministrene i Nordirland og Irland. Da man ikke kunne nå frem til en løsning, blev Foyle Fisheries Commission, som var under ledelse af repræsentanter fra både Belfast og Dublin, oprettet i 1952. I dag er det ikke åbenlyst synligt, at søgrænsen er omstridt. I stedet er striden kun et principielt spørgsmål.
“Troubles” ved grænsen
Troubles, også kendt som Nordirlandskonflikten eller konflikten i Irland, henviser til et mørkt kapitel i hele Irlands historie. Konflikten, der begyndte i den sidste del af 1960’erne, var en guerillakrig mellem unionister eller loyalister og nationalister eller republikanere. Konflikten fandt sted i Nordirland, selv om den ofte smittede af på dele af Republikken Irland, det europæiske fastland og England.
Unionisterne, som hovedsageligt var protestanter, kæmpede mod loyalisterne om, hvorvidt Nordirland skulle tilslutte sig Det Forenede Kongerige eller slutte sig til Republikken Irland for at danne et forenet Irland. Unionisterne ønskede, at Nordirland skulle forblive en del af Det Forenede Kongerige, mens nationalisterne, som hovedsageligt var romersk-katolske, ønskede at danne et forenet Irland sammen med Republikken Irland.
Den indvirkning, som konflikten havde på grænsen, var en øget håndhævelse af grænsekontrol og -regler. Det britiske militær blev indsat i stort antal ved flere grænseovergange for at dæmme op for uautoriseret passage af grænsen. Grænsen var dog simpelthen for stor til at kunne sikres fuldstændigt af militæret. Heldigvis blev spørgsmålet løst i 1998, efter at begge parter blev enige om at underskrive Langfredagsaftalen. I dag findes der ikke længere nogen grænsekontrol på grund af det fælles rejseområde mellem Det Forenede Kongerige og Irland.
Brexit
Det Forenede Kongerige stemte for at forlade Den Europæiske Union (EU) den 23. juni 2016, almindeligvis omtalt som Brexit. Denne beslutning vil betyde, at Nordirland ikke længere er en del af EU, og det vil derfor komplicere grænsen mellem Irland og Det Forenede Kongerige (Nordirland), da aftalerne om fri bevægelighed i EU kun gælder for medlemmer af EU. Repræsentanter fra EU, den irske regering og den britiske regering har dog alle erklæret, at ingen af parterne ønsker en hård grænse mellem Det Forenede Kongerige og Irland. Ud over handel og indvandring er der også blevet rejst sundhedsspørgsmål.