Nogle sorgeksperter konkluderer, at sorgprocessen kan vare seks til tolv måneder, mens andre mener, at sorgprocessen kan vare længere. Alle personer, der oplever tab, har brug for tid til at sørge og helbrede. Hvor længe processen varer, varierer imidlertid for hver enkelt person og afhænger af flere faktorer, herunder personlige forhold og kulturel kontekst. Søg behandling, hvis du ikke er i stand til at håndtere din sorg.

Sorgens varighed

Som reaktion på et tab er de forventede symptomer på ukompliceret sorg, såsom gråd, sorg, søvnløshed, dårlig appetit, forstyrret tankegang, frygt, angst og depression, selvbegrænsende for de fleste mennesker. I en undersøgelse af sorgens faser og varighed, som blev rapporteret i 2007 i Journal of the American Medical Association (JAMA), fandt Yale-forskere, at sorgsymptomerne i gennemsnit kulminerede i løbet af seks måneder og aftog i løbet af året. Intensiteten af de følte symptomer, og hvor mange symptomer der opleves, varierer fra person til person. Nogle tanker eller symptomer på sorg kan også omfatte:

  • Længsel efter den afdøde person og ønske, at man kunne være sammen med den afdøde.
  • Følelse af hjælpeløshed og ensomhed.
  • Ønsker, at du ikke skulle gå igennem dette.
  • Føler dig ikke som dig selv og spekulerer på, hvornår du vil føle dig okay igen.
  • Føler en dyb tristhed og/eller vrede over dette tab.
  • Oplevelser af følelsesløshed.
  • Være let udløst af andre.
  • Har lyst til at isolere sig.
  • Undgå eller opsøge steder, der minder dig om den afdøde, eller opsøge steder, der minder dig om den afdøde.
  • Oplevelser af fysiske smerter såsom hovedpine, mavepine og generelle spændinger i hele din krop.
  • Vid tro, at du hører eller ser den afdøde, drømmer om din elskede eller føler deres tilstedeværelse.
  • Forsøg på at finde en mening med tabet og/eller døden i almindelighed.

Hvad du skal spørge din læge om sorg

Hvis du oplever selvskadende tanker og/eller har svært ved at klare opgaver i den daglige tilværelse på grund af sorgsymptomer, er det vigtigt at kontakte din læge. Vær så ærlig som muligt, så de er i stand til at give dig passende ressourcer og henvisninger. Når du taler med din læge, er det vigtigt at spørge om eller diskutere:

  • Hvordan du i øjeblikket bearbejder dit tab, og hvor længe det er siden, at din elskede gik bort: “Min elskede døde for (indsæt hvor længe siden), så jeg tænkte på, om det var normalt for mig at opleve (indsæt tanker/symptomer?”
  • Den varighed af dine symptomer: “Mine symptomer har stået på i (indsæt tidsramme), og jeg tænkte på, om det er forventeligt i forbindelse med denne type tab?”
  • Hvor længe sorgen varer for denne særlige type tab.
  • Intensiteten af dine symptomer: “Mit (indsæt specifikt symptom) har stået på i (indsæt tidsramme) og føles som et (indsæt tal) ud af 10 med hensyn til intensitet.”
  • Hvis de mener, at dine symptomer kan kvalificere sig til en diagnose af vedvarende kompleks sorglidelse eller en anden psykisk lidelse.
  • Hvor påtrængende dine tanker er.
  • Og hvilke usunde håndteringsmetoder du bruger, f.eks. selvmedicinering: “Jeg synes, at jeg drikker mere alkohol siden tabet, er der noget andet, jeg kan gøre i stedet?”

Husk på, at alles normalitet med hensyn til symptommanifestation vil være forskellig. For eksempel kan nogle personer opleve nogle få anfald af tristhed, men føle sig godt tilpas med det, mens en anden person måske finder det uudholdeligt og søger selvmedicinering. Derfor er det afgørende at drøfte hele spektret af det, du oplever, uden at dulme dine symptomer, så din læge har et mere fyldestgørende billede, før han/hun behandler eller henviser dig.

Hvornår og hvordan slutter sorgen?

Baseret på resultaterne af Yale-undersøgelsen er det normalt, at folk oplever nogle symptomer på sorg i to år eller mere. Ifølge Dr. J. William Wordens bog, Grief Counseling and Grief Therapy (kapitel to, side 36-46), er det ikke muligt at forudsige præcist, hvornår sorgen skal ophøre på grund af forskellene i folks livsomstændigheder.

En person, der sørger, udvikler sig til en opløsning af sorgen og vender tilbage til sit tidligere funktionsniveau, efterhånden som de akutte sorgsymptomer forbedres. Så længe der er en gradvis opløsning og en forbedring af trivslen, bør der ikke være grund til bekymring. Sorgen slutter, når en person når et sted med indre fred og stabilitet og tilpasser sig en vision om et liv uden den afdøde i hendes fysiske verden, bemærker Dr. Worden.

Langvarig sorg

Langvarig sorg ud over et år kan betragtes som dysfunktionel, hvis vedvarende symptomer er alvorlige nok til at forstyrre en persons tilbagevenden til sædvanlig funktion. Nogle personer kan fortsætte med at have et eller flere symptomer på sorg i årevis, men stadig fungere normalt, som det bemærkes i en gennemgang i American Journal of Psychoanalysis.

For dem, der kommer videre fra deres sorg, er det ikke unormalt for nogle at have en kort tilbagevenden af nogle få tidligere symptomer på vigtige datoer, såsom helligdage, jubilæer og fødselsdage, ifølge en gennemgang af sorg i World Psychiatry fra 2009.

Faktorer, der påvirker varigheden af sorg

På grund af en række forskellige faktorer er der ikke to mennesker, der sørger ens. I World Psychiatry Review skriver forfatterne, at følgende faktorer har indflydelse på sværhedsgraden og varigheden af en persons aktive sorg:

  • Den sørgende persons forhold til den afdøde
  • Hvordan personen døde, såsom en forventet, naturlig død versus en voldelig, uventet død
  • Svært ved at acceptere tabet
  • Typen af tab (død versus skilsmisse, tab af job eller tab af fysiske evner)
  • Et tidligere tab eller flere tab
  • Eksisterende sårbarheder såsom andre stressorer, eller en psykologisk lidelse
  • Kulturel kontekst, kulturelle overbevisninger og sorgritualer
  • Personlige overbevisninger og livssyn, som er med til at forme håndteringsevner og modstandsdygtighed

Hvornår skal man søge professionel hjælp

Fordi sorgens varighed varierer for hver enkelt person, er det måske ikke let at sige, hvornår du, en slægtning, ven eller kollega har brug for hjælp. Hvis de akutte sorgsymptomer ikke er blevet bedre efter seks til tolv måneder, er der risiko for at udvikle sig til dysfunktionel sorg eller kompliceret uopløst sorg. Overvej at søge professionel hjælp, hvis din sorg ikke løser sig, og:

  • Sorgen forstyrrer din livskvalitet, dine relationer eller din evne til at følge med i arbejde eller skole.
  • Du har ikke et tilstrækkeligt støttesystem, eller du isolerer dig fra andre.
  • Du mister interessen for aktiviteter, som du normalt nyder.
  • Du har tanker om selvmord.
  • Du drikker for meget eller misbruger ulovlige stoffer eller receptpligtig eller ikke-receptpligtig medicin.
  • Du har fortsat større tegn eller symptomer på sorgrelateret depression eller angst som f.eks. håbløshed, frygt eller panikanfald.
  • Du udvikler tegn og symptomer på en fysisk sygdom, f.eks. brystsmerter, hjertebanken eller tilbagevendende eller vedvarende hovedpine.

Selvplejetips til håndtering af sorg

Efterhånden som du bevæger dig gennem sorgprocessen, kan forskellige symptomer og tanker dukke op, alt efter hvor lang tid det er siden, du mistede en elsket. Det er ekstra vigtigt at tage vare på dig selv og vide, hvornår du skal søge yderligere hjælp, i denne smertefulde tid. Håndtering ser forskelligt ud for alle, og det kan tage noget tid at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Nogle mulige håndteringsmetoder omfatter:

  • Tale ærligt med en rådgiver eller din læge, når du har brug for yderligere støtte.
  • Forbind dig med andre, som giver dig mulighed for at bearbejde det i din egen tid.
  • Journalføring med fokus på sorgprocessen.
  • Tiltrædelse i en støttegruppe med fokus på din særlige type tab.
  • Sørg for at huske dig selv på at spise i løbet af dagen, drikke rigeligt med vand og opretholde din søvnrutine.
  • Bringe tid udenfor og sørge for, at du får noget frisk luft hver dag.
  • Formidle kreativt gennem kunst, musik og dans.
  • Tager et yoga-kursus med fokus på sorg.

Behandling og støtte

Behandling af en professionel kan omfatte sorgrådgivning, kognitiv adfærdsterapi og pastoral eller åndelig rådgivning samt medicin mod depression og angst. En sorggruppe kan også hjælpe dig, især hvis du mangler støtte fra din familie og social støtte. Disse strategier kan forbedre dine håndteringsfærdigheder og hjælpe dig med at løse din sorg og vende tilbage til din tidligere ligevægt, så tøv ikke med at søge hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.