De fleste vil være enige i, at et af kendetegnene ved et vellykket civilsamfund er en forventning om, at folk følger loven. Men hvad med tilstedeværelsen af uretfærdige love – love, der er moralsk forkastelige, diskriminerende, dehumaniserende og privilegerer en gruppe frem for andre? De udgør et interessant dilemma, især fordi et af målene med borgeruddannelse er at lære eleverne at blive gode lovlydige borgere.
Historien har lært os, at det kan have alvorlige konsekvenser at gøre ingenting. Vi må aldrig glemme, at alt, hvad nazisterne gjorde fra 1933 og fremefter, var lovligt og statsligt sanktioneret. Slavebinding, lynchning og adskillelse af afrikanere i Amerika var på et tidspunkt alle lovlige handlinger. Vi har set faren ved ikke at gøre noget.”
I sit populære Letter From a Birmingham Jail skrev Dr. Martin Luther King, Jr.: “Et individ, der bryder en lov, som samvittigheden fortæller ham, at den er uretfærdig, og som villigt accepterer fængselsstraffen for at vække samfundets samvittighed over dens uretfærdighed, er i virkeligheden udtryk for den højeste respekt for loven.” Det var på denne præmis, at Dr. King følte sig berettiget til at bede skolebørn om at trodse Jim Crow-lovene ved at vælge at deltage i civil ulydighed.
Så hvad med i dag? Hvordan kan vi instruere eleverne i at handle i lyset af uretfærdige love, som de måske vil se i deres levetid? Hvilken rolle spiller uddannelse, og hvordan kan undervisere på ansvarlig vis vejlede eleverne til at stå op mod uretfærdighed?
Her er et par retningslinjer, der kan hjælpe dig med at navigere i disse vanskelige spørgsmål:
- Hjælpe unge mennesker til at tænke kritisk og klogt i stedet for at fortælle dem, hvilke risici de skal tage.
- Hjælpe dem til at udvikle en samvittighed til at bekymre sig i stedet for at fortælle dem, hvad de skal bekymre sig om.
- Påpeg faren ved passivitet og ligegyldighed i stedet for at fortælle dem, hvad eller hvordan de skal protestere.
- Vis dine elever eksempler på opstandere – dem, der stod op mod uretfærdighed på andres vegne.
Facing History’s kernetemaer beder eleverne om at undersøge øjeblikke i historien, hvor retsstatsprincippet blev brugt som et redskab til at undertrykke, diskriminere og endda til at sanktionere morderiske handlinger. Lovene om udelukkelse af kinesere, Jim Crow, apartheid og Nürnberglovene er blot en håndfuld eksempler på, hvornår det at følge loven betød at begå umoralske og voldelige handlinger, der var rettet mod grupper af sårbare mennesker med henblik på diskrimination og endog udryddelse. Uanset hvilken historisk æra du udforsker med dine elever, så lad dem overveje disse spørgsmål:
- Hvilke valgmuligheder var der? Hvad var konsekvenserne af disse valg?
- Hvad var de individuelle omkostninger ved at være ulydig over for disse uretfærdige love?
- Hvem havde gavn af uretfærdige love og på hvis bekostning?
- For hvem skulle man tage stilling?
- Hvordan ser ulydighed ud i disse øjeblikke?
Disse spørgsmål hjælper eleverne til at udforske kompleksiteten i at handle, ikke kun i disse historiske øjeblikke, men også i dag. Eleverne er klar over det mod, det kræver at tage stilling, og faren ved blind lydighed over for love. Til gengæld træner eleverne også empati og bliver vækket til live til deres egen handlekraft.
Dine elever kan udvikle deres følelse af medborgerpligt og deres ønske om at hjælpe med at forhindre gentagelse af vold og intolerance med vores lektion “Building a Toolbox for Difference”. Denne lektion, der er udviklet af Adrianne Bock Billingham, en Facing History-lærer og tidligere medarbejder, hjælper eleverne med at skabe en tredimensionel værktøjskasse til at gøre en forskel i deres samfund og i verden.
